Klage over utilstrækkelig behandling af kraveben, som var groet forkert sammen

1. reservelæge <***>har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***>den 20. januar 2000 på ortopædkirurgisk ambulatorium, <***>.

<***>blev den 8. juni 1999 indbragt til skadestuen, <***>, til observation for hjernerystelse og brud på venstre kraveben efter et færdselsuheld. Ved røntgenundersøgelse fandtes et brud på midten af venstre nøgleben uden voldsom forskydning. Det blev besluttet, at bruddet i venstre nøgleben kunne behandles med trekantet tørklædebandage (mitella). Der blev ved undersøgelse den 1. juli 1999 fundet en let indskrænket bevægelighed i skulderleddet, og <***>blev informeret om, at hun måtte bruge armen og skulderen til smertegrænsen.

Den 20. januar 2000 blev <***> på ny henvist til ortopædkirurgisk ambulatorium på grund af smerter fra venstre arm. <***> oplyste, at hun ikke kunne løfte med armen og ikke rigtig kunne bruge armen. 1. reservelæge <***> fandt, at bruddet virkede helet og solidt, og der var ved røntgenundersøgelse ikke tegn på falsk leddannelse. Han vurderede, at der ikke var grund til operativ påpladssætning af bruddet på dette tidspunkt.

Der er klaget over, at lægen på <***> den 20. januar 2000 vurderede, at der ikke kunne gøres noget ved <***> kraveben, som var groet forkert sammen.

Patientklagenævnet finder, at l. reservelæge <***> har levet op til den almindelige anerkendte faglige standard ved sin undersøgelse af <***> den 20. januar 2000.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> ved sin undersøgelse fandt god bevægelighed i skulderleddet og ømhed svarende til brudstedet. 1. reservelæge <***> fandt videre, at bruddet virkende helet og solidt. Ved røntgenundersøgelsen fandt 1. reservelæge <***> en let forskydning i bruddet, men ikke tegn på falsk leddannelse på brudstedet. Han vurderede på den baggrund, at der ikke var grund til operativ påpladssætning af bruddet.

Nævnet har videre lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> henviste <***> til behandling i fysioterapi samt indstillede <***> til en ny undersøgelse et år efter skadedato.

Nævnet kan oplyse, at det forhold, at bruddet fandtes fast og solidt, klinisk var tegn på, at bruddet var i heling. Der var på røntgenbilledet ikke nogen overbevisende tegn på, at bruddet var ophelet, men der blev på den anden side ikke fundet såkaldt falsk leddannelse som tegn på, at helingsprocessen var standset.

Nævnet kan oplyse, at der i sådanne tilfælde er forskellige behandlingsstrategier at vælge imellem, som begge er relevante. Det er således både i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at se tiden an og se, om bruddet heler op af sig selv, eller at fremskynde helingsprocessen ved at stabilisere brudenderne og således fremskynde ophelingen.

Nævnet finder således, at l. reservelæge <***> undersøgte <***> tilstrækkeligt, og at han korrekt sikrede sig, at hendes behandling ikke blev afsluttet, idet der ikke forelå nogen endelig opheling af bruddet på tidspunktet for undersøgelsen. Nævnet finder således, at der ikke er grundlag for at kritisere, at 1. reservelæge <***> vurderede, at der ikke var grundlag for på nuværende tidspunkt at foretage en operation.