Klage over forkert behandling af hjernekvæstelse med blødning mellem de bløde hjernehinder

Afdelingslæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 11. og 12. juli 2000 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

Det skal desuden indskærpes overfor <****>, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.

Den 9. juli 2000 kl. ca. 7.00 blev , der var 48 år, indlagt på sygehus 1 efter at være fundet liggende ved siden af et løbehjul med et sår i nakken cirka ½ time efter at have forladt sin arbejdsplads. Der blev foretaget en CT-scanning, som viste blødning under hjernens bløde hinde (subarachnoidalblødning) samt spredte blødninger i hjernevævet på grund af kvæstelser (kontusionsblødninger). var på indlæggelsestidspunktet i alkoholpåvirket tilstand.

Ved ankomsten til neurokirurgisk afdeling sygehus 2 den 9. juli 2000, blev der kl. 13.15 foretaget ny CT-scanning, og senere samme dag blev taget ud af bedøvelsen og fik fjernet slangen fra luftrøret (exturberet).

Den 10. juli 2000 blev der foretaget røntgenfotografering af hjernens blodkar med henblik på at afsløre eventuelle medfødte misdannelser eller udposninger (aneurismer) i øvrigt. Undersøgelsen viste naturlige forhold.

Afdelingslæge fandt den 11. juli 2000, at var let at vække og delvis orienteret.

Den 12. juli 2000 fandt afdelingslæge , at var selvhjulpen, og da det blev vurderet, at der var tale om et langt genoptræningsforløb, blev det besluttet, at kunne tilbageflyttes til sygehus 1, hvilket skulle ske følgende dag.

Ved ankomsten til sygehus 1 den 13. juli 2000 blev konfus og ville udskrives. Det blev skønnet, at han ikke ville være i stand til at tage vare på sig selv, hvorfor han blev tvangstilbageholdt, og måtte senere på grund af tiltagen uro bæltefikseres. Efterhånden blev s bevidsthedsniveau påvirket, og der blev den 14. juli 2000 foretaget en ny CT-scanning, der viste svær hævelse (ødem) af hjernen.

Den 14. juli 2000 tidligt om morgenen blev flyttet tilbage til neurokirurgisk afdeling sygehus 2. s tilstand var meget dårlig allerede ved ankomsten, og den 15. juli 2000 kl. 01.00 blev erklæret død.

Der er klaget over, at blev overflyttet til sygehus 1 den 13. juli 2000 uden at lægerne havde sikret, at hjerneblødningen var ophørt.

Der er endvidere klaget over, at personalet begik et fatalt og unødvendigt fejlskøn ved tilbageførslen af med ordinært rutefly.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der efter ankomsten til neurokirurgisk afdeling sygehus 1 blev foretaget fornyet CT-scanning af hjernen. Denne blev af den neurokirurgiske bagvagt beskrevet som visende mindre kvæstningsblødninger i begge tindingelapper samt i højre pandelap og en blødning mellem de bløde hjernehinder. Det blev overvejet, om ?s kranietraume var forudgået af en spontan blødning mellem hjernehinderne, hvilket blev afkræftet ved en karundersøgelse.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, det blev angivet, at alkoholpromillen var 1.

Videre har nævnet lagt vægt på, at røntgenoverlægen beskrev CT-scanningen som visende forværring af kvæstningsblødningerne sammenholdt med scanningen fra sygehus 1. Det blev angivet, at der var stærkt reducerede overfladefurer på hjernen.

Nævnet kan oplyse, at dette er udtryk for væskeansamling i hjernen.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at ?s tilstand den 10. juli 2000 blev beskrevet varierende i journalnotaterne, idet han blev beskrevet som vågen og orienteret om, hvor han var, men også tiltagende urolig og kombattant.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at afdelingslæge ved sin vurdering af fandt, at fremtrådte relativ orienteret få dage efter traumet. Afdelingslæge har anført, at hjernekvæstelser med blødning ophører med at bløde inden for få sekunder efter slaget mod hovedet.

Nævnet kan oplyse, at der kan komme yderligere blødning svarende til de kvæstede hjerneområder i flere dage efter traumet. Ved gentagne CT-scanninger i dagene efter et kranietraume vil man ofte se mere udbredte blødninger i hjernen end på den første CT-scanning. En forværring hos patienter med kranietraumer flere dage efter de er vågnet op er velkendt. Man taler om ?talk and die? syndromet.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ved de to CT-scanninger, der blev foretaget inden for det første døgn efter ?s traume, blev beskrevet en udvikling (progression) i kvæstningsblødningerne i hjernesubstansen.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at afdelingslæge efter morgenkonferencen den 11. juli 2000 i journalen noterede, at der kunne planlægges tilbageflytning af til sygehus 1.

Sammenfattende finder nævnet, at afdelingslæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af , idet nævnet finder, at overflytningen 4 dage efter ?s kranietraume skete på et for tidligt tidspunkt, især da der ikke blev foretaget en ny CT-scanning i dagene efter kranietraumet, uanset om en mere hensigtsmæssig transportform var blevet anvendt.

Patientklagenævnet finder i øvrigt anledning til at indskærpe overfor afdelingslæge , at han viser større omhu i sit fremtidige virke.