Klager over diagnostik af brystkræft

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 2. december 1997 til den 16. juli 1998 i sin konsultation.1.reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 16. juli 1998 på kirurgisk afdeling, .De læger på organkirurgisk afdeling, , der var involverede i behandlingen af fra den 16. juni 1998 til den 30. august 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

Sagsnummer:

0123179

Offentliggørelsesdato:

20. december 2004

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> i perioden fra den 2. december 1997 til den 16. juli 1998 i sin konsultation.

1.reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 16. juli 1998 på kirurgisk afdeling, <****>.

De læger på organkirurgisk afdeling, <****>, der var involverede i behandlingen af <****> fra den 16. juni 1998 til den 30. august 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

Den 2. december 1997 undersøgte læge i sin konsultation, idet havde konstateret en knude i højre bryst. Ved undersøgelsen fandt læge normale forhold i begge bryster.

Den 7. april 1998 henvendte sig atter i konsultationen, blandt andet fordi hun havde følt en knude i højre bryst. Ved den kliniske undersøgelse af brystet fandt læge normale forhold uden svulster.

Den 27. maj 1998 konsulterede igen læge , fordi hun havde ømhed i brystet og var bekymret. Ved den kliniske undersøgelse fandt læge et ømt fast (fibroadenomatøst) område opadtil udad i højre bryst, men ingen svulster, og han havde ingen mistanke om kræft. På baggrund af fundet henviste han til mammografi på .

Det fremgår af klagen, at forlangte en mammografi.

Den 15. juli 1998 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , idet en mammografien havde vist en lille fortætning bagtil i højre bryst. En ultralydsundersøgelse bekræftede en forandring, ikke helt typisk for fibroadenom, og en celleundersøgelse viste cellefattigt præparat uden tegn til kræft. Det fremgår videre af journalnotatet, at igennem de sidste to år havde lidt af panikangst, og at hun i perioder havde fået medicin herfor.

Ved indlæggelsen fandtes en ca. 1 cm hård knude med glat overflade i dybden af højre bryst.

Det er videre i journalen anført, at ved samtale med en læge om aftenen tilkendegav, at hvis fjernelse af knuden viste tegn på kræft, var hun indforstået med fjernelse af hele brystet.

Den 16. juli 1998 opererede i universel bedøvelse. Han fjernede knuden, og akut mikroskopi (frysemikroskopi) viste kræft.

Efter svaret på den akutte mikroskopi foretog operativ fjernelse af hele højre bryst, og i forbindelse hermed blev fedtet i armhulen løsnet stumpt og skarpt. Under operationen blev de regionale nerver skånet. Ved operationens afslutning var der ingen blødning. Der blev indlagt et sugedræn, og såret blev syet sammen.

Efterfølgende mikroskopisk undersøgelse af det fjernede bryst viste ikke tegn på flere kræftknuder, og der blev i det fjernede armhulefedt påvist 6 lymfeknuder uden tegn på spredning af kræften (metastaser).

Forløbet efter operationen var ukompliceret med aftagende væske i drænene og et reaktionsløst operationssår. blev udskrevet den 27. juli 1998.

Det er dog i journalen anført, at i forløbet efter operationen havde lette smerter, og at hun ønskede samtale med psykolog, samt at hun gav udtryk for, at hun var belastet af forløbet og havde behov for et rekreationsophold, som blev arrangeret via socialrådgiver.

I det fortsatte ambulante efterforløb på kirurgisk afdeling, i perioden 10. august 1998 til 30. august 1999 blev der ved de kliniske undersøgelser ikke fundet tegn på lokal tilbagefald eller tegn på generaliseret kræftlidelse.

gav i det ambulante efterforløb udtryk for smerter i højre side af brystkassen, træthed og angstanfald, som blev forsøgt behandlet med fysioterapi, medicin og henvisning til psykolog og plastikkirurgisk afdeling.

