Fødsler (obstetrik)

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 31. marts og den 1. april 2000 på fødeafdelingen, .Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af i forbindelse med hendes nedkomst den 1. april 2000 på fødeafdelingen, .De sundhedspersoner, der var involveret i information af den 31. marts og den 1. april 2000 på har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

Sagsnummer:

0122602

Offentliggørelsesdato:

20. december 2003

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger, Jordemødre

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 31. marts og den 1. april 2000 på fødeafdelingen, <****>.

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i forbindelse med hendes nedkomst den 1. april 2000 på fødeafdelingen, <****>.

De sundhedspersoner, der var involveret i information af <****> den 31. marts og den 1. april 2000 på <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

var 24 år, førstegangsfødende og i uge 42, da hun den 31. marts 2000 kl. 13.15 på grund af regelmæssige veer igennem et par timer henvendte sig på fødeafdelingen, , hvor hun blev undersøgt af jordemoder . Der blev påsat overvågning med CTG (apparat der måler livmoderens sammentrækninger og fostrets puls på en strimmel) og denne blev vurderet som normal.

Kl. 14.45 observerede jordemoder rigeligt sivning af klart gulgrønt fostervand og overvågningen med CTG blev påsat igen. Livmodermunden var på dette tidspunkt 5 cm åben (fuldt åben er 10 cm).

Kl. 19.00 opsatte jordemoder efter aftale med overlæge et drop med vestimulerende medicin på grund af vesvækkelse, som imidlertid blev fjernet igen efter en lille time, idet dropvæsken løb ind i underhuden.

fik kraftig pressetrang kl. 21.30, hvor der fortsat var god hjertelyd. Kl. 22.30 var livmodermunden fuldt åben, men fostrets hoved havde imidlertid ikke bevæget sig ret langt i fødselsvejen.

Kl. 22.30 begyndte at presse, og kl. 23.15 fandt jordemoder at der var ringe fremgang i fødslen, hvorfor hun tilkaldte vagthavende læge. Der blev igen opsat drop med vestimulerende medicin på grund af vesvækkelse.

På grund af manglende fremgang i fødslen trods kraftige presseveer tilkaldte jordemoder kl. 23.40 overlæge , som ved vurdering af CTG kurven fandt tegn på truende iltmangel (intrauterin asfyxi) hos fosteret. Da fosterets hoved ikke føltes over skambenet skønnede overlæge at forløsning kunne ske hurtigst muligt ved hjælp af en sugekop. Da hovedet imidlertid ikke trængte længere ned i bækkenet ved 5 vesynkrone træk ordinerede overlæge kejsersnit.

Ved kejsersnittet fødte den 1. april 2000 kl. 1.00 en dreng, der fik Apgar score 6 efter et minut, 8 efter 5 minutter og 10 efter 15 minutter. Navlesnors pH var 6,83. Den nyfødte dreng blev 7 timer efter fødslen overflyttet til børneafdelingen på .

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10.

Endvidere kan nævnet oplyse, at man kan tage en blodprøve fra den nyfødtes navlesnor. Af denne blodprøve får man blandt andet en såkaldt navlesnors ph-værdi, som måler surhedsgraden i barnets blod. Denne værdi kan fortælle noget om, hvor meget ilt fostret har modtaget fra moderkagen under fødslen. Som en tommelfinger regel siges det, at navlesnorsph-værdien skal ligge over 7,20 for at fostret fik ilt nok, og dermed havde det godt under fødslen.

Der er klaget over, at man ikke reagerede på, at der var grønt fostervand, og at der ikke blev foretaget kejsersnit tidligere i forløbet, samt at overlægen trak for mange gange i sugekoppen, før hun ordinerede kejsersnit.

Endvidere er der klaget over, at ikke fik tilstrækkelig - og korrekt - information om hendes egen behandling under fødslen og hendes søns tilstand efter fødslen.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder for hendes behandling af den 31. marts og den 1. april 2000.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at henvendte sig på fødeafdelingen den 31. marts 2000, 14 dage over terminstidspunktet med regelmæssige veer.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at jordemoder undersøgte og fandt hende i meget begyndende fødsel, idet livmodermunden kun var åben for 1 finger. Der blev påsat elektronisk overvågning, som var normal og blev anbefalet at gå en tur en times tid. Da hun kom tilbage, var der tiltagende veer og livmodermunden var 5 cm åben. havde desuden vandafgang, idet der var rigelig siven af klart gulgrønt fostervand. Der blev igen kørt en elektronisk overvågning, som var normal.

Nævnet kan oplyse, at fostervand normalt er klart, og at grønt fostervand skyldes afgang af fosterets tarmindhold, mens barnet ligger i livmoderen. Grønt fostervand kan være et tegn på, at barnet er, eller har været udsat for iltmangel. Grønt fostervand indicerer derfor nøjere overvågning af fosterets hjertelyd med henblik på at be- eller afkræfte truende tilstand for fosteret. Det er derfor nævnets vurdering, at jordemoder korrekt påsatte overvågning med CTG med henblik på en mere nøjagtig registrering af fosterhjertefrekvensen, efter at hun havde observeret gulgrønt fostervand. Det er i øvrigt nævnets opfattelse, at grønt fostervand ikke umiddelbart indicerer indgreb i fødslen og således heller ikke kejsersnit.

