Telefoniske henvendelser til vagtlægen

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> den 24. november 1999 ved telefonkonsultation i lægevagten.

<***> ringede den 24. november 1999 kl. 19.54 til lægevagten <***> og talte med vagtlæge <***>.

<***> oplyste, at han havde voldsomme smerter i brystet med udstråling til venstre arm.

<***> oplyste endvidere, at han havde haft hjerteproblemer siden 1990 som havde medført adskillige indlæggelser og behandling med ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer. <***> oplyste tillige, at han ved smerteanfald som det aktuelle plejede at få en morfininjektion.

Ifølge vagtlæge <***>s journalnotat forelå der angina pectoris (hjertekrampe), hvilket tidligere havde ført til flere lignende henvendelser til lægevagten. Vagtlæge <***> opfordrede <***> til at henvende sig til sin praktiserende læge for at få tilrettelagt behandlingen af hjertetilfælde som det foreliggende på en sådan måde, at <***> rådede over nødvendig smertestillende medicin uden for den praktiserende læges daglige arbejdstid.

Vagtlæge <***> anfører, at <***> oplyste ham om, at denne rådede over ketogantabletter ordineret af hans praktiserende læge til smertebehandling. På denne baggrund afslog vagtlæge <***> at undersøge <***>.

Herpå indtog <***> 8 ketogantabletter som tog smerterne natten over.

Der er klaget over, at vagtlæge <***> ikke iværksatte fornøden undersøgelse og behandling af <***> i forbindelse med telefonkonsultationen den 24. november 1999.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af vagtlæge <***>s behandling af <***> den 24. november 1999.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at smerter af kronisk eller tilbagevendende karakter som hovedregel ikke skal behandles i lægevagtens regi men af egen læge. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at vagtlæge <***> ikke opfattede de gengivne gener som en akut smertetilstand, der krævede morfininjektion, ligesom han fik oplyst, at <***> rådede over ketogantabletter.