Fødsler (obstetrik)

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i forbindelse med hendes nedkomst den 17. august 2000 på fødeafdelingen, <****>.

var 32 år, andengangsfødende, og i uge 41, da hun den 16. august 2000 kl. 23.30 henvendte sig til fødeafdelingen, med veer. Ved undersøgelsen var livmoderhalsen 1½ cm og livmodermunden fingerpassabel. Kl. 02.15 den 17. august 2000 foretog jordemoder hindesprængning med udtømmelse af klart fostervand. Livmodermunden var på dette tidspunkt 5 cm åben (fuldt åben er 10 cm).

Kl. 04.10 fandt jordemoder ikke forventet fremgang i åbningen, hvorfor hun foretog overvågning med CTG (apparat der måler fostrets puls og livmoderens sammentrækninger på en strimmel), der var normal. Jordemoder satte et vestimulerende drop op for at få livmodermunden til at fortsætte åbningen og hjælpe med at få barnets hoved længere ned i bækkenet.

Jordemoder tilkaldte kl. 5.40 forvagten på grund af langsom fremdrift i fødslen.

Kl. 7.00 var der jordemodervagtskifte, og på dette tidspunkt var åbningen 9 cm. Derefter gik fødslen i stå, idet åbningen kl.7.45 og kl. 8.30 var uændret. Den nye jordemoder konfererede kl. 8.00 med forvagten, som besluttede, at der ikke skulle skrues yderligere op for det vestimulerende drop og tilkaldte bagvagten kl. 8.35. Hun fandt livmodermunden udslettet, men fandt den forreste livmoderhalslæbe i klemme mellem barnets hoved og kvindens bækken. Denne skubbede vedkommende på plads i en ve-pause, hvorefter barnet blev forløst normalt. fødte således kl 8.58 en levende dreng på 3810 gram og 53 cm lang med en Apgar Score på 4 efter 1 minut, 7 efter 5 minutter og 10 efter 10 minutter.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10.

Der er klaget over, at jordemoder ikke gav en tilstrækkelig behandling, herunder at hun ikke opdagede, at livmoderhalsen var faldet ned, samt at jordemoderen undlod at tilkalde læge.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder for hendes behandling af den 17. august 2000, herunder tidspunktet for tilkald af læge.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at var andengangsfødende og at hun den 16. august 2000 kl. 23.30 kom til fødegangen med spontane, gode veer, og at livmodermunden ifølge journalen var 3 cm åben ti minutter over midnat.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder kl. 2.15, hvor modermunden var 5 cm åben, prikkede hul på fostervandet, som var normalt, samt at hun fandt barnets hjertelyd god.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder kl. 3.20 fandt meget træt og smertepåvirket, god hjertelyd hos fostret og fremgang i fødslen, hvorfor hun tilbød et bad for at lette vesmerterne.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder kl. 4.10 fandt, at der ikke var ordentlig fremgang i fødselsforløbet, hvorfor hun opsatte et vestimulerende drop, efter forudgående at have kørt en elektronisk overvågning, hvor der var vessynkrone dyk.

I den forbindelse kan nævnet oplyse, at vesynkrone dyk i fostrets puls, betyder at fostrets puls falder under en ve, og at dette er normalt.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder kl. 5.40 fandt fortsat langsom fremgang i fødselsforløbet, hvorfor hun forsøgte at tømme blæren.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at foreslå en tømning af blæreren i en sådan situation, idet en fyldt blære kan trække fødselsforløbet ud.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at ikke kunne lade vandet spontant og den efterfølgende anlæggelse af et engangskateter var uden resultat, hvorfor jordemoder i stedet forsøgte at lade stå op, hvilket kan være med til at fremme fødselsforløbet.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at jordemoder ifølge journalen herefter tilkaldte forvagten. Nævnet har noteret sig, at der ikke er noget journalnotat fra lægen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder igen kl 7.00 undersøgte indvendigt og fandt modermunden næsten åben - i og med, at der kun var en del af modermunden tilbage bag til.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at der herefter var vagtskifte og en anden jordemoder overtog fødselsforløbet. Denne jordemoder fandt ligeledes en tyk kant af livmodermunden og konfererede kl. 8.00 med vagthavende læge, som ordinerede, at der ikke skulle skrues yderligere op for det vestimulerende drop. Da der en halv time senere kl. 8.30 ikke var ændring i fødselsforløbet, blev der givet Papaverin, som er et middel der kan blødgøre modermunden, så den lettere kan udvide sig. Herefter tilkaldte jordemoderen lægen med henblik på vurdering. Da lægen kom kl. 8.40, fandt vedkommende ved den indvendige undersøgelse, at livmodermunden fortil var ødematiøs (opsvulmet). Det lykkes vedkommende i en vepause at skubbe livmodermunden tilbage, hvorefter barnets hoved trængte ned og barnet blev født kl. 8.58.

Nævnet kan oplyse, at det er en jordemoders pligt at tilkalde læge ved mistanke om eller afvigelser fra det normale fødselsforløb.

På baggrund af ovennævnte er det nævnet opfattelse, at jordemoder i s fødselsforløb har tilkaldt læge ved behov.

Det er nævnets opfattelse, at jordemoder foretog relevante tiltag for at få den sidste kant af livmodermunden til at åbne sig. Det er i øvrigt nævnets opfattelse, at der ikke har været tale om, at der har siddet noget af livmodermunden i klemme, før til allersidst i fødselsforløbet, hvor jordemoder var afløst af en anden jordemoder.