Fødsler (obstetrik)

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i forbindelse med hendes nedkomst den 12. juli 2000 på fødeafdelingen, <****>.

var 38 år, trediegangsfødende og i uge 40, da hun den 12. juli 2000 kl. 13.00 henvendte sig på fødegangen efter en henvisning fra svangreambulatoriet på grund af let svagerskabsforgiftning. Der blev påsat overvågning med CTG (apparat der måler fostrets puls og livmoderens sammentrækninger på en strimmel) og blodtrykket blev målt til 150/100.

Kl. 13.45 blev der foretaget hindesprængning med udtømmelse af pæn skylle gulligt fostervand og blodtrykket blev målt til 150/100. Der var ingen veer. Kl. 15.00 blev blodtrykket målt til 160/100 og fik nogle smertestillende tabletter til sin hovedpine.

Jordemoder overtog varetagelsen af fødselsforløbet hos kl. 16.30, hvor hun ikke fandt veer, men god hjertelyd og opsatte drop med vestimulerende medicin. Kl. 16.50 målte hun blodtrykket til 155/95.

Kl. 17.40 blev der foretaget overvågning med CTG i 20 minutter. Jordemoder vurderede denne som normal. Kl. 18.15 kom der veer og de kom oven i hinanden. Kl. 18.40 fandt jordemoder ved sin indvendige undersøgelse, at livmodermunden var 4 cm åben (fuldt åben er 10 cm). Kl. 19.40 fik pressetrang, og den 12. juli 2000 kl. 19.50 fødte hun en levende pige på 3250 gram og med en Apgar score på 10 efter 1 minut.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10.

Kl. 19.55 blev moderkagen født og blodtrykket blev målt til 160/97.

8 dage efter fødslen blev indlagt akut på neurologisk afdeling, på grund af højresidig hovedpine, hængende højre øjenlåg og pulssykron susen i hovedet i visse stillinger. Hovedpinen var begyndt i forbindelse med fødslen. Der blev foretaget en MR scanning, som viste normale forhold, men man fandt ved en anden undersøgelse, at der var en 2-3 mm stor udvidelse på pulsåren (aneurisme) ved afgangen af højre ateria ophtalmica (blodåre ved øjet). Udvidelsen blev vurderet af en neurokirurg, som ikke fandt indikation for operation og der blev aftalt kontrol til 6 måneder senere.

Der er klaget over, at man gav vestimulerende drop for hurtigt eller i for store doser, således at hun fik en såkaldt vestorm.

Endvidere er der klaget over, at der ikke blev ordineret kejsersnit. I klagen er det oplyst, at efterfølgende fik konstateret Hortons hovedpine og udposning i hjernen, som kunne stamme fra den unødige kraftanstrengelse i forbindelse med fødslen.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder for hendes behandling af den 12. juli 2000.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder den 12. juli 2000 kl. 16.30 fandt god hjertelyd men ingen veer, hvorfor der blev opsat et vestimulerende drop kl. 16.50 med 18 ml pr. time. Blodtrykket blev målt til 155/95. Det fremgår videre af journalen, at jordemoder øgede droppet med 15 minutters interval og at veerne startede hurtigt derefter.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder kl 17.40 påsatte overvågning med CTG i 20 minutter, og at hun vurderede den som normal, hvorefter overvågningen blev taget af igen. Af journalen fremgår det videre, at det vestimulerende drop løb med 150 ml i timen kl. 18.00.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at veerne kl. 18.15 kom næsten oven i hinanden og at der var fin hjertelyd, samt at jordemoder kl. 18.40 ved en indvendig undersøgelse fandt livmoderhalsen udslettet, livmodermunden 4 cm åben og barnets hoved dybt i bækkenet. Jordemoder reducerede droppet til 90 ml pr. time.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder kl. 19.20 fandt veer med 2 minutters interval og god hjertelyd, samt at hun kl. 19.40 noterede, at havde spontan vandladning og pressetrang, samt at livmodermunden nu var helt åben.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at kl. 19.50 fødte en levende pige og at moderkagen blev født kl. 19.55, hvorefter blodtrykket blev målt til 160/97. Blodtrykket blev kl. 22.00 målt til 156/100 og jordemoder anmodede barselsafdelingen om at være opmærksom på s blodtryk i løbet af natten.

Nævnet har også lagt vægt på, at jordemoder i sin udtalelse til sagen har oplyst, at hun ikke erindrer, at klagede over hovedpine undervejs i forløbet.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at i det henhold til instruks vedrørende stimulation af veerne anbefales at øge dosis med 30 ml hver 20. minut indtil acceptabel effekt eller maksimal dosis er nået.

Det er nævnets opfattelse, at en instruks er vejledende, og at der kan foretages mindre afvigelser, såfremt det er forsvarligt. Da jordemoder i henhold til journalen var omkring stort set hele tiden og har overvåget hjertelyden, finder nævnet ikke anledning til at kritisere, at jordemoder øgede droppet lidt hurtigere, end der er anbefalet i instruksen. Da veerne kom oven i hinanden kl. 18.15 skruede jordemoder ned for droppet.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder har pligt til at tilkalde læge ved afvigelser fra det normale fødselsforløb.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at eftersom veerne rettede sig med normalt interval og barnets hjertelyd hele tiden var god, var der ikke indikation for, at jordemoder skulle tilkalde læge med henblik på forløsning ved kejsersnit.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at et fødselsforløb på ca. 3½ time fra veerne begynder til barnet bliver født, er et hurtigt forløb, men ikke unormalt for en trediegangsfødende.

Nævnet kan oplyse, at det syndrom, Horners, som udviklede i efterforløbet, med let nedsat størrelse af højre pupil og højre øjenspalte, skyldes en påvirkning af specielle nervetråde (sympatikusnerver), der løber langs halspulsåren (karotisarterien) til øjet.

Endvidere kan nævnet oplyse, at udvidelser på pulsårer (aneurismer) skyldes medfødte lokaliserede svækkelser i pulsårerne til hjernen. I visse tilfælde kan pulsåreudvidelserne blive større gennem livet - en tendens som kan afhænge af blodtrykket.

På denne baggrund er det er nævnets opfattelse, at der ikke er en sandsynlig sammenhæng mellem vesimulationen og det senere forløb, idet der som følge af den medikamentelle vestimulation ikke skete yderligere blodtryksforhøjelse. s blodtryk var således stort set det samme før og efter behandlingen med vestimulerende drop.