Klage over tvillingefødsel

Afdelingslæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 13. og 14. marts 2000 på fødegangen, <****>.

Jordemoder A har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i forbindelse med hendes nedkomst den 13. og 14. marts 2000 på fødegangen, <****>.

var 36 år, andengangsfødende og i uge 37, da hun den 10. marts 2000 blev indlagt på på grund af tvillingegraviditet og observation for svangerskabsforgiftning.

Den 13. marts 2000 kl. 12.55 blev fødslen sat i gang ved oplæggelse af en tablet til "modning" af livmoderhalsen. Tvilling A lå i hovedstilling og der var 2 gode hjertelyde.

Kl. 20.00 var der begyndende veer, men ingen vandafgang eller tegnblødning. fik klyx og blev overflyttet til fødegangen, hvor der blev påsat overvågning med CTG (apparat, der måler fostrets puls og livmoderens sammentrækninger samtidig på en strimmel).

Kl. 22.50 fandt Jordemoder B, at livmoderhalsen var udslettet, livmodermunden 7-8 cm åben (fuldt åben er 10 cm) og hun tilkaldte forvagt, bagvagt, anæstesi og pædiater. Kl. 23.20 var der spontan vandafgang med klart fostervand og jordemoder Jordemoder B fandt to fine hjertelyde.

Jordemoder A overtog fødselsforløbet kl. 23.30, hvor bagvagt afdelingslæge og pædiateren var på stuen. Kl. 23.35 fandt jordemoder A blandt andet, at livmodermunden var fuldt åben. På CTG strimlen for tvilling A var der vesynkrone decelerationer (dyk i fostrets puls under en ve). Tvilling B var svær at registrere.

Kl. 23.49 fødte en levende pige fra regelmæssig hovedstilling, som fik Apgar Score 10 efter 1 minut (maksimal score). Umiddelbart efter tvilling A?s fødsel forsøgte afdelingslæge at lede tvilling B i længdeleje. Ved en indvendig undersøgelsen kunne man ikke nå ledende fosterdel, hvorfor afdelingslæge forsøgte at lokalisere barnet med ultralyd.

Den 14. marts 2000 kl. 00.05 følte jordemoder A at tvilling B?s hoved var i bækkenindgangen og hun følte desuden en hånd. Der blev skruet gradvist op for det vestimulerende drop, da veerne var meget ringe efter tvilling A´s fødsel. Kl. 00.20 følte jordemoder A at barnet hoved var kommet bedre ned i bækkenet, men at det ikke var baghovedet, der var forliggende, men ansigtet, idet hun kunne få en finger i barnets mund.

Hjertelyden faldt med et såkaldt "sent præg". Kl. 00.30 følte jordemoder Jordemoder A at barnets mund og hånd var i fødselsåbningen, hvorefter afdelingslæge også følte og ordinerede akut kejsersnit kl. 00.37.

Kl. 1.08 blev der forløst en fuldstændig slap og livløs pige fra ansigtspræsentation. Pigen blev afnavlet og overgivet til jordemoder, pædiater og anæstesilæge, der forsøgte genoplivning. Efter 20 minutter blev genoplivningsforsøget indstillet, idet pigen på intet tidspunkt havde hjerteaktion eller livstegn.

Der er klaget over, at den behandling, som modtog i forbindelse med fødslen af den anden tvilling, ikke var korrekt, idet et hurtigere ordineret kejsersnit kunne have reddet tvilling B.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder A for hendes behandling af den 13. og 14. marts 2000.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at jordemoder A den 13. marts 2000 kl. 23.30 overtog forløbet efter jordemoder B, og at både fødselslægen og børnelægen på dette tidspunkt var på stuen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at tvilling A kl. 23.49 blev født uden problemer, hvorefter afdelingslæge ifølge journalen forsøgte af få tvilling B i et længdeleje. Jordemoder A undersøgte indvendigt, men da hun ikke kunne nå den ledende fosterdal, forsøgte afdelingslæge at lokalisere barnet ved ultralydsscanning.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at jordemoder A den 14. marts 2000 kl. 00.05 ifølge journalen følte, at barnets hoved var i bækkenindgangen og at hun desuden følte en hånd.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at hjertelyden faldt omkring kl 0.05, men i takt med veerne, hvilket er normalt. Der blev givet ekstra ilt på maske, hvilket efter nævnets opfattelse var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at afdelingslæge ordinerede en gradvis øgning af det vestimulerende drop, da veerne var meget ringe efter tvilling A´s fødsel.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder A kl. 0.20 fandt, at barnet hoved var kommet bedre ned i bækkenet, men at det ikke var baghovedet, der var forliggende, men ansigtet, idet hun kunne få en finger i barnets mund. Ifølge journalen faldt hjertelyden med et såkaldt "sent præg", hvilket er en afvigelse fra det normale. Kl. 00.30 følte jordemoder A, at barnets mund og hånd var i fødselsåbningen, hvorefter afdelingslæge også følte og ordinerede akut kejsersnit kl. 0.37.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det af instruksen for afdelingen fremgår, at en tvillingefødsel ledes af bagvagten.

