Klage over raskmelding og manglende henvisning til revalidering

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved udfærdigelse af lægeerklæring den 19. marts 1999 vedrørende <***>.

Sagsnummer:

00F005

Offentliggørelsesdato:

20. juli 2000

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved udfærdigelse af lægeerklæring den 19. marts 1999 vedrørende <***>.

Praktiserende læge <***> udfærdigede den 19. marts 1999 en generel helbredsattest vedrørende <***> til brug for <***> Kommunens vurdering af <***>s ansøgning om invalidepension. <***> havde gennem mange år haft problemer med ryggen og havde siden en ulykke den 22. september 1998, hvor han faldt ud af en lastbil og slog sin ryg, skulder og hofte, haft tiltagende rygsmerter.

Af den generelle helbredsattest fremgår, at <***> ved undersøgelsen havde beskeden ømhed og stivhed i nakkens muskler. Endvidere fremgår det, at <***> klarede hverdagen nogenlunde, men fik rygsmerter af tungere arbejde. Der blev ikke fundet tegn på diskusprolaps eller muskelsvind.

Lægen konkluderede på dette grundlag, at <***> siden ulykken den 22. september 1998 havde haft tiltagende rygsmerter, men at der nu var et nogenlunde funktionsniveau. Lægen anbefalede på den baggrund, at <***> raskmeldte sig snarest, idet der var rygsmerter, men ingen alvorlig rygsygdom, og idet han i perioder havde et pænt funktionsniveau. Han anførte dog, at det ikke ville være hensigtsmæssigt med meget rygbelastende arbejde.

Der er klaget over, at lægen den 1. april 1999 raskmeldte <***>, og at han ikke henviste <***> til revalidering

Patientklagenævnet finder, at læge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved udfærdigelsen af den generelle helbredsattest af 19. marts 1999. Læge <***> vurderede således relevant, at <***> snarest skulle raskmelde sig, ligesom der ikke var grundlag for at henvise til revalidering.

Nævnet kan oplyse, at lægen i en generel helbredserklæring skal give udtryk for sin vurdering af patienten og på den baggrund sætte kommunen i stand til selv at danne sig et skøn. Erklæringen benyttes således til kommunens fortsatte vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for en given klient, og det er kommunen, der træffer den endelige afgørelse.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af den generelle helbredsattest fremgår, at denne blev udfærdiget sammen med <***> den 19. marts 1999. Lægen har i helbredsattesten gjort rede for <***>s sygehistorie, hvoraf fremgår, at <***> gennem 20 år har haft lændesmerter, som blev forværret akut ved en ulykke i september 1998. Det fremgår videre, at <***> nu havde konstante smerter og føleforstyrrelser i venstre yderlår. Lægen har endvidere foretage en objektiv undersøgelse og anført, at <***> var i behandling med fysioterapi på grund af smerter. For så vidt angår funktionsniveauet har lægen anført, at <***> klarede hverdagen nogenlunde, men at han fik rygsmerter af f.eks. havearbejde og støvsugning.

Nævnet har videre lagt vægt på, at lægen på den baggrund anbefalede, at <***> raskmeldte sig, idet han havde ryggener, men ingen alvorlig rygsygdom, og idet funktionsniveauet i perioder var pænt. Lægen har samtidig anført, at belastende arbejde ikke var hensigtsmæssigt, og som forslag til socialmedicinske behandlingsmuligheder anførte lægen, at man kunne overveje omskoling med erhvervelse af buskørekort.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at lægen rent faktisk ikke raskmeldte <***>, men i helbredsattesten til kommunen anbefalede en raskmelding med henblik på snarest at iværksætte nogle socialmedicinske initiativer i form af f.eks. omskoling.

<***> har i sin klage anført, at lægen burde have anbefalet revalidering. Nævnet finder, at der udfra de diagnoser, der er anført i erklæringen sammenholdt med <***>s alder og tidligere erhverv, ikke var lægefaglig indikation for at anbefale revalidering.

Nævnet kan oplyse, at en revalidering iværksættes på baggrund af helt klare og strikte præmisser, hvor et handicap 'revalideres' bort, og dermed gør patienten i stand til at fungere på lige fod med andre, der ikke lider af pågældende handicap.

Patientklagenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at kritisere, at læge <***> vurderede, at man kunne overveje omskoling af <***>, og at han anbefalede, at <***> snarest raskmeldte sig.