Supplerende undersøgelser med mammografi og ultralydscanning viste ikke tegn på tilbagefald og heller ikke tegn på svulster i det ikke opererede venstre bryst.

Den fortsatte kontrol var planlagt at finde sted, i parenkymkirurgisk afdeling, i marts 2000.


Der er klaget over, at praktiserende læge i perioden fra december 1997 til medio juli 1998 ikke foretog eller foranledigede foretaget tilstrækkelige undersøgelser af med henblik på at finde årsagen til hendes symptomer, bl.a. en knude i højre bryst og smerter ud i højre arm.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af læge s behandling af i perioden fra den 2. december 1997 til den 16. juli 1998 i sin konsultation.

Nævnet kan oplyse, at risiko for brystkræft øges med alderen, og findes især hos kvinder over 50 år.

Brystkræft i alderen 30 til 40 år er ikke almindelig, og såfremt der ved almindelig klinisk undersøgelse af brystet findes normale forhold, er der almindeligvis ikke grundlag for at foretage yderligere undersøgelser (ultralydscanning, mammografi).

Nævnet har lagt vægt på, at læge undersøgte s bryst den 2. december 1997 og den 7. april 1998, og ved begge lejligheder fandt normale forhold.

Derudover har nævnet lagt vægt på, at læge ved yderligere undersøgelse den 27. maj 1998 fandt et fastere parti opadtil i højre bryst, som han tolkede som udtryk for fibroadenomatose (hyppigt forekommende bindevævsdannelse i forbindelse med brystkirtlerne), og at han henviste til supplerende undersøgelser, da der var tale om en ændring i forhold til tidligere undersøgelser.

Der er desuden klaget over, at , kirurgisk afdeling, i forbindelse med brystkræftoperationen den 16. juli 1998 kun fjernede 6 lymfekirtler.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af s behandling af den 16. juli 1998 på kirurgisk afdeling, .

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Danish Breast Cancer Group´s (DBCG´s) retningslinier fra 1989 anbefales det, at der fjernes mindst 4 lymfekirtler fra armhulen ved brystkræftoperation for at stadieinddele sygdommen. Fire fjernede lymfekirtler er således det kirurgiske mindstemål. DBCG anbefaler, at der fjernes flere end 10 lymfekirtler, men mindst 4 fjernede kirtler er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til stadieinddelingen.

Nævnet har lag vægt på, at det fremgår af journalen, at operationen er udført med hensyntagen til vigtige strukturer, herunder vigtige nerver til musklerne, og at fjernelse af lymfekirtler i armhulen er beskrevet i journalen. Der er kun beskrevet 6 fjernede lymfekirtler fra armhulen i vævslægens (patologens) rapport

Nævnet har desuden lagt vægt på, at der kan være fjernet flere end de 6 lymfekirtler ved operationen den 16. juli 1998, idet lymfekirtlerne findes af vævslægen, og det er patologen der i forbindelse med at de fjernede lymfekirtler findes afgør, hvor mange kirtler der tælles i det udtagne væv fra armhulen, og at lymfekirtler kan være meget små, ganske få millimeter, og derfor kan være vanskelige at finde i vævet med en søgende finger.

Endelig er der klaget over, at kontrollen af efter operationen var mangelfuld, da der ikke blev foranlediget iværksat nærmere undersøgelser med henblik på at finde årsagen til s fortsatte symptomer.

Nævnet finder ikke anledning til kritik af de læger på organkirurgisk afdeling, , der var involverede i behandlingen af fra den 16. juni 1998 til den 30. august 1999.

Nævnet kan oplyse, at der i henhold til DBCG´s retningslinier anbefales et kontrolbesøg hver 6. måned, og kun klinisk undersøgelse og en lille problemorienteret sygehistorie, med mindre andet begrunder yderligere undersøgelser.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at der har været mange besøg på afdelingen indtil blev henvist til , plastikkirurgisk afsnit, idet hun havde fået udført plastikkirurgisk behandling der.