Klage over manglende røntgenundersøgelse, henvisning og smertebehandling i forbindelse med brud i skulder og albue

De læger på skadestuen, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 21. april 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 29. april til den 1. maj 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

Fysioterapeut <****> har ikke overtrådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af <****> den 1. maj 2000 på <****>.

faldt den 21. april 2000 ned fra en stige og skadede venstre arm og tog derfor på skadestuen, . Her fik hun foretaget en objektiv undersøgelse af reservelæge samt en røntgenundersøgelse af sin venstre skulder og fingrene på venstre hånd. Der blev fundet ømhed af venstre albue, men ikke symptomer, der vakte mistanke om brud, hvorfor der ikke blev optaget røntgenbilleder af albuen.

Røntgenbillederne viste brud af venstre skulder, hvorfor reservelæge efter konference med bagvagten, reservelæge , besluttede at behandle med stabiliserende bandage samt smertestillende medicin.

Reservelæge henviste herefter til kontrol i . blev samme dag telefonisk orienteret om dette af reservelæge .

Den 28. april 2000 blev undersøgt på , . Her fandt man, at smerterne fra skulderen gradvist var aftaget, men at der samtidig var kommet tiltagende smerter fra venstre albue. En røntgenundersøgelse af venstre albue viste, at der var brud i albueleddet (let komminut olecranonfraktur med forholdsvis lille fragment fra olecranonspidsen). blev derfor indlagt akut, og den 29. april 2000 blev hun opereret i albuen med stabilisering med skinne og skruer.

I forbindelse med operationen blev der anlagt drop med henblik på at kunne give forskellige former for medicin. Antibiotikabehandlingen blev startet inden operationen for at forebygge infektion. Lægerne skønnede, at det på grund af hudafskrabninger i venstre albueregion var nødvendigt med 3 døgns forebyggende antibiotikabehandling via droppet.

Ved stuegang den 1. maj 2000 var droppet faldet ud, hvorfor det blev fjernet. Overlæge vurderede herefter, at det nu var forsvarligt at fortsætte den forebyggende antibiotikabehandling med tabletter.

blev samme dag instrueret i optræningsøvelser af fysioterapeut , som dog ikke i første omgang var opmærksom på, at der var brud i både albueleddet og skulderleddet. Da gjorde hende opmærksom på, at der også var tale om et brud i skulderregionen, afventede fysioterapeut lægejournalen. Ved stuegangen tilrettelagde fysioterapeut den opfølgende behandling for skulderbruddet. blev derefter instrueret i lette øvelser for skulderleddet.

Senere samme dag blev udskrevet. Hun fik i den forbindelse udleveret smertestillende medicin i form af Pamol 1g, 4 gange dagligt, og Ibuprofen 400mg, 4 gange dagligt.

Der er klaget over, at på skadestuen, , ikke fik foretaget en røntgenundersøgelse af sin albue, idet det senere blev konstateret, at hun havde knust albuen.

Der er endvidere klaget over, at lægerne på skadestuen ikke akut henviste til videre undersøgelser og behandling på .

Der er tillige klaget over, at den 29. april 2000 på fik anlagt et drop med antibiotika i stedet for blot at få det via tabletter.

Videre er der klaget over, at den 1. maj 2000 på fik anlagt et nyt drop med antibiotika på en måde, så hånden ikke kunne bruges og blodet løb ned ad armen, og at samme dag af en fysioterapeut fik besked på at løfte armen op over hovedet, selvom hendes skulder var brækket.

Endelig er der klaget over, at den smertebehandling, som modtog under indlæggelsen på , ikke var tilstrækkelig.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af lægernes behandling af den 21. april 2000 på skadestuen, .

Med hensyn til klagen over, at ikke fik foretaget en røntgenundersøgelse, har nævnet lagt vægt på, at hun ifølge skadejournalen fik foretaget en objektiv undersøgelse af sin albue. Ved denne undersøgelse fandt reservelæge ømhed ved tryk og bevægelse af albuen, men ikke symptomer, der gav mistanke om brud, hvorfor der ikke på dette tidspunkt blev foretaget røntgenundersøgelse.

For så vidt angår klagen over, at lægerne på skadestuen ikke akut henviste til videre undersøgelse og behandling på , har nævnet lagt vægt på, at der ved undersøgelsen den 21. april 2000 blev påvist et tilnærmelsesvist uforskudt brud svarende til overarmshalsen. I overensstemmelse med afdelingens behandlingsinstruks valgte lægerne derfor selv at gennemføre behandlingen af skulderbruddet ved at anlægge stabiliserende bandage samt ordinere smertestillende medicin.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af lægernes behandling af i perioden fra d. 29. april til den 1. maj 2000 på .

Med hensyn til klagen over, at fik anlagt drop med henblik på antibiotikabehandling, har nævnet lagt vægt på, at lægerne ved anlæggelse af et drop sikrede effekten af antibiotikabehandlingen, idet denne adgangsmåde medførte den bedste fordeling af antibiotikaen til vævet.

For så vidt angår klagen over, at den 1. maj 2000 fik anlagt et nyt drop med antibiotika, kan nævnet oplyse, at det ved intravenøs adgang kan være relevant at anlægge et nyt drop. Normalt sker dette uden problemer, men der kan opstå problemer i forbindelse med anlæggelse af nålen. Af hensyn til eventuel senere anvendelse af årerne tilstræbes det at lægge nålene så langt ude som muligt, hvilket kan medføre funktionsproblemer.

Nævnet finder på denne baggrund ikke at kunne kritisere, at der i forbindelse med anlæggelsen af det nye drop opstod problemer i form af ømhed og funktionsproblemer i hånden, ligesom nævnet ikke finder at kunne kritisere, at der løb blod ud via dropadgangen.

Med hensyn til klagen over den smertebehandling, som modtog under indlæggelsen, har nævnet lagt vægt på, at fik smertestillende medicin i form af Pamol 1 g , 4 gange dagligt, og Ibuprofen 400 mg, 4 gange dagligt.

Nævnet finder således, at den anvendte smertebehandling i form af stoffer og doseringer var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af fysioterapeut s behandling af den 1. maj 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at frakturen var mere end en uge gammel, og at bruddet var uforskudt. Ifølge fysioterapeut bad hun bøje og strække fingrene, bevæge håndleddet i alle retninger og til sidst at løfte den brækkede arm ved hjælp af den raske arm. Formålet var at undgå hævelse i de opererede led og at bevare smidigheden i leddene.

Nævnet finder på denne baggrund, at fysioterapeut instruerede i relevante øvelser i henhold til de foreliggende oplysninger og den fysioterapeutiske behandlingsplan, og at fysioterapeut derfor ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af . Patientklagenævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut havde læst lægejournalen, før den fysioterapeutiske behandling blev iværksat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at fysioterapeut kun havde oplysninger fra
sygeplejekardex og derfor ikke var klar over, at der var brud både omkring og på den øverste del af overarmsknoglen. Lægejournalen indeholdt derimod bl.a. oplysning om diagnoser og forhold, der kunne have betydning for behandlingen af patienten, herunder fysioterapeutisk behandling.