Klage over manglende diagnostik af hoftebrud

Læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 23. marts 2000 ved sygebesøg.

Læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 31. marts og den 14. april 2000 ved sygebesøg.

Praksisreservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> fra den 27. april til den 31. maj 2000 ved sygebesøg.

De læger på medicinsk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 1. til den 6. maj 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

<****> blev i 1997 opereret for brud i venstre lårbenshals.

Som følge af et fald den 22. marts 2000 om aftenen blev den 23. marts 2000 , undersøgt af praktiserende læge ved et sygebesøg på hendes plejehjem. Personalet oplyste, at havde slået skulder og hofte. Da læge ved sin undersøgelse ikke kunne udelukke et nyt brud i hoften, henviste han til røntgenundersøgelse af venstre hofteled. Denne viste ingen skeletskade eller fejlstilling.

Den 31. marts 2000 blev læge tilkaldt til sygebesøg hos , som nogle dage forinden havde fået konstateret lungebetændelse. Hun foretog en klinisk undersøgelse, hvorunder ikke gav udtryk for smerter ved bøjning af hofteleddene.

Den 14. april 2000 var læge igen på sygebesøg. sad i kørestol og var meget fåmælt. Hun gav ikke udtryk for smerter ved foroverbøjning i kørestolen under stetoskopi, men var træt og bleg. Læge tog en række blodprøver og aftalte med sin kollega, praksisreservelæge , at denne ca. 14 dage senere skulle foretage en grundig gennemgang af .

Den 27. april 2000 aflagde praksisreservelæge et besøg hos , som da var sengeliggende. Hun udspurgte personalet om s fald den 22. marts 2000 og undersøgte derpå hendes bevægeapparat, men fandt kun ømhed over højre hoftebenskam. På dette grundlag konkluderede praksisreservelæge , at der ikke var tegn på knoglebrud.

Da praksisreservelæge havde mistanke om, at enten kunne have slidgigt i højre hofte eller kræft i knoglerne, henviste hun til ikke-akut ambulant røntgenundersøgelse af højre hofte samt bækkenet. Denne røntgenundersøgelse skulle finde sted den 31. maj 2000.

Den 1. maj 2000 blev praksisreservelæge kontaktet af hjemmesygeplejersken, fordi var blevet meget dårlig, grænsende til fraværende. Praksisreservelæge indlagde akut på medicinsk afdeling, .

Ved indlæggelsen blev undersøgt af en reservelæge, som fik sygehistorien meddelt af s datter. Reservelægen bemærkede i journalen, at hverken gav udtryk for smerte til højre eller venstre hofte. Heller ikke ved en efterfølgende undersøgelse samme dag blev der fundet tegn på hoftebrud.

I de efterfølgende dage blev mere indgående undersøgt, men ingen fund gav mistanke om hoftebrud.

Den 6. maj 2000 var i god almentilstand og feberfri, hvorfor hun blev udskrevet.

Den 9. maj 2000 blev praksisreservelæge telefonisk kontaktet af plejehjemmet, som oplyste, at nu havde smerter i venstre håndled. Praksisreservelæge spurgte til højre hofte og fik oplyst, at stadig havde smerter, men kunne gå og støtte på benet. Hun fandt derfor ikke behov for at fremskynde røntgenundersøgelsen den 31. maj 2000, men planlagde at udvide den til også at omfatte venstre håndled.

Den 22. maj 2000 kontaktede plejehjemmet igen praksisreservelæge , som fik oplyst, at der fortsat var diffuse smerter, nu fra både højre og venstre hofte. Efter at have konfereret med sin tutorlæge, læge , valgte praksisreservelæge at afvente svar på undersøgelsen den 31. maj 2000.

Ved røntgenundersøgelsen den 31. maj 2000 blev der påvist et brud i højre lårbenshals. Der blev fundet noget substanstab ved lårbenshalsen, hvorfor bruddet sandsynligvis ikke var helt friskt.

Der er klaget over, at det den 23. marts 2000 ikke blev konstateret, at havde pådraget sig en femurfraktur.

