Klage over diagnosen kønsvorter hos 4-årigt barn uden vævsprøve

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin undersøgelse og behandling af <****> den 9. juni 2000 i sin konsultation.

Den 9. juni 2000 opsøgte praktiserende læge , fordi hendes søn, , havde knopper omkring endetarmen. Læge stillede diagnosen kønsvorter, en sygdom, der primært overføres seksuelt. Efter at have rådført sig med en kollega, fandt læge ikke yderligere undersøgelse (vævsprøve) nødvendig. Der blev samme dag udskrevet recept på en salve til behandling af kønsvorterne, og læge henviste samtidig til socialrådgiver i familiesektionen i kommune.

s forældre kontaktede efterfølgende selv læge for at få foretaget en vævsprøve. Prøven blev foretaget den 15. juni 2000 og viste sig senere at være negativ, idet der var tale om harmløse vandvorter, som på det tidspunkt florerede i svømmebade.

Der er klaget over, at læge ikke foretog en vævsprøve og på den baggrund stillede en forkert diagnose.

Patientklagenævnet finder, at læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af .

Nævnet finder, at den stillede diagnose i den konkrete situation medførte en lang række meget belastende overvejelser i familien, og involvering af andre instanser. Nævnet finder således, at læge stillede diagnosen kønsvorter på et for spinkelt undersøgelsesgrundlag.

Nævnet har herved lagt vægt på, at læge ikke selv foranledigede at en vævsprøve blev foretaget, inden han stillede diagnosen kønsvorter.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at kønsvorter (kondylomer) er overvejende seksuelt overført, men kan ses omkring endetarmsåbningen, selv hvor der ikke forligger seksuel kontakt. Diagnosen stilles som regel alene på det kliniske billede, men i tvivlstilfælde bør den sikres ved en vævsprøve. Nævnet kan ligeledes oplyse, at vandvorter er en spontant optrædende hudlidelse overvejende hos børn.