Klage over operation af øjenlåg

Øjenlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 16. august og fra den 23. september til den 13. oktober 1999 på sin klinik.

Det skal desuden indskærpes overfor øjenlæge <****> , at hun viser større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at øjenlæge <****> har udvist grovere forsømmelse ved behandlingen af <****> den 16. august 1999 på sin klinik, har nævnet samtidig besluttet at anmode politimesteren i <****> om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod øjenlæge <****> for overtrædelse af lægelovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.

Øjenlæge <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> den 28. og 29. juni 1999 på sin klinik.

Den 28. og 29. juni 1999 blev undersøgt af øjenlæge med henblik på en operation af hans højre øje, idet øjenlåget generede hans syn, da det dækkede øverste halvdel af hans pupil. Ved sin undersøgelse fandt øjenlæge , at der var en ringe funktion af den muskel, der løfter øjenlåget (levatormusklen), og at der var en lukkedefekt på 1 mm. Der var normal bevægelse af øjet og dermed ingen lammelse af den muskel, der drejer øjet opad (musculus rectus superior).

havde tidligere i Kina fået foretaget en øjenlågsoperation, hvor højre øjenlåg var blevet forkortet (højresidig ptoseoperation) samt en kosmetisk øjenfoldoperation (?westerinisering?).

Den 16. august 1999 blev opereret af øjenlæge i lokalbedøvelse fra hudsiden med en forkortning på 15 mm af den muskel, der løfter øjenlåget.

Den 26. august 1999 foretog øjenlæge endnu et indgreb, idet der var en lukkedefekt på 5 mm og en indadrulning (entropion) af den øverste (nasale) del af det øvre øjenlåg. Hun flyttede ved operationen senehinden (aponeurosen) tilbage, samt foretog en gennemskæring af en sene (levatortenotomi).

Ved kontrol den 31. august 1999 klagede over dobbeltsyn, hvilket han oplyste, at han også havde efter den første operation den 16. august 1999.

Den 3. september 1999 åbnede øjenlæge såret igen og inspicerede den muskel, som drejer øjet opad. Den blev fundet stor, kraftig og cirka 7-9 mm fra overgangen mellem hornhinden og bindehinden (limbus corneae). Enkelte muskelfibre blev fundet løse og blev derfor syet fast på tilhæftningen (insertionen). Musklen var fri, og øjet kunne bevæges passivt opad. Sammenvoksninger (adhærencer) i det øvre hulrum mellem øjenlåg og øjenæble (fornix) blev løsnet, og tilhæftningen af øjets bindehinde (konjuktivalinsertionen) blev syet.

Ved kontrol den 5. september 1999 fandt øjenlæge en stor defekt af bindehinden (konjunktivaldefekt), som hun forsøgte af lukke ved et nyt indgreb den 10. september 1999. Dette lykkedes imidlertid ikke trods talrige tråde, og da trådene sad fast i de forkerte strukturer, blev de klippet over igen. I de efterfølgende dage klagede over tiltagende dobbeltsyn. Hans øje kunne ikke bevæges over midlinien (horisontalen), og lukkedefekten blev vurderet til at være større.

Den 12. og 13. september 1999 klippede øjenlæge i lokalanæstesi trådene i øvre hulrum mellem øjenlåg og øjenæble over. Da hun erkendte, at lukkedefekten måtte lukkes med transplantat i generel bedøvelse, henviste hun til øjenafdelingen på .

Den 20. september 1999 blev undersøgt på øjenafdelingen, , hvorefter han blev opereret tre dage senere. Idet havde fortsatte smerter og dobbeltsyn samt problemer med at dreje øjet efter operationen, blev han henvist videre til .

Den 11. oktober 1999 blev undersøgt på øjenafdelingen, , hvor man valgte at påbegynde behandling med indsprøjtning af steroid i den øverste del af højre øjes øjenlåg. Den 13. december 1999 blev han indlagt på afdelingen og opereret dagen efter. blev udskrevet den 7. januar 2000 til kontrol på øjenafdelingen, , på grund af dobbeltsyn, lukkedefekt og tørhed i det højre øje.

Den 19. januar 2000 blev undersøgt på øjenafdelingen, , hvor der blev fundet grundlag for endnu en operation. Men eftersom der over en kort periode allerede var udført adskillige operationer i et lille område, blev operationen imidlertid udskudt.

Der er klaget over, at øjenlæge begik en fejl under operationen den 16. august 1999, idet hun forkortede den muskel, der lukker øjet, med 15 mm, og at hun ikke informerede om, at hun ville forkorte denne muskel. Endvidere er der klaget over, at der blev foretaget fire operationer på en måned, hvilket kun forværrede situationen.

har hertil tilføjet, at han er af den opfattelse, at øjenlæge s journal er konstrueret og indeholder falske oplysninger adskillige steder. Således havde han ikke en lukkedefekt før hendes operation, hun journalførte ikke hans klager efter operationerne, og hun foretog et indgreb den 5. september 1999, som ikke er journalført, hvilken medførte at dobbelsynet blev endnu værre, samt hun ville ikke udlevere journalen, da han bad om den.

