Klage over afslag på tandregulering. Kosmetisk indikation

Specialtandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> den 4. april og den 17. august 2000 på tandreguleringsklinikken, <****> Kommunes Tandpleje.

blev den 4. april 2000 visiteret af specialtandlæge på tandreguleringsklinikken, Kommunes Tandpleje, med henblik på vurdering af, om der var grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling.

Specialtandlæge fandt ved visitationen, at der var normalt bid i siderne med normalt vandret og lodret overbid. Over- og underkæbens hjørnetænder fandtes placeret udenfor tandrækken, og specialtandlæge vurderede, at der var let pladsmangel til overkæbens hjørnetænder. Der fandtes endvidere lokalt krydsbid i højre side på en lille kindtand samt omvendt bid (invertering) mellem de små fortænder i overkæben og underkæbens hjørnetænder. Der blev ikke konstateret tvangsføring af underkæben. Specialtandlæge noterede i den ortodontiske visitation, at gav udtryk for et moderat kosmetisk behov for tandregulering. Specialtandlæge fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling.

Den 17. august 2000 blev igen set af specialtandlæge , der fastholdt den vurdering, han havde foretaget den 4. april 2000.

Der er klaget over, at specialtandlæge vurderede, at der ikke var grundlag for at tilbyde tandregulering.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at studiemodeller, der foreligger fra visitationen den 17. august 2000, bekræfter de fund, som specialtandlæge noterede i den ortodontiske visitation den 4. april 2000.

Det er nævnets vurdering, at de bidfejl, som studiemodellerne viser, ikke aktuelt var forbundet med risiko for skader på tænder og omgivende væv, funktionsforstyrrelse eller psykosociale belastninger, og således ikke kunne føre til, at der blev tilbudt tandregulering i kommunalt regi i henhold til Sundhedsministeriet bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 om kommunal tandpleje med bilag om regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer.

Nævnet kan oplyse, at der således almindeligvis ikke vil være nedsat tyggefunktion, blot fordi hjørnetænder er placeret udenfor tandrækken, jf. bilagets punkt I ,2.

Endvidere kan nævnet oplyse, at tandregulering af kosmetiske grunde kun skal iværksættes, hvis patientens udseende afviger i en sådan grad, at det er invaliderende for patienten, jf. bilagets punkt III.

Det er nævnets opfattelse, at placeringen af s hjørnetænder i overkæben er uheldig ud fra et kosmetisk synspunkt. Det er dog nævnets vurdering, at hjørnetænderne med tiden vil forbedre deres stilling.

Videre kan nævnet oplyse, at tandregulering ved lokalt krydsbid og omvendt bid kun skal iværksættes, hvis der er risiko for, at der kan opstå bidlåsning af underkæben, jf. bilagets punkt II, 1-2.

Det er nævnets vurdering, at de bidafvigelser, som aktuelt var til stede hos , ikke var forbundet med tvangsføring af underkæben.

På denne baggrund finder nævnet, at specialtandlæge ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed, da han den 4. april og den 17. august 2000 vurderede, at der ikke var grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om specialtandlæge havde indledt en observation af bidforholdene hos .

Nævnet har herved lagt vægt på, at specialtandlæge ikke noterede i den ortodontiske visitation, at bidforholdene skulle observeres.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at bidudviklingen hos en 12-årig ikke er færdig. Studiemodellerne viser, at fortandsregionens sammenbidsforhold hos er meget tæt og samtidig præget af bidfejl, som på længere sigt vil kunne udløse bidlåsning, hvis tilstanden forværres. Ligeledes kan underkæbens naturlige fremadvækst muligvis medføre en forværring af tilstanden, således at der med tiden udløses en bagudrettet tvangsføring af underkæben med funktionelle lidelser til følge.