Klage over mangelfuld behandling af patient med akut indsættende lammelse og talebesvær

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> i perioden fra den 29. marts 2000 til den 27. april 2000 i hans hjem samt i sin konsultation.

var i 1994 i medicinsk behandling og havde i 1995 været hospitalsindlagt på grund af forbigående blodprop i hjernen. Den 29. marts 2000 vågnede med talebesvær. Hjemmesygeplejersken tilkaldte egen læge . Denne foretog en objektiv undersøgelse af , herunder en grov neurologisk undersøgelse. Han fandt, at der muligvis var let nedsat kraft af muskulaturen ved venstre mundvig, og forhøjet blodtryk (180/100). Der blev aftalt kontrol af blodtryk.

Ved kontrol den 31. marts 2000 var blodtrykket faldet til 153/88. Der var fortsat minimal forstyrrelse i sprogfunktionen (ekspressiv afasi). fik blodfortyndende behandling med børnemagnyltablet.

Ved næste konsultation den 10. april 2000 var der yderst minimal forstyrrelse i sprogfunktionen. klagede over træthed. Blodprocenten var i orden (hgb 8,8), og han blev henvist til yderligere blodprøver og hjertekardiogram. s ægtefælle pressede ved denne lejlighed på for at få foretaget undersøgelse og behandling af s forstyrrelse i sprogfunktionen. Blodprøverne viste normale forhold, bortset fra en blodprøve, der viste se-homocystein 16,7 med normalområde 5,8 til 11,9, hvilket kan medføre øget tendens til blodpropdannelse. blev herefter sat i behandling med folinsyre og informeret om, at dette sammen med børnemagnylen kunne forebygge nye tilfælde af blodpropper i hjernen (apoplexi).

Den 27. april 2000 kom i konsultationen hos læge på grund af vandladningsproblemer. Der blev fundet forhøjet blodtryk (190/99-103), og havde lidt flere sprogforstyrrelser end vanligt. s ægtefælle pressede på for at få foretaget undersøgelse i medicinsk ambulatorium, og blev henvist hertil med henblik på regulering af blodtrykket og CT-scanning af hjernen.

Der er klaget over, at læge intet foretog sig, efter at havde tilkaldt ham som følge af talebesvær.

Der er endvidere klaget over, at læge ved en senere konsultation afviste at foranledige en scanning af hjernen. har herved anført, at læge henviste til, at han alene kunne få foretaget en sådan, såfremt han var indlagt.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af, at læge ikke iværksatte yderligere undersøgelser eller indlæggelse af i perioden fra den 29. marts til den 27. april 2000.

Nævnet kan oplyse, at akut opstået lammelse, herunder talebesvær, der med overvejende sandsynlighed skyldes blodprop/blødning i hjernen og/eller forsnævring af halskar, bør henvises til akut vurdering i neurologisk specialregi, idet intervention undertiden kan bedre tilstanden og/eller forebygge yderligere forværring.

Nævnet har lagt vægt på, at læge blev akut tilkaldt til og ved undersøgelsen fandt, at han, der på tidspunktet for konsultationen var 72 år, havde udviklet let talebesvær og let lammelse af venstre mundvig samt havde forhøjet blodtryk

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at først cirka 1 måned efter første konsultation og på et tidspunkt, hvor talebesværet var øget en smule, blev henvist til yderligere undersøgelser i sygehusregi, herunder CT-scanning af hjernen.