Nævnet har også lagt vægt på, at da fødslen ikke skred ordentligt frem, opsatte jordemoder kl. 19.00 et drop med vestimulerende medicin efter aftale med den vagthavende læge. Der blev igen påsat elektronisk overvågning. Efter at droppet blev sat op, kom der hyppige pinagtige veer uden ordentlig pause, hvorfor jordemoder reducerede droppet, men da det herefter viste sig ikke at løbe ind i blodåren, blev det taget ud.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at kl. 21.10 havde begyndende pressetrang og at livmodermunden var 8 cm, samt at jordemoder anbefalede forskellige fødestillinger, for at fremskynde fødslen. Kl. 21.40 fandt jordemoder modermunden stram, hvorfor hun gav en indsprøjtning for at blødgøre livmodermundens kant.

Videre har nævnet lagt vægt på, at jordemoder tilkaldte læge kl. 23.15, idet der fortsat ikke var ordentlige veer, og der blev igen opsat et vestimulerende drop. Imidlertid kom der ikke ordentlig fremgang, og havde kraftige presseveer, hvorfor jordemoder kl. 23.40 igen tilkaldte lægen.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder har pligt til at tilkalde læge ved afvigelser fra det normale fødselsforløb. Nævnet finder, at jordemoder har gjort dette de gange, hvor der var behov for det i s fødselsforløb.

Patientklagenævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere overlæge for hendes behandlingen af den 31. marts til den 1. april 2000.

Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge ordinerede vefremkaldende drop den 31. marts 2000 kl.19.00 på grund af vesvækkelse.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge blev tilkaldt kl. 23.15 på grund af vesvækkelse.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge kl. 23.40 undersøgte og ikke kunne føle hovedet over symfysen, samt at jordemoderen ifølge journalen kl. 23.45 anlagde en pudendusblokade og fandt god hjertelyd.

I den forbindelse kan nævnet oplyse, at ved en pudendusblokade giver man en injektion direkte i skeden i nærheden af bækkenet, hvorved man blokerer pudendusnerven, hvilket gør den nederste del af skeden følelsesløs.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge herefter ordinerede sugekop på grund af truende iltmangel inde i livmoderen, samt at hun trak vesynkront med 5 veer uden at hovedet kom med ned, hvorefter koppen blev taget af, og overlæge ordinerede kejsersnit, hvorved der kl. 1.00 blev forløst en levende dreng.

Det er nævnets opfattelse, at der i tiden frem til kl. 22.45 var normal hjertelyd, dels registreret ved at lytte til hjertelyden og dels registreret ved CTG. Fra kl. 22.45 til kl. 23.40 er det nævnets opfattelse, at CTG-registreringen var præget af dyk i fosterets hjertefrekvens i tilslutning til veerne, hvilket kan tolkes som variable decelerationer (dyk i hjertefrekvensen forårsaget af påvirkning af navlesnoren under presseveerne). Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at variable decelerationer af den registrerede type, kan være tilstede i nogen tid uden at det påvirker barnet, men når de har stået på i en længere periode i størrelsesordenen 45-60 minutter kan de tolkes som et tegn på begyndende iltmangel hos fosteret.

Da overlæge blev tilkaldt kl. 23.40 havde forandringerne i fosterets hjertefrekvens stået på i ca. en time og det er derfor nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge fandt indikation for forløsning af barnet ved hjælp af sugekop.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at gå over til akut forløsning ved kejsersnit, da det viste sig, at barnets hoved ikke fulgte med i forbindelse med trækkene på sugekoppen, og 5 vesynkrone træk på sugekoppen kan ikke siges at være for meget, før det kan afgøres, om det vaginale forløsningsforsøg må opgives.

For så vidt angår informationen har nævnet lagt vægt på, at jordemoder til sagen har oplyst, at hun løbende fortalte , hvad hun gjorde og hvorfor, og at hun ikke på noget tidspunkt i forløbet fornemmede manglende kommunikation med og hendes pårørende.

Nævnet har også lagt vægt på, at til sagen har oplyst, at jordemoder oplyste, at hun havde et ”vidundermiddel”, der skulle få livmoderkanten til at give sig.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at til sagen har oplyst, at en sygeplejerske efter kejsersnittet oplyste, at det var en stor flot dreng, der havde det godt, men at han trak vejret lidt hurtigt og var lidt slap, hvorfor de ville flytte ham op på intensiv afdeling natten over, samt at en anden sygeplejerske senere oplyste, at han havde svært ved at trække vejret, at han knirkede, og at man ville tage røntgenbilleder af hans lunger, fordi man var bange for at der var fostervand i dem.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at til sagen har oplyst, at der kom en læge om morgenen og oplyste, at drengens hvide blodlegemer var alt for høje, og at han skulle overflyttes til et andet hospital.

Nævnet kan oplyse, at mange af de ting, som der sker på en fødestue sker akut af hensyn til fremdriften i fødselsforløbet og af hensyn til moderen og barnets helbred, f.eks. vil der sjældent være tid til nærmere at forklare virkningerne ved anlæggelse af sugekop, såfremt baggrunden for anlæggelsen er truende iltmangel inde i livmoderen.

Endvidere kan nævnet oplyse, at det ofte umiddelbart efter fødslen vil være meget svært at vurdere, hvorvidt et nyfødt barn får mén af selve fødselsforløbet. Ofte vil dette kræve yderligere undersøgelser og tid til at observere barnet.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet ikke grundlag for at antage, at ikke fik information om sin egen og barnets tilstand.