Klage over manglende diagnosticering af uophelet sår

1. reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 20. januar 2000 på organkirurgisk afdeling, <****>.

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 24. januar og den 2. februar 2000 på organkirurgisk afdeling, <****>.

1. reservelæge B har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 21. februar og den 7. marts 2000 på organkirurgisk afdeling, <****>.

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 10. marts 2000 på organkirurgisk afdeling, <****>.

Overlæge C har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 19. januar 2000 på organkirurgisk afdeling, <****>.

bemærkede sidst i oktober 1999 en hævelse i højre lyske. Efter henvendelse til egen læge blev han sat i en behandling med penicillin, men efter 10 dages behandling var hævelsen uændret. Egen læge henviste den 15. november 1999 til , hvor han blev modtaget samme dag på organkirurgisk afdeling.

blev undersøgt, og man vurderede, at det kunne dreje sig om en byld som ifølge journalen målte 8-10 x 4 cm. Der blev ordineret en ultralydscanning, hvor der ikke påvistes ansamling. Efter at der var foretaget ultralydscanning og hævelsen var blevet beskrevet som formindsket, blev det besluttet at afvente yderligere behandling, og blev den 18. november 1999 udskrevet.

Ved ambulant kontrol på den 22. november 1999 oplyste , at hævelsen var aftaget, og at der ikke havde været nogen temperaturstigning.

Ved ambulant kontrol på den 26. november 1999 blev indlagt. Der blev fundet fortsat hævelse, rødme og misfarvning af huden i højre lyske. Temperaturen blev målt til 38,8 grader. Der var tydelige tegn på en byld, og der blev foretaget operation med indsnit i bylden samtidig med at der blev fundet store mængder ildelugtende pus. Infektionen syntes alene at være begrænset til underhuden.

Den 28. november 1999 blev der foretaget skiftning af såret. De efterfølgende dage blev der ligeledes foretaget daglige skiftninger.

Den 2. december 1999 blev udskrevet til fortsat skiftning ved hjemmesygeplejerske.

Den 3. januar 2000 blev såret undersøgt på kirurgisk ambulatorium, , hvor man fandt en patologisk hulhed på ca. 5 cm, hvor der var rigeligt pænt nydannet væv. blev herefter anbefalet daglige sæbebade med brun sæbe umiddelbart før skiftningerne.

Den 19. januar 2000 konstaterede overlæge C på kirurgisk ambulatorium, at såret ikke var helet op. Der var derimod tilkommet dårlig sårheling (slappe granulationer), og der blev set en nyopstået, unormal kanal (fistelgang medialt), hvorfor overlæge C indlagde til fornyet revision.

Den 20. januar 2000 foretog 1. reservelæge A en revision af såret i højre lyske i fuld bedøvelse, hvor det uhensigtsmæssigt helende sår blev skrabet bort og den abnorme kanal åbnet yderligere. De følgende dage blev såret skiftet, og den 24. januar 2000 undersøgte overlæge A såret og valgte at udskrive til skiftning ved hjemmesygeplejerske. Såret blev kontrolleret ambulant den 2. februar af overlæge A og den 21. februar af 1. reservelæge B samt den 6. marts 2000, hvor man konstaterede, at der ikke var fremgang i sårhelingen.

blev derfor genindlagt den 7. marts 2000 til fornyet revision af såret. 1. reservelæge B fjernede under oprensningen af den patologiske hulhed en hududvækst. De efterfølgende dage blev der foretaget rensning af såret. Den 10. marts 2000 blev undersøgt af administrerende overlæge B.

Den 13. marts 2000 blev der foretaget podning af såret, og der blev desuden taget en vævsprøve (biopsi). Podningen viste tegn på stafylokokker (stafylokokus aureus) samt hæmolytiske streptokokker gr. G, og man påbegyndte en behandling den 15. marts 2000 med Diclocil og Vepicombin. blev igen udskrevet til skiftning ved hjemmesygeplejerske.

Den 27. marts 2000 henvendte sig på kirurgisk ambulatorium tidligere end aftalt, idet hjemmesygeplejersken fandt, at såret blev værre og værre. Samtidig fik svaret fra biopsien som viste, at der var fundet kræft i såret. blev henvist til plastikkirurgisk afdeling. Ved inspektion af såret fandtes 3 x 5 cm voldformede rande, og i modsætning til sidste inspektion to uger tidligere så såret nu oplagt ondartet ud.

