Klage over manglende røntgenundersøgelse mv.

Den sygeplejerske, der den 7. oktober 1999 bestilte hjemtransport til fra neurokirurgisk afdeling, har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, fordi den pågældende ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld herved.Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den sygeplejerske, der foretog bestillingen, sendes afgørelsen til sygehuset ved overlæge , neurokirurgisk afdeling, til orientering.Reservelæge og reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af henholdsvis den 29. november og den 30. november 1998 på .Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin beskrivelse af røntgenundersøgelsen af den 11. februar 1999 på røntgen- og ultralydsafdelingen, .

Sagsnummer:

0122307

Offentliggørelsesdato:

1. december 2004

Speciale:

Neurokirurgi

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Den sygeplejerske, der den 7. oktober 1999 bestilte hjemtransport til <****> fra neurokirurgisk afdeling, <****> har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, fordi den pågældende ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld herved.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den sygeplejerske, der foretog bestillingen, sendes afgørelsen til sygehuset ved overlæge <****>, neurokirurgisk afdeling, <****> til orientering.

Reservelæge <****> og reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> henholdsvis den 29. november og den 30. november 1998 på <****>.

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin beskrivelse af røntgenundersøgelsen af <****> den 11. februar 1999 på røntgen- og ultralydsafdelingen, <****>.

 

Den 29. november 1998 pådrog sig en forvridning i ryggen, hvorfor han henvendte sig til lægevagten i. Da han havde stærke smerter, blev han henvist til skadestuen, hvorfra han blev indlagt på neurologisk afdeling på .

havde gennem 6 år været generet af rygsmerter. Disse smerter var en måned forinden lokaliseret over laveste del af lænden. Reservelæge foretog den 29. november 1998 en objektiv klinisk undersøgelse, og fandt normale reflekser samt normal kraft og følsomhed på begge ben. Der havde ikke været vandladnings- eller afføringsproblemer. blev indlagt til observation for diskusprolaps og blev herefter medicinsk smertebehandlet.

Den 30. november 1998 blev undersøgt af reservelæge , som fandt ham forpint med smertebetinget indskrænket bevægelighed i lænderyggen og ømhed af muskulaturen i lænden. Hun fandt normal kraft og følsomhed på begge ben, og der var ingen problemer med vandladning eller afføring. blev derfor udskrevet til hjemmet med smertestillende medicin (tablet Voltaren). Han blev oplyst om at kontakte egen læge, hvis han ikke fik det bedre.

henvendte sig efterfølgende hos egen læge på grund af fortsatte smerter, hvorefter han blev henvist til røntgenundersøgelse af lænderyggen (columna lumbalis). Denne blev udført den 11. februar 1999.

Overlæge beskrev røntgenundersøgelsen, som ifølge beskrivelsen ikke viste tegn på diskusprolaps, men en forskel på benlængden på 1½ cm. blev herefter henvist til speciallæge i fysiurgi, der efter objektiv undersøgelse henviste til CT-scanning af lænderyggen på . Denne undersøgelse blev udført den 26. april 1999, og viste en stor diskusprolaps mellem 4. og 5. lændehvirvel. Han blev herefter henvist til .

Den 3. juni 1999 blev undersøgt på neurokirurgisk afdeling på , hvor man fandt indikation for operation.

Operationen blev udført den 5. oktober 1999 og forløb ukompliceret. var mobiliseret, og blev udskrevet den 7. oktober 1999.

Der er klaget over, at reservelæge og reservelæge ikke foretog tilstrækkelig undersøgelse af henholdsvis den 29. og den 30. november 1998, samt at han den 30. november 1998 blev udskrevet til et tomt hus.

Der er endvidere klaget over, at man ikke den 11. februar 1999 foretog røntgenbillede af lænderyggen (columna lumbalis), og at overlæge ikke herudfra diagnosticerede diskusprolapsen.

