Klager inden for neurokirurgi

De læger på neurokirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i forbindelse med operationen den 10. marts 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på operations- og anæstesiologisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i forbindelse med operationen den 10. marts 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

blev den 7. marts 2000 indlagt til operation for diskusprolaps. Hun var tidligere blevet opereret for diskusprolaps i 1995, og havde siden da haft tiltagende smerter, og siden december 1999 havde der været udstråling til venstre ben. En MR-scanning viste tegn på fornyet diskusprolaps. Ved undersøgelse den 7. marts 2000 fandtes let nedsat kraft i venstre ben samt nedsat følsomhed på venstre underbens yderside og fodrand.

blev informeret om risikoen for komplikationer i forbindelse med operationen samt orienteret om, at der ville være 60-70 % sandsynlighed for at operationen ville hjælpe.

blev den 10. marts 2000 opereret af 1. reservelæge 1. 1. reservelæge 2 foretog sammen med en overlæge fra operations- og anæstesiafdelingen bedøvelsen. blev, da hun sov, vendt i bugleje efter neurokirurgisk afdelings faste retningslinier, og lå i bugleje i ca. 3½ time. I forbindelse med operationen havde 1. reservelæge 1 problemer med at frilægge nerverødderne på grund af omfattende sammenvoksninger og arvæv i området. Han tilkaldte derfor overlæge , som frilagde nerverødderne, hvorefter selve prolapsen blev fjernet.

Efter operationen har haft smerter i venstre ben samt føleforstyrrelser på ydersiden af foden og i storetåen. Ved undersøgelse er der fundet nedsat følsomhed i hele venstre fod samt manglende akillesrefleks på venstre side og kraftnedsættelse ved løft af venstre fod. Der blev derfor to måneder efter operationen foretaget fornyet magnetscanning, som viste følger efter operationen med betydelig ardannelse, men ingen tegn på fornyet diskusprolaps.

har klaget over, at hun er blevet fejlopereret for diskusprolaps, idet hun har oplyst, at hun efter operationen har fået flere smerter, og at hun var forkert lejret under operationen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling, modtog af lægerne på i forbindelse med operationen for diskusprolaps.

Nævnet har lagt vægt på, at i 1995 blev opereret for en diskusprolaps fra 5. lændebruskskive i venstre side, at hun på ny havde fået symptomer herfra, og at en MR-skanning viste, at diskusprolapsen havde gendannet sig (en såkaldt recidivprolaps).

Nævnet har videre lagt vægt på, at , inden hun den 10. marts 2000 blev opereret blev informeret om, at udsigterne, til at operationen ville hjælpe, var omkring 60–70 %, samt om, at der ville være risiko for komplikationer i forbindelse med operationen i form af læsion af nerverødder eller rygmarvshinde og infektion.

Nævnet finder, at operationen ifølge operationsbeskrivelsen og udtalelserne fra de behandlende læger blev udført i overensstemmelse med almindelig klinisk praksis.

Nævnet har lagt til grund, at der var meget arvæv efter den første operation, hvilket besværliggjorde frilægningen af nerveroden og diskusprolapsen.

Nævnet skal oplyse, at arvæv er meget fast nærmest bruskagtigt, og at der, da nerveroden ligger indlejret i dette, altid er en risiko for at beskadige nerveroden, når denne skal frilægges, hvilket er nødvendigt for, at kunne fjerne den nye prolaps. Læsioner af nerveroden kan sandsynligvis også opstå alene på grund af trykket fra diskusprolapsen.

Nævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at kritisere 1. reservelæge 1 og 1. reservelæge 2 for lejringen af under operationen.

Nævnet har lagt vægt på, at blev lejret i sengen i rygleje, medens bedøvelsen blev indledt, og, da hun sov, blev vendt i bugleje og blev understøttet af puder efter afdelingens faste retningslinier.

Nævnet har videre lagt vægt på, at fik påvirket blodtryk i forbindelse med lejringen, og at operationslejet som følge heraf under operationen blev drejet lidt til den ene side, hvilket sammen med indgift af væske og medicin stabiliserede tilstanden.

Nævnet skal oplyse, at det er et velkendt, at blodtilbageløbet fra benene til hjertet kan forhindres i den bugliggende stilling, især hos overvægtige personer, hvor maven trykker på de dybe vener i bughulen. Ved at dreje operationslejet lidt til siden, kan trykket på venerne nedsættes.

Nævnet finder, at den skrå lejring kan have besværliggjort indblikket i operationsfeltet, men at dette ikke i sig selv har medvirket til, at symptomerne ikke forsvandt efter operationen.