Nævnet kan oplyse, at i henhold til lov om jordemødre er det en jordemoders pligt, når der er tilkaldt læge til fødsel, at bistå denne under den behandling, som lægen skønner, det nødvendigt at foretage.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet, at jordemoder A har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard og finder derfor ikke anledning til kritik.

Patientklagenævnet finder imidlertid anledning til at kritisere afdelingslæge for hendes behandling af under hendes tvillingefødsel den 13. og 14. marts 2000.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der den 13. marts 2000 om formiddagen blev foretaget overvågning med CTG forinden igangsættelsen af fødslen kl. 12.55. Det er nævnets opfattelse, at denne CTG undersøgelse var normal, idet begge fostre havde normal basislinie (gennemsnitlig hjertefrekvens), normale udsving på kurven af hjertefrekvensen (normal variationsbredde) og accelerationer (stigning i hjertefrekvensen ved aktivitet).

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at s blodtryk blev målt kl. 20.00 og 20.30 til 190/110, hvorefter afdelingslæge ordinerede blodtryksnedsættende medicin. Det er nævnets opfattelse, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard at ordinere blodtryksnedsættende medicin uden forinden at have sikret sig fostrenes tilstand ved CTG, specielt under hensyntagen til at var sat i gang på grund af let svangerskabsforgiftning og tvillingegraviditet.

Nævnet finder derfor anledning til at kritisere afdelingslæge for hendes behandling af omkring kl. 20.30.

Nævnet har noteret sig, at der mellem kl. 9.55 og kl. 22.14 ikke blev foretaget CTG overvågning, og overvågningen med CTG, som blev påbegyndt kl. 22.14, var kun på den ene tvilling.

Nævnet har lagt vægt på, at der igen kl. 23.24 blev foretaget overvågning med CTG, efter at der havde været vandafgang på tvilling A. Registreringen på tvilling A er foretaget med en "caputelektrode", hvilket vil sig elektrode skruet fast i barnets hovedhud. Denne registrering er efter nævnets opfattelse i orden og registreringen er normal med ubetydelige dyk i hjertefrekvensen, når man tager i betragtning at tvilling A blev født kort efter.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at umiddelbart før tvilling A blev født var der også CTG registrering af tvilling B, og i tilslutning til tvilling A´s fødsel faldt tvilling B´s hjertefrekvens. Det er nævnets opfattelse, at CTG overvågningen af tvilling B i resten af fødselsforløbet var utilstrækkelig. Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der indimellem blev lyttet til hjertelyden og den blev beskrevet svingende fra 50 til 160.

Det er nævnets opfattelse, at såvel den ufuldstændige CTG-overvågning som den almindelige lytning til fosterets hjertelyd kunne tyde på intrauterin iltmangel og burde have ført til enten forløsning eller sikring af sufficient registrering.

Videre har nævnet lagt vægt på, at efter tvilling A?s fødsel var der tvivl om tvilling B´s leje og der blev ikke i journalen noteret noget om vandafgang på tvilling B, men både jordemoder og jordemoderelev følte på et tidspunkt lige efter midnat en hånd og et højtstående hoved/ansigt. Afdelingslæge var på dette tidspunkt beskæftiget med at bringe tvilling B i længdeleje ved vending udefra (ved manipulation af den gravide livmoder med det formål at få barnet i en hovedstilling). Af erklæringerne fremgår det, at afdelingslæge var orienteret om eksplorationsfundet og hun burde efter nævnets opfattelse selv have foretaget vaginal undersøgelse med henblik på at be- eller afkræfte fremfald af en arm omkring kl. 0.05, idet dette gør vaginal forløsning yderst betænkeligt.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at afdelingslæge burde have ordineret kejsersnit kl. 0.05 på grund af tvivlen om lejet og den påvirkede hjertelyd, således at barnet kunne være forløst omkring kl. 0.20-30.