Klage over manglende diagnostisering af kræft i mavesækken

Afdelingslæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> i perioden fra den 10. december 1998 til den 24. september 1999 på <****>.

blev første gang set på , af afdelingslæge til en forundersøgelse den 10. december 1998 efter at være blevet henvist af egen læge på grund af mavesmerter.

havde i 10 - 15 år lidt af periodiske mavesmerter. I Iran var mavesækken blevet undersøgt ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi), hvor det viste sig, at han havde mavesår. Op til aktuelle forundersøgelse var mavesåret forsøgt behandlet med medicin med nogen effekt. Herudover blev i 1993 opereret for en blæretumor.

Da s mavesårmedicin ikke hjalp på de voldsomme smerter, han døjede med, havde han ifølge klagen udtrykkelig bedt om at få foretaget en gastroskopi. s egen læge havde henvist til på grund af tiltagende mavesårsmerter. Man havde tidligere forsøgt at foretage gastroskopien uden held på grund af for stærke reflekser, hvorfor egen læge havde bedt om at få indkaldt til gastroskopi under fuld bedøvelse.

Den 17. februar 1999 blev der forsøgt en gastroskopi. Trods indgivelse af 10 mg Stesolid kunne det ikke lade sig gøre at føre skopet igennem svælget, og af endoskopibeskrivelsen fremgår, at såfremt man fra medicinsk side fastholdt indikation for skopi, skulle henvises til kirurgisk afdeling, således at skopien kunne blive gennemført i generel anæstesi. Alternativ til dette måtte være røntgen af ventrikel og eventuel "blind eradikationskur", hvilket vil sige flerstofsbehandling mod mavesår.

Afdelingslæge valgte at gennemføre den såkaldte eradikationsbehandling, som havde en god, men forbigående effekt.

På grund af fornyede gener i juni 1999 blev der gennemført en røntgenundersøgelse af mavesækken den 2. juli 1999. Denne undersøgelse var vellykket med velfremstillet slimhindemønster uden holdepunkter for patologiske forandringer i maven/tolv-fingertarmen.

I august 1999 var der nye smerter i maven med vekslende hård afføring. Da afføringsmidler ingen effekt havde, gennemførte afdelingslæge en kikkertundersøgelse af endetarmen og røntgenundersøgelse af tyktarmen. Disse undersøgelser gav ikke mistanke om ondartet sygdom, omend udrensningen var dårlig.

Afdelingslæge så sidste gang den 24. september 1999, hvor han blev oplyst om røntgenresultatet.

I april 2000 tog til Iran, hvor der blev foretaget en gastroskopi, hvor de udtagne prøver påviste tilstedeværelsen af en stor kræftsvulst (adenocarcinom) udgået fra mavesækken. Sygdommen havde angiveligt spredt sig til lymfeknuderne og tarmsystemet.

Der er klaget over, at afdelingslæge afviste at foretage en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af på trods af, at første kikkertundersøgelse mislykkedes, at udtrykte ønske om et nyt forsøg, at s mavesårsmedicin ikke hjalp på hans kraftige smerter og at selv udtrykte mistanke om mavecancer.

Endvidere er der klaget over, at afdelingslæge ikke foranstaltede yderligere undersøgelser til afklaring af s symptomer, men støttede sig på en ældre røntgenundersøgelse fra sommeren 1999.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere afdelingslæge behandling af i perioden fra den 10. december 1998 til den 24. september 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at , der var 56 år gammel i 1998, i mange år havde lidt af mavesmerter og ved tidligere undersøgelser havde fået konstateret mavesår, blandt andet ved gastroskopi i januar 1994 på Vejle Sygehus og røntgenundersøgelse november 1995 på en klinik i København.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at af egen læge i november 1998 blev henvist til med henblik på gastroskopi i generel anæstesi (fuld bedøvelse) på grund af tiltagende mavesmerter.

Videre har nævnet lagt vægt på, at den 10. december 1998 blev undersøgt afdelingslæge , som påviste ømhed i maveregionen, men i øvrigt fandt upåvirket. Blodprøver fra samme dag var upåfaldende, og afdelingslæge splanlagde gastroskopi, som dog først blev foretaget den 17. februar 1999, idet en planlagt undersøgelse den 25. januar 1999 blev aflyst af .

Nævnet har også lagt vægt på, at gastroskopien den 17. februar 1999 ikke kunne gennemføres trods indgift af beroligende medicin (10 mg Stesolid), formentlig på grund af kraftige reflekser og spasmer (muskelkramper) i svælget. Herefter valgte afdelingslæge den 2. marts 1999 at sætte i "blind behandling" med 2 antibiotika foruden et præparat mod mavesyre.

Nævnet kan oplyse, at dette er standardbehandling hos patienter med konstateret (eller formodet) mavesår, idet behandlingen dels reducerer dannelsen af mavesyre, dels udrydder Helicobacter bakterien, som er en afgørende faktor for udvikling af mavesår.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at behandlingen havde effekt, men at symptomerne hurtigt kom tilbage efter overstået kur, hvorfor afdelingslæge henviste til røntgenundersøgelse af mavesækken og tolvfingertarmen.

Det er nævnets opfattelse, at denne fremgangsmåde var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, når gastroskopi ikke kan gennemføres. Nævnet kan oplyse, at det er overordentligt sjældent, at der foretages gastroskopi i fuld bedøvelse, med mindre der er tale om f.eks. børn.

Nævnet har også lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen viste normale forhold, og at ikke frembød alarmerende symptomer, idet der var 2 normale hæmoglobinværdier (blodprocent) fra den 10. december 1998 og den 30. juni 1999, samt stabil kropsvægt (4 værdier omkring 68 kg i perioden 10. december 1998 til 12. august 1999). På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at det var rimeligt at opfatte s mavesymptomer som godartede (og altså ikke som led i eventuel kræftsygdom i mavesækken).

Det er derfor nævnets opfattelse, at der ikke var grundlag for forsøg på ny gastroskopi (med eller uden fuld bedøvelse), eller eventuelle andre undersøgelser til udredning for mavekræft.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at afdelingslæge den 24. august 1999 foretog rektoskopi (kikkertundersøgelse af endetarmen) på grund af fortsatte, anfaldsvise smerter, luft i maven og vekslende hård afføring, samt at undersøgelsen var normal.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der den 26. august 1999 blev foretaget røntgenundersøgelse af tyktarmen, som ligeledes var normal omend var dårligt udrenset.

Begge undersøgelser blev foretaget for at udelukke kræft i tyktarm og endetarm, hvilket efter nævnets opfattelse er relevant hos en patient i denne aldersgruppe og med vedvarende mavesmerter samt afføringsproblemer.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af journalen af 2. september 1999 fremgår, at afdelingslæge mistænkte obstipation (forstoppelse) som årsag til gener. Der blev derfor givet behandling med afføringsmedicin (Magnesia tabletter, Laxoberal dråber).

Videre har nævnet lagt vægt på, at seneste journalnotat er dateret den 24. september 1999, hvoraf det fremgår, at afdelingslæge telefonisk oplyste om røntgenresultatet og ordinerede laxoberal dråber, samt at afdelingslæge til sagen har oplyst, at han ikke siden har set patienten.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at afdelingslæge den 24. september 1999 sendte et brev til , hvor han oplyste om røntgenresultatet og forklarede nærmer om dråberne.