Ifølge fik han den 31. marts 2000 af lægerne på plastikkirurgisk afdeling at vide, at der var skåret hul på lymfekirtlerne med cancer.

Den 3. april 2000 kom tilbage til kirurgisk ambulatorium på , idet man på plastikkirurgisk afdeling fandt, at canceren i lysken formentlig stammede fra en peniscancer. Ved den objektive undersøgelse blev der fundet et uophelet sår i højre lyske med voldformede cancerlignende rande. Ligeledes fandt man, at penis var omdannet af tumorvæv. Der blev aftalt henvisning til urologisk afdeling på . De ydre kønsorganer var tidligere beskrevet som normale.

Der er klaget over, at der ikke blev taget en vævsprøve på et tidligere tidspunkt end marts 2000. har oplyst, at han blev opereret den 26. november 1999, og at operationssåret endnu ikke var helet i marts 2000.

Der er ligeledes klaget over, at ikke blev korrekt behandlet, idet der i forbindelse med behandlingen blev skåret hul på de cancerramte lymfekirtler.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af overlæge C?s behandling af den 21. januar 2000.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge C den 19. januar 2000 indlagde til fornyet revision.

Nævnet finder ikke grundlag for kritik af 1. reservelæge A den 6. marts 2000, da han indlagde til fornyet revision.

Nævnet har lagt vægt på, at den efterfølgen-de operation viste, at såret var tilstrækkeligt åbnet, ligesom modtog en relevant og accep-teret sårbehandling.

Nævnet finder, at de læger der tilså i perioden fra den 20. januar til den 10. marts 2000 havde ansvaret for, at såret blev vurderet nærmere.
Da ?s sår trods sikring af de ovenfor beskrevne betingelser fortsat ikke helede, finder nævnet imidlertid, at lægerne organkirurgisk afdeling, , burde have overvejet mulig-heden for, om det skulle dreje sig om et ondartet sår, enten direkte opstået i lysken eller være udgangspunkt i spredning fra et ondartet sår lokaliseret på de ydre kønsorganer, svarende til endetarmsåbningen eller på benene.

Til sikring af om såret var forårsaget af kræft eller en speciel betændelsestilstand, finder nævnet, at lægerne på organkirurgisk afdeling, , burde havde foranledi-get, at der blev foretaget en vævsprøve fra såret til mikroskopisk undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at bylddannelse i lysken lokaliseret til underhuden efter kirurgisk drænage, hvor materie bliver udtømt, i løbet af 2-4 uger normalt vil være helet. Er helingen ikke indtrådt efter 4 uger, bør årsagen hertil nærmere undersøges. Årsagen kan skyldes, at såret ikke var tilstrækkeligt åbnet.

Nævnet skal bemærke, at flere læger har tilset i perioden fra den 20. januar til den 10. marts 2000. På baggrund af de særlige problemer, der opstod med heling efter den 26. november 1999 finder nævnet alene, at der kan udtales kritik overfor de 1. reservelæger og overlæger, der har tilset .

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge A, overlæge A, 1. reservelæge B og overlæge B, har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af ..

For så vidt angår klagen over, at der blev skåret hul på de cancerramte lymfeknuder, har nævnet lagt vægt på, at bylden præsenterede sig med store mængder pus, og at der blev foretaget en supplerende ultralydscanning af bylden.

Nævnet finder på denne baggrund ikke at kunne kritisere, at der blev skåret hul på bylden og dermed de cancerramte lymfeknuder i s højre lyske.


DISSENS:
Afgørelsen er truffet af et flertal. Et nævnsmedlem har afgivet følgende mindretalsudtalelse.

Behandlingsforløbet den 6. marts 2000 finder jeg acceptabelt. På dette tidspunkt indlægger 1. reservelæge A patienten til revision, da der nu er gået 3 måneder efter første incision af bylden. 1. reservelæge B opererer patienten den 7. marts 2000, og burde på dette tidspunkt have sendt materialet til mikroskopi, det var der også mulighed for den 9. marts 2000 i forbindelse med skiftning. Her er en §6-påtale ok.

Samtlige læger der efter denne dato skifter patientens sår burde have foranlediget biopsitagning og ansvaret herfor må hvile på afdelingens overlæge, overlæge B, som også den 10. marts 2000 selv ordinerede skiftning og burde have ordineret samtidig biopsi.
Det er således også her i orden med en §6 påtale.