Nævnet har bemærket, at øjenlæge var temmelig lang tid om at videregive sin journal til , da sygehuset anmodede om operationsbeskrivelserne. Først da operationsbeskrivelserne fra blev fremsendt til øjenlæge , sendte hun den 13. oktober 1999 kopi af sin journal til . Dette var således 9 dage efter s behandlingsforløb var blevet afsluttet til kontrol på øjenafdelingen, .

Da Patientklagenævnet i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen, har nævnet ikke mulighed for at fastslå, om øjenlæge s journal er konstrueret. I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode, hvorfor nævnet ikke finder grundlag for at fastslå, at øjenlæge s journal er konstrueret.

Nævnet finder imidlertid, at det er kritisabelt, at øjenlæge ikke fremsendte sin journal til tidligere, idet den havde betydning for den videre behandling.

For så vidt angår behandlingen har nævnet lagt vægt på, at et præoperativt billede, som er taget umiddelbart før operationen den 16. august 1999, viser, at ptoseoperationen og den kosmetiske operation foretaget i Kina, ikke har givet anledning til skæmmende ardannelse, fejlstilling eller bevægelsesindskrænkning.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af operationsbeskrivelsen den 16. august 1999 fremgår, at senehinden til den muskel, der løfter øjet opad (levatoraponeurosen), var vanskelig at frigøre fra den underliggende slimhinde. Denne blev således perforeret og måtte derfor efterfølgende sys.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af operationsbeskrivelsen fra den 23. september 1999 fremgår, at musklen, der løfter øjet, var syet sammen med den underliggende muskel, der drejer øjet opad, og at der var vikryltråde mellem senehinden og musklen, ned til vævet under musklen. Derudover blev der fundet en 15 mm bred defekt af bindehinden i hele hulrummet mellem øjenlåg og øjeæble fra 5 mm over overgangen mellem hornhinde og bindehinde samt bagud til tarsalpladens overkant.

Det er nævnets vurdering, at der kan være sket en utilsigtet fjernelse (resektion) af øjets bindehinde med samtidig skade af tårekirtlens udførselsgange, idet efterfølgende har haft betydelige problemer med øjentørhed. Det er videre nævnets vurdering, at fastsyningen af musklen, der løfter øjet, til musklen, der drejer øjet opad, og det underliggende væv højst sandsynligt skete ved den første operation, selv om det ikke med sikkerhed kan siges, om det er sket ved denne operation eller et af de andre indgreb, foretaget af øjenlæge .

Nævnet finder, at det forhold, at tidligere var ptoseopereret og havde en lukkedefekt samt en dårlig funktion af musklen, der løfter øjenlåget, burde have manet til forsigtighed og medført, at der blev foretaget en væsentligt mindre afkortning af musklen end de aktuelle 15 mm. Nævnet finder videre, at det er kritisabelt, at øjenlæge syede musklen, der løfter øjet, sammen med den, der drejer øjet opad, samt med det underliggende væv, og at hun fjernede øjets bindehinde fra hulrummet mellem øjenlåget og øjeæblet. Nævnet finder således, at operationen foretaget den 16. august 1999 af øjenlæge ligger væsentlig under acceptabel faglig anerkendt standard.

Det er videre nævnets opfattelse, at utvivlsom havde været bedre tjent med ikke at få foretaget de efterfølgende indgreb af øjenlæge , men nævnet finder imidlertid, at det ikke kan kritiseres, at øjenlæge foretog indgrebene. Det må således bero på et lægeligt skøn, om man ved et nyt indgreb kan rette op på nogle utilfredsstillende forhold fra en tidligere operation.

For så vidt angår klagen over informationen, har oplyst, at han ikke blev informeret om, at øjenlæge ville forkorte musklen, der løfter øjet, med 15 mm.

Ifølge øjenlæge informerede hun grundigt, idet hun informerede om, at der var større risiko for komplikationer end ved første operation, da det drejede sig om en reoperation, og der kunne være medfødte defekter. Endvidere informerede hun om, at den nuværende lukkedefekt kunne blive større med medfølgende udtørringsgener, samt at man plejede at foretage en forkortelse af musklen, der løfter øjet, hvilket ville finde sted ved en konservativ operation, der var anden teknik end den i Kina foretagne. Hvor meget musklen ville blive afkortet afhang af, hvor stiv den var. Hun viste ham billeder af øjets og øjenlågets muskler og lavede tegninger af, hvordan operationen ville blive foretaget. gav indtryk af at have fået en god forståelse af alle informationerne.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og øjenlæge om hvorvidt blev informeret om, at øjenlæge ville forkorte musklen med 15 mm. Det er således af afgørende betydning, om der foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen den 28. og 29. juni 1999 fremgår, at øjenlæge oplyste om, at operationen kunne kompliceres, da det drejede sig om en reoperation, og at lukkedefekten på 1 mm kunne blive større med medførende tørhedsgener.

Nævnet finder det således godtgjort, at øjenlæge informerede før operationen den 16. august 1999.