Klage over mangelfuld operation af venstre storetå og manglende preoperativ information

1. reservelæge har overtrådt lægelovens § 6, jf. lov om patienters retsstilling § 7, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, .Læge har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af den 8. november 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Sagsnummer:

0122101

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2000

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

1. reservelæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, jf. lov om patienters retsstilling § 7, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af <****> i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Læge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 8. november 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

 

blev på grund af en knyst på indersiden af venstre fod henvist til ortopædkirurgisk afdeling, . Den 9. april 1999 blev undersøgt af 1. reservelæge , som fandt en vinkling i storetåens grundled på 30-35 grader samt en moderat stor, øm knyst. En røntgenundersøgelse viste en knystdannelse uden tegn på sygdom i leddet. 1. reservelæge indstillede herefter til operation.

var til preoperativ undersøgelse den 28. oktober 1999. Undersøgelsen blev foretaget af læge .

Operationen blev foretaget den 8. november 1999 af læge , som foretog en såkaldt Chevron-operation, hvor knysten blev afsavet, og leddet blev rettet op og stabiliseret ved fastgøring gennem borehuller.

Af journalnotat den 23. december 1999 fremgår det, at det var gået godt efter operationen, og at en røntgenundersøgelse viste en god stilling, hvorfor ´s behandlingsforløb blev afsluttet.

Den 21. januar 2000 henvendte sig på ortopædkirurgisk ambulatorium, , fordi hun var ved at få sine gamle gener tilbage, ligesom hun stadig havde smerter og nedsat bevægelighed i foden. Hun blev instrueret i brug af trykaflastende bandage samt genoptræning af storetåen.

Der er klaget over, at forud for operationen ikke modtog tilstrækkelig information om risikoen for udeblivende effekt samt mulige bivirkninger ved operationen.

Der er endvidere klaget over, at ikke fik foretaget en korrekt operation af sin venstre fod.

Nævnet finder, at der er grundlag for kritik af den information, som modtog forud for operationen den 8. november 1999.

Nævnet kan oplyse, at gipsbandagen, som anlægges efter operationen, kan medføre efterfølgende stivhed og indskrænket bevægelighed i grundleddet, men at bevægeligheden normalt genvindes efter nogen tid. Nævnet kan endvidere oplyse, at der efter en operation som den, gennemgik, ofte kan være tale om et langvarigt forløb, og at man ikke altid opnår et tilfredsstillende resultat, selvom alt forløber planmæssigt.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ifølge afdelingens instruks skal gives operationsinformation i forbindelse med forundersøgelsen, som i dette tilfælde fandt sted den 9. april 1999.

Nævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge den 9. april 1999 burde have informeret om risiko og bivirkninger ved operationen.

Ifølge fik hun i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999 ikke nogen information om risikoen for udeblivende effekt samt mulige bivirkninger ved operationen.

Ifølge 1. reservelæge giver hun ved forundersøgelsen normalt information om hævelse og ømhed i efterforløbet, om muligheden for recidiv og om, at der ikke kan udstedes nogen 100% garanti for, at generne forsvinder helt. mener også at have givet denne information i det aktuelle tilfælde.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke af journalen den 9. april 1999 fremgår, at fik nogen information.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er andre oplysninger i sagen, der understøtter 1. reservelæge s forklaring om, at hun har informeret om risiko og bivirkninger ved operationen. Nævnet finder det således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at 1. reservelæge informerede i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af den behandling, som den 8. november 1999 modtog af læge .

Nævnet kan oplyse, at der til behandling af en skæv storetå med en knyst (hallus valgus) kan anvendes mange forskellige operationstyper. Hos yngre personer anbefales dog normalt operationstyper, hvor man bevarer storetåens grundled, hvorfor operationerne normalt foregår på storetåens grundstykke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Nævnet har lagt vægt på, at på operationstidspunktet var 23 år.

Nævnet har videre lagt vægt på, at vinkelen i storetåens grundled ifølge journalnotatet af den 9. april 1999 oversteg 30 grader, og at ikke havde slidgigt i grundleddet eller såkaldt stift grundled (hallus rigidus).

Nævnet finder herefter, at den valgte operationstype (Chevron osteotomi) var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt lægefaglig standard.

Nævnet kan oplyse, at der efter en operation af den type, som fik foretaget, i princippet skal ske opheling som efter et knoglebrud, hvorfor man må immobilisere den opererede knogle, indtil der er passende heling.

Nævnet finder således, at læge efter operationen på relevant vis anlagde en gipsbandage, som skulle bære i 6 uger.