Endelig er der klaget over, at der i forbindelse med udskrivelsen den 7. oktober 1999, ikke blev arrangeret liggende transport.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge og reservelæge for deres undersøgelse af henholdsvis den 29. og den 30. november 1998.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis, at lægerne i første omgang undgår et operativt indgreb, sålænge der ikke er tegn på tryk på nerverødderne, hvilket vil sige lammelser, føleforstyrrelser eller vandladnings-afføringsproblemer. Indikation for akut operation samt CT-scanning findes dermed kun ved klare tegn på tryk på lændens nerverødder. Endvidere ses det ofte, at symptomerne forsvinder ved konservativ behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at igennem 6 år havde været generet af periodevise lændesmerter. Ved indlæggelsen på neurologisk afdeling havde der været smerter i ca. 1 uge, med forværring på indlæggelsesdagen. Endvidere har nævnet lægt vægt på, at blev udskrevet med smertestillende medicinsk behandling (Voltaren Rapid), samt råd om kontakt til egen læge ved manglende bedring.

har oplyst, at han den 29. og den 30. november 1998, ikke kunne gå og måtte transporteres i kørestol.

Patientklagenævnet finder, at reservelæge den 29. november 1998 og reservelæge den 30. november 1998 foretog normal udspørgen om s sygehistorie, samt udførte korrekt objektiv neurologisk undersøgelse, og herudfra konkluderede, at der ikke var tegn på tryk på nerverødderne i lænden, men at der udelukkende var tegn på lændesmerter (lumbago). Nævnet finder endvidere, at de iværksatte en passende smertestillende behandling.

Patientklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte lægernes skøn af, at der ikke var tegn på tryk af nerverødderne i lænden.

Angående klagen over, at blev udskrevet til et tomt hjem den 30. november 1998, har Patientklagenævnet vurderet, at det var forsvarligt at udskrive , eftersom han ikke længere var behandlingskrævende.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge s røntgenundersøgelse og vurdering heraf den 11. februar 1999 på .

Patientklagenævnet finder, at der er foretaget røntgenbillede af lænderyggen, og at s beskrivelse af røntgenbilledet var korrekt og dækkende, og ikke viste tegn på diskusprolaps.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at har hæftet sig ved, at venstre hoftebenskam på stående optagelser står noget højere end højre, hvilket tyder på, at venstre ben er lidt længere end højre (anisomeli). Han har endvidere bemærket, at der ikke var nogen rygskævhed, som følger heraf (kompenserende scoliose), som man ofte ser det. Endvidere har han anført, at der ikke er degenerative forandringer.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det er muligt på stående optagelse af lænderyggen, at vurdere benlængde.

Ifølge oplysninger blev der ikke bestilt transport, hverken siddende eller liggende, ifølge oversygeplejerske blev der bestilt transport.

Patientklagenævnet finder herefter at måtte lægge til grund, at der blev bestilt transport.

Patientklagenævnet finder anledning til kritik af den sygeplejerske på neurokirurgisk afdeling, , der den 7. oktober 1999, bestilte hjemtransport til .

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af afdelingens brochure, at siddende stilling efter den operation, som gennemgik, skal undgås de første to døgn. Herefter anbefaler man at sidde et par gange om dagen, begyndende med 5 minutter ad gangen, hvis der herved opstår smerter må siddende stilling ophøre.

Nævnet har lagt vægt på, at det er almindelig fremgangsmåde, at afdelingen normalt arrangerer liggende transport, i tilfælde hvor transporten overstiger 50 kilometer. boede 75 kilometer fra sygehuset, og transporten ville tage cirka en time.

På denne baggrund finder nævnet, at der i det konkrete tilfælde burde være arrangeret en liggende hjemtransport.

Oversygeplejerske har oplyst, at det ikke har været muligt at finde frem til den sygeplejerske, der bestilte hjemtransporten. Afgørelsen meddeles derfor til afdelingsledelsen ved overlæge til orientering.