Klage over rodbetændelse efter tidligere rodfyldning

Tandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> den 27. maj 1989.

var den 15. maj 1989 for første gang til behandling hos tandlæge . Hun havde smerter i 6- (første store kindtand i højre side af underkæben), og der var knækket en del af tandens krone.

Den 27. maj 1989 foretog tandlæge rodbehandling af 6-, idet han lagde rodfyldningsmateriale i tre rodkanaler.

Den 1. februar 1995 blev der optaget et røntgenbillede til kontrol af 6-. Tandlæge vurderede på baggrund heraf, at der ikke var noget abnormt.

Sidst i 1996 ophørte med behandling hos tandlæge , idet hun flyttede til , og påbegyndte behandling hos en anden tandlæge der.

Ifølge klageskrivelsen fik i efteråret 2000 smerter fra en kindtand i højre side af underkæben. Hendes nye tandlæge optog et røntgenbillede af 6- og noterede i journalen i august 2000, at rodfyldningerne i 6- burde revideres. Rodfyldningerne blev derefter fjernet, og den 25. oktober 2000 blev der lagt fire rodfyldninger i 6-.

Der er klaget over, at tandlæge ikke udførte en korrekt rodbehandling af en kindtand i højre side af underkæben.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at et røntgenbillede optaget i tilknytning til rodbehandingen viser, at der er adgang til tre rodkanaler. Tandlæge rodfyldte den 27. maj 1989 de tre kanaler og satte derefter to rodskruer i til brug for fastholdelse af en plastfyldning.

Endvidere har nævnet lagt vægt på røntgenbilledet optaget i 1995, som viser rodfyldningsmateriale i tandens to rødder med en fyldningsgrad, hvor rodfyldningsmaterialet stopper ca. 2 mm fra tandens rodspids.

Det er nævnets vurdering, at denne fyldningsgrad er acceptabel, idet det sædvanligvis tilstræbes at udrense og fylde rodkanalerne til rodspidsen eller til 1-1½ mm fra denne.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at røntgenbilledet fra 1995 viser stort set normale forhold svarende til rodspidsen på den bageste af de to rødder som tegn på en vellykket rodbehandling, for så vidt angår denne rod. Samme forhold ses på røntgenbilleder optaget hos s nye tandlæge i 1999.

Videre har nævnet lagt vægt på, at røntgenbilledet fra 1995 viser en svag udvidelse af rodhindespalten svarende til den forreste rodspids, hvilket kan være tegn på en svag kronisk betændelsestilstand. Der er i journalen gjort bemærkning om, at der senere skal tages et supplerende kontrolrøntgenbillede.

Nævnet kan oplyse, at der ved en svag kronisk betændelsestilstand, der er stationær, sædvanligvis ikke indledes behandlingstiltag.

Nævnet har bemærket, at røntgenbilleder fra 1999 viser en let forøgelse af udvidelsen af rodhindespalten svarende til den forreste rodspids. Da der senere tillige opstår smerter, er det naturligt, at s nye tandlæge foreslår en revision af rodfyldningerne i 6-.

Patientklagenævnet finder, at tandlæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 27. maj 1989, idet han efter nævnets opfattelse foretog en rodbehandling af 6-, der var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt tandlægefaglig standard. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge umiddelbart efter rodbehandlingen den 27. maj 1989 havde optaget et kontrolrøntgenbillede af 6-, således at behandlingsresultatet var blevet dokumenteret med henblik på senere at følge udviklingen heri.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er ualmindeligt, at der senere må foretages revision af en rodbehandling og eventuelt fjernelse af tanden, også selv om der initialt er foretaget en omhyggeligt rodbehandling.