Der er endvidere klaget over, at der i forbindelse med indlæggelsen i begyndelsen af maj 2000 ikke blev foretaget en røntgenundersøgelse af s hofte og bækken. Det er hertil anført, at egen læge sendte en henvisning med henblik på, at denne undersøgelse skulle udføres.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af læge i forbindelse med hans undersøgelse af den 23. marts 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at læge ved sin undersøgelse af den 23. marts 2000 fandt ømhed og smerter i højre skulder og venstre hofteled. Begge ben var uden fejlstilling, og der var hverken smerter eller ømhed i venstre skulder eller højre hofte. Læge vurderede, at generne i skulderen kunne forklares som simple følger efter traumer, mens han ikke kunne udelukke, at smerterne i venstre hofte kunne skyldes et brud. Han ordinerede derfor akut røntgenundersøgelse, der dog blot viste følger efter den tidligere hofteoperation. Der blev ikke fundet gener fra højre hofte.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af læge i forbindelse med hendes undersøgelser af den 31. marts og den 14. april 2000.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at læge foretog en objektiv undersøgelse, der specielt rettede sig mod infektionsproblematikken, men at hun alligevel i journalen noterede, at medvirkede i undersøgelsen uden smertegener. Undersøgelsen indebar blandt andet, at skulle bøje hofteleddene i en foroverbøjning med henblik på stetoskopi af lungerne.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af praksisreservelæge i forbindelse med sygebesøget hos den 27. april 2000, herunder undersøgelsen af bevægeapparatet.

Nævnet har lagt vægt på, at praksisreservelæge den 27. april 2000 foretog en række undersøgelser, der blandt andet involverede undersøgelser af bevægeapparatet for muskelfylde, direkte og indirekte knogleømhed, bevægelighed og reflekser. Benstillingen var normal, benene lå ens, og der var hverken forkortelse eller abnorm rotation, hvorfor det specifikt blev anført i journalen, at undersøgelsen af benene ikke umiddelbart gav anledning til mistanke om knoglebrud.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at praksisreservelæge da hun fik oplyst, at havde højresidige hoftesmerter, primært lokaliseret til hoftekanten, ordinerede hun alligevel røntgen af begge hofter, specielt med henblik på at afklare, om der forelå slidgigt.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af praksisreservelæge faglige vurdering af, at tidspunktet for foretagelsen af røntgenundersøgelsen af højre hofte ikke skulle fremskyndes i perioden fra den 27. april til den 22. maj 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at det af sygehistorien fra s akutte indlæggelse på Medicinsk afdeling, , den 1. maj 2000 fremgår, at hun helt frem til en uge før indlæggelsen havde været oppegående ved hjælp af rollator, og at hun dagen før indlæggelsen havde været oppe at stå. Tillige fik praksisreservelæge ved den telefoniske konsultation den 9. maj 2000 oplyst, at kunne gå og støtte på benet.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at praksisreservelæge konfererede med sin tutorlæge, læge , da plejehjemmet den 22. maj 2000 igen kontaktede hende angående , som da havde diffuse smerter fra både højre og venstre hofte.

Sammenholdt med fundene fra praksisreservelæge undersøgelse den 27. april 2000 finder nævnet herefter, at henvisningen til ikke-akut røntgenundersøgelse var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af de læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 1. til den 6. maj 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at den 1. maj 2000 blev indlagt på medicinsk afdeling, , på mistanke om væskemangel, samt til udredning af forhøjet sænkningsreaktion (hypersedimentatio). På henvisningssedlen blev endvidere omtalt ømhed af højre hoftebenskam. Ved indlæggelsen blev der optaget sygehistorie og foretaget en klinisk undersøgelse, hvor ikke kunne løfte benene fra underlaget. Det kunne ikke vurderes, om der var nedsat kraft i benene, da almentilstanden var så svækket, at end ikke kunne trykke i hånd på opfordring, hverken på højre eller venstre side. Hun gav imidlertid ikke udtryk for smerte hverken i højre eller venstre hofte. En neurologisk undersøgelse var hun ikke i stand til at medvirke til.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ved den efterfølgende gennemgang samme dag blev undersøgt for stivhed i nakke eller ryg, hvilket ikke blev konstateret, men at man noterede, at der ikke kunne fremkaldes reflekser hverken på arme eller ben. På klinisk mistanke om venstresidig lungebetændelse blev påbegyndt penicillinbehandling. Under indlæggelsen var nyrefunktionen påvirket, og de første dage var præget af høj feber, hvorfor hun var vanskelig at kontakte. Den 2. maj 2000 blev det imidlertid på trods heraf i sygeplejekardex anført, at kunne støtte på benene.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det den 6. maj 2000 i journalen blev noteret, at var nogenlunde i sin normale tilstand og ikke havde haft feber de sidste dage. Hun kunne spise og drikke, og det blev derfor skønnet, at udskrivelse kunne finde sted med fortsat behandling med antibiotika samt sædvanlig medicin og kontrol hos egen læge.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at medicinsk afdeling, , ikke var blevet oplyst om, at praksisreservelæge havde iværksat henvisning til røntgenafdelingen, , vedrørende røntgenoptagelse af bækken og højre hofte den 31. maj 2000. Henvisningen var derfor ikke lægerne på medicinsk afdeling bekendt.

Sammenfattende finder nævnet, at under sin indlæggelse på medicinsk afdeling, , i perioden fra den 1. til den 6. maj 2000 blev undersøgt, vurderet og behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.