Klager i forbindelse med fødsler (obstetrik)

<****> var 32 år, trediegangsfødende og i uge 30, da hun den 15...

var 32 år, trediegangsfødende og i uge 30, da hun den 15. september 1998 henvendte sig på fødegangen på på grund af frisk blødning. blev undersøgt af en speciallæge, som ved en indvendig undersøgelse fjernede en 5 mm stor polyp på livmodermunden, og derefter foretog en ultralydscanning, hvor det var svært at finde kraniemålet. Speciallægen ordinerede derfor snarest scanning og overvågning med CTG (apparat, der måler fostrets puls og livmoderens sammentrækninger på en strimmel).

Senere på dagen blev undersøgt af afdelingslæge , som efter en undersøgelse udskrev med aftale om, at hun skulle ringe dagen efter med henblik på at få en tid til scanning.

Den 18. september 1998 kl. 18.20 blev indlagt på fødegangen på grund af smerter og blødning fra skeden. Der blev foretaget akut kejsersnit på mistanke om moderkageløsning. Kl. 18.56 fødte en levende dreng på 1693 gram, der fik Apgar Score 10 efter 1 minut, 9 efter 5 minutter og 9 efter 10 minutter. Ved operationen fandt man moderkageløsning på 50 %.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10.

Den nyfødte dreng blev overflyttet til børneafdelingen på grund af præmaturitet (for tidlig fødsel). Efterfølgende undersøgelser har vist, at drengen har en hjerneskade.

Der er klaget over, at man ikke tog højde for, at tidligere havde født for tidligt på grund af randløsning.

Endvidere er der klaget over, at den 15. september 1998 ikke blev indlagt til nærmere undersøgelse og observation, da man havde konstateret en blødning. Det er forældrenes opfattelse, at drengen kunne have undgået hjerneskaden, såfremt der var foretaget kejsersnit allerede den 15. september 1998.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere afdelingslæge for hendes behandling af den 15. september 1998.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at i 1988 fødte en levende dreng på 3150 gram i uge 40 ved kejsersnit på grund af underkropstilling.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at i 1992 fødte en levende dreng på 1695 gram i uge 31 ved akut kejsersnit på grund af moderkageløsning.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at var til kontrol den 17. juni 1998, hvor hun var i uge 18, og at det efter undersøgelsen blev aftalt, at hun skulle tilses igen i 32. graviditetsuge på grund af moderkageløsning i en tidligere graviditet.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 15. september 1998, da hun var i uge 31, henvendte sig på fødegangen på grund af frisk blødning, og at hun blev undersøgt af en speciallæge, der blandt andet fandt livmoderen afslappet, uøm og ikke irritabel, samt hovedet bevægeligt over bækkenindgangen. Speciallægen fandt endvidere ifølge journalen lidt blodigt sekret i skeden, udvidede kar på livmoderhalsen og en polyp (på livmodermunden), som blev fjernet.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at det videre af samme journalnotat fremgår, at speciallægen foretog en ultralydsundersøgelse, som viste et levende foster i hovedstilling, moderkagen på forvæggen af livmoderen og ingen blødning. Da speciallægen havde svært ved at få et mål for BPD (kraniemålet som udtryk for svangerskabslængden), ordinerede hun scanning og CTG snarest.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at afdelingslæge den 15. september 1998 kl. 17.30 foretog en undersøgelse og fandt velbefindende med aftagende blødning og uden smerter. Afdelingslæge fandt ifølge journalen CTG kurven normal og aftalte med , at hun aflastede hjemme. Afdelingslæge anbefalede ifølge journalen en sygemelding i 2 uger og tilrådede at henvende sig ved tiltagende blødning, smerter, eller hvis hun i øvrigt følte sig utryg, samt aftalte, at skulle ringe til ambulatoriet dagen efter med henblik på tid til scanning.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at to dage senere blev scannet, og at man her fandt normale forhold, samt at til en overlæge oplyste, at den aktuelle blødning ikke mindede om den tidligere graviditet, hvor hun havde moderkageløsning. Efter samtalen med overlægen blev det aftalt, at skulle til kontrol igen en måned senere og i mellemtiden til jordemoder.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 18. september 1998 kl. 17.20 telefonisk kontaktede fødegangen med oplysning om menstruationsagtig blødning og hård mave, hvorfor hun fik besked om at tage til hospitalet straks med Falck.

Endelig her nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at blev indlagt kl. 18.20 og fik foretaget akut kejsersnit, hvor man kl. 18.56 forløste en levende dreng med maksimal Apgar score og samtidig fandt en moderkageløsning på 50 %.

På denne baggrund er det nævnes opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at blev udskrevet den 15. september 1998, idet undersøgelserne ikke var foruroligende, og der var aftale om genhenvendelse ved forværring samt aftale om scanning snarest.

Nævnet kan oplyse, at akut løsning af moderkagen er en komplikation i graviditeten, der kan have et snigende eller meget akut forløb. Risikoen for akut løsning af moderkagen er i størrelsesordenen ½ - 1 %. Løsning af moderkagen er oftest en engangsoplevelse, specielt når man tidligere har gennemgået en graviditet uden komplikationer. Under disse betingelser er risikoen for igen at få en løsning af moderkagen ved en tredje graviditet kun ubetydeligt øget og altså fortsat i størrelsesordenen 1 % . Har man derimod tidligere haft løsning af moderkagen flere gange er risikoen i den efterfølgende graviditet betydeligt forøget.