Klage over for tidlig overflytning til en genoptræningsafdeling uden klinisk status på overflytningstidspunktet

Administrerende overlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 14. januar 2000 på <****>.

Den 8. januar 2000 blev indlagt på under diagnosen udtørring (dehydratio) og feber. var 77 år, havde tidligere haft hjerneblødning med deraf følgende lammelser i venstre side, var kørestolspatient og havde endvidere epilepsi. Der havde i dagene forinden været uregelmæssig medicinindtagelse, hvor hun først havde fået for meget antiepileptisk medicin og herefter holdt pause med medicinen.

Den 11. januar 2000 fandtes der tegn på infektion, idet der var stigende infektionsparametre ved kontrol af blod- og urinprøve. Røntgen af lungerne viste tegn på væske i lungerne, men ingen infiltrater. På mistanke om blærebetændelse blev sat i antibiotisk behandling med Sulfametizol.

Den 12. januar 2000 var der ikke fremgang. lå sløvt hen i sengen, men havde ikke feber. Der havde været en galdefarvet opkastning, men hun virkede ikke smerteforpint. Hun drak yderst sparsomt, og der blev suppleret med indgift af væske i en blodåre.

Den 13. januar 2000 blev set af en geriatrisk overlæge. Han fandt hende udtørret (dehydreret), men i gang med indgift af væske og ved tilsynet vågen og klar, og han vurderede, at hun kunne modtages til fortsat vurdering på geriatrisk afdeling, .

Samme dag havde en læge på afdelingen en samtale med s datter og svigerdatter. De var bekymrede for og meget imod, at skulle overflyttes til geriatrisk afdeling på på grund af hendes tilstand, og han henviste derfor til lægesamtale den efterfølgende dag i forbindelse med stuegang.

Om aftenen havde opkastninger, mave-underliv fandtes luftfyldt og udspilet, men tarmlydene var naturlige, og der havde været afføring. Der blev ordineret yderligere væske samt tarmperistaltikdæmpende medicin (Primperan).

Den 14. januar 2000 om morgenen svarede i forbindelse med den personlige pleje relevant på samtaler, vejrtrækningen var fri og ubesværet, der var ikke kvalme og opkastning, og der var vandladning.

Senere på dagen havde overlæge en samtale med s datter, idet datteren ikke mente, at moderen var klar til overflytning til . Overlæge forklarede, at lægernes vurderinger viste, at var ramt af følger efter sin hjerneblødning, og at hun, i forbindelse med den aktuelle periode med feber, udtørring, blodmangel og uregelmæssig medicinindtagelse, desuden havde haft en tilbagegang af talens brug. Det var blevet vurderet, at der var brug for fred og ro om , og målet med optræningsopholdet på var at bringe hende tilbage til sit vanlige funktionsniveau.

Da senere samme dag blev modtaget af overlægen på geriatrisk afdeling, fandtes hendes tilstand ændret betydeligt i forhold til foregående dag, hvor hun af overlægen var blevet fundet egnet til et rehabiliteringsforsøg på geriatrisk afdeling. Hun frembød symptomer på akut mavetilstand, og ved stetoskopi af lungerne hørtes rallelyde fra øvre luftveje, hvorfor luftvejene kort tid efter hendes ankomst til afdelingen blev suget rene. Der blev i denne forbindelse ophentet store mængder sekret.

Senere samme dag blev tiltagende dårligere med opkastning og store sekretproblemer. Der havde under indlæggelsen på været et fald i hendes blodprocent (fra 7,2 mmol/l til 6,0 mmol/l (normalområde 7-10 mmol/l), hvorfor det blev antaget, at der også var tale om en blødningsirritation af mavesækken eller stressmavesår.

Den 15. januar 2000 afgik ved døden.

Der er klaget over, at den 14. januar 2000 blev overflyttet til genoptræning på på trods af datterens protester herimod.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af, at overlæge valgte at overflytte fra medicinsk afdeling som lå på til geriatrisk afdeling som lå på den 14. januar 2000.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at administrerende overlæge ifølge kardex fra den 14. januar 2000 havde? været inde at hilse på ?,?observation af hendes tilstand? – og haft samtale med datteren, som havde givet udtryk for at hendes mors tilstand var ringere end vanlig.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der på overflytningstidspunktet ikke blev foretaget en klinisk status, hvilket ville have været relevant, idet de to sidste døgn inden overflytningen havde haft opkastninger dagligt, og idet der to dage inden overflytningen var blevet rejst tvivl om hvorvidt den dårlige almentilstand alene kunne forklares ved en blærebetændelse. Det havde endvidere den foregående aften været nødvendigt at suge s luftveje rene.