Klager over, at patienten ikke blev opereret akut

De læger, der fra den 25. november 1998 til den 14. maj 1999 var involveret i behandlingen af <****> på neurokirurgisk afdeling, <****>, har ikke overtrådt lægeloven.

havde været indlagt på til konservativ behandling af lændesmerter, uden at dette havde haft effekt. En CT-skanning foretaget på havde vist diskus prolaps ud for 5. lændehvirvel (ekstremt lateral venstre L5 prolaps). blev derfor overflyttet til neurokirurgisk afdeling, , den 17. november 1998, da hun havde problemer med at mærke vandladning og afføring.

Der fandtes på neurokirurgisk afdeling, , ikke umiddelbart overensstemmelse mellem det kliniske billede og den ved CT-skanning påviste prolaps, der havde en velkendt, men sjældent lokalisation. På denne baggrund blev det ved en afdelingskonference besluttet at afvente udfaldet af en såkaldt MR-skanning før en operation. Imidlertid blev tilstanden forværret med flere smerter, hvilket nødvendiggjorde akut operation den 25. november 1998.

blev den 25. november 1998 opereret af overlæge . Han fandt en moderat stor diskus prolaps lokaliseret ud for 5. bruskskive. Prolapsen blev fjernet i et moderat stort stykke og flere små stykker. Den 30. november 1998 var fuldt mobiliseret og selvhjulpen, men det murrede fortsat i venstre ben, og der var lidt eftergivenhed ved bagud- og opad bøjning i venstre fod. blev udskrevet til hjemmet den 30. november 1998.

mødte til ambulant kontrol den 20. januar 1999 og blev undersøgt af overlæge . Siden udskrivelsen havde der kun været beskeden bedring i tilstanden, og var fortsat generet af lændesmerter af svingende styrke, smerter i venstre ben samt dødhedsfornæmmelse ved oversiden af venstre 1. tå og udsiden af venstre underben. Overlæge konkluderede, at der klinisk fortsat kunne være påvirkning af venstre 5. lænderod. Overlæge ordinerede derfor MR-skanning.


fik foretaget en MR-scanning den 16. marts 1999. Undersøgelsen viste moderat stor recidiv prolaps ud for 5. lændehvirvel. mødte til ambulant kontrol den 24. marts 1999 og blev undersøgt. På baggrund af MR-skanningen og hendes symptomer fandtes der klar operationsindikation, og blev skrevet op til reoperation.

henvendte sig i ambulatoriet på neurokirurgisk afdeling den 27. april 1999 med betydelige lændesmerter. Hun blev undersøgt, og det blev herefter aftalt, at hun skulle møde som planlagt til operation den 11. maj 1999. blev indlagt som planlagt den 10. maj, og blev reopereret den 14. maj 1999, hvor der fandtes fri prolaps recidiv, som blev fjernet i et sammenhængende stykke.

Det fremgår af journalen, at der efter denne operation fortsat er problemer med venstre fod med betydelig nedsat kraft svarende til 1. tås opad bøjning (dropfod). Ved ambulant kontrol den 15. september 1999 beskrives at der er god kraft ved opad bøjning af foden, men nedsat kraft ved udad drejning af foden.

Der er klaget over, at lægerne i perioden fra nytår 1999 og til operationen den 14. maj 1999 vurderede, at det ikke var nødvendigt at operere akut for diskus prolaps, hvilket har medført, at har fået en dropfod.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere lægerne på neurokirurgisk afdeling, , for deres behandling af fra nytår 1999 og til operationen den 14. maj 1999. Lægerne har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at der ved indlæggelsen den 17. november 1998 ikke var tegn på længerevarende eller akut påvirkning af bevægenerven til venstre bed (UE: Normal Tonus, trofik og kraft.) Indledningsvis var der tvivl om CT-skanningens fremstilling af prolapsforholdene, hvorfor der blev planlagt magnetskanning (MR-scanning). Imidlertid udviklede s symptomer sig yderligere med kraftnedsættelse af foden. Der blev derfor af overlæge den 25. november 1998 foretaget en fremrykket operation. Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at overlæge tømte diskusrummet for de mængder degenereret diskusvæv, det kunne udtømmes. Alt i alt gav operationsfundet god forklaring på symptomerne.


Nævnet har videre lagt vægt på, at det af journalen den 30. november 1999 fremgår, at der var lidt eftergivenhed ved opad bøjning (dorsalflektion) i venstre fod, og at der ikke var lammelse (parese). blev den 20. januar 1999 undersøgt af overlæge , som konstaterede markant lammelse over tæerne på venstre side men normal kraft over ankelledet. Der blev bestilt MR-skanning på grund af smertetilstanden, men der var på dette tidspunkt ikke kliniske forhold, som indicerede, at skanningen skulle fremrykkes. Ved kontakt den 8. februar 1999, blev der ikke fundet grundlag for at fremrykke MR-skanningen, da der ikke var tegn på vandladningsforstyrrelser eller lammelser over foden.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at MR-skanningen den 24. marts 1999 viste en gendannelse (recidiv) af prolapsen, hvorfor blev skrevet op til reoperation. Ved fornyet kontakt i april 1999 sikrede man sig, at lukkemuskelfunktionen var i orden, samt at der ikke var nogen udvikling i lammelsen af foden. Den planlagte indlæggelsestid den 10. maj 1999 blev på dette grundlag fastholdt.

Patientklagenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at kritisere, at operationen først blev foretaget den 14. maj 1999. Der forelå ikke forhold, der indicerede en fremrykket operation.