Klage over manglende henvisning til sygehus til åreknudeoperation

Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af i perioden fra den 3. til den 14. juli 2000 i sin klinik i .Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af den 20. juli 2000.Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 20. juli 2000 eller ved sin journalføring af behandlingen fra den 3. til den 20. juli 2000.

Sagsnummer:

0123318

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2001

Speciale:

Karkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Speciallæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> i perioden fra den 3. til den 14. juli 2000 i sin klinik i <****>.

Speciallæge <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> den 20. juli 2000.

Speciallæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 20. juli 2000 eller ved sin journalføring af behandlingen fra den 3. til den 20. juli 2000.

 

blev den 3. juli 2000 undersøgt af speciallæge i kirurgi i hans klinik med henblik på behandling af åreknuder i begge ben. havde tidligere fået opereret åreknuder på begge ben, men havde nu på ny symptomer.

Speciallæge fandt efter en undersøgelse, at det drejede sig om ukompliceret gendannelse af åreknuder og aftalte med at operere højre ben i første omgang, da generne her var mest udtalte.

mødte den 11., 12., 13. og 14. juli 2000 i speciallæge s klinik og fik alle dage foretaget operation for åreknuder i lokalbedøvelse.

Da behandlingen kun medførte få gener, ønskede tillige at blive opereret på venstre ben, hvilket blev aftalt til den 20. juli 2000.

Ved en undersøgelse den 20. juli 2000 fandt speciallæge et enkelt rødt og væskende sår, som blev renset, påført antibiotisk pudder og bandageret. Den planlagte operation af det venstre ben blev udskudt, og der blev aftalt kontrol af det betændte sår til mandag den 24. juli 2000.

Den 23. juli 2000 blev imidlertid indlagt akut på med blodforgiftning og sat i massiv antibiotisk behandling på grund af såkaldt septisk chok. Ved dyrkning den 25. juli 2000 blev der påvist hæmolytiske streptokokker gruppe A i væv fra højre læg, og det blev nødvendigt at amputere s højre ben. I efterforløbet udvikledes tarmstop med påfølgende operation og svær nyrepåvirkning. Trods intensiv behandling forværredes tilstanden og døden indtrådte den 10. august 2000.

Det blev efterfølgende konstateret, at infektionen med hæmolytiske streptokokker muligvis opstod som følge af smitte fra rask smittebærer i speciallæge s klinik.

Der er klaget over, at speciallæge ikke henviste til sygehus, idet der var tale om en omfattende operation for åreknuder.

Endvidere er der klaget over, at speciallæge ikke foretog en korrekt behandling efter der var konstateret betændelse i sårene, herunder at han ikke informerede om hvilke symptomer skulle være opmærksom på.

Videre er der klaget over, at speciallæge ordinerede et præparat (Nebacitin), som muligvis var virkningsløst, samt at han ikke førte en tilstrækkelig omhyggelig journal over s behandling.

Patientklagenævnet finder anledning til at kritisere speciallæge for at have opereret for åreknuder i juli 2000 i sin klinik, i stedet for at have henvist hende til sygehus til behandling.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 3. juli 2000 blev undersøgt af speciallæge i dennes klinik i , og at oplyste, at hun tidligere var opereret for åreknuder i begge ben, men ikke i lysken, og at hun nu havde symptomer på begge ben, men mest højre.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at speciallæge ved undersøgelsen den 3. juli 2000 fandt rask og i god almentilstand, samt store åreknuder på højre bens lår og læg, og på venstre ben åreknuder på låret, strækkende sig ned over knæet. Speciallæge fandt, at det drejede sig om ukompliceret gendannelse af åreknuder (varicerecidiv) og aftalte med at operere højre ben i første omgang, da generne her var mest udtalte.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at mødte den 11., 12., 13. og 14. juli 2000 i speciallæge s klinik, og alle dage fik foretaget operation for åreknuder i lokalbedøvelse.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af Sundhedsstyrelsens referenceprogram "Behandling af åreknuder" fra 1998 fremgår, at patienter, som tidligere er opererede for åreknuder, og som har gendannelse (recidiv), bør udredes med farve-Doppler og eventuelt kontrastundersøgelse af blodårene (phlebografi) før der reopereres. Reoperation i lyske og knæhase bør foretages på venekirurgisk afdeling/specialafsnit eller karkirurgisk afdeling.

Nævnet har lagt vægt på, at tidligere var opereret i knæhasen, og hun burde derfor - efter nævnets opfattelse - være henvist til sygehus til reoperation for insufficiens af den lille låbensvene (parvainsufficiens).

Hertil kommer, at operationen i knæhasen den 11. juli 200 efter nævnets opfattelse ikke blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet en operation for insufficiens af den lille låbensvene (parvainsufficiens) kræver dissektion med frilægning af den overfladiske venes (vena saphena parvas) indløb i den dybe vene, og operationen bør altid forudgås af en farve-Doppier undersøgelse med markering af indløbsstedet, da lokalisationen af dette varierer.

Patientklagenævnet finder imidlertid ikke anledning til at kritisere speciallæge s behandling af den 20. juli 2000.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at speciallæge ved kontrollen den 20. juli 2000 fandt sårene på højre ben lægte, bortset fra et enkelt på læggen. Speciallæge konstaterede betændelse svarende til såret, som var veldræneret, hvorefter han påførte lokal antibiotikum samt ordinerede sæbebade, og kontrol 4 dage senere.

Nævnet kan oplyse, at ved mistanke om bløddelsinfektion i forbindelse med operationssår anvendes sædvanligvis systemisk antibiotikum som supplement til dræn. Påføring af lokal antibiotikum i sår er uden effekt.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at der på det foreliggende grundlag ikke var indikation for systemisk antibiotikabehandling, idet såret blev beskrevet veldrænet uden reaktion i omgivelserne.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere speciallæge s journalføring, idet det er nævnets opfattelse, at journalen indeholder relevante data om undersøgelse og behandling af fra den 3. til den 20. juli 2000.

For så vidt angår klagepunktet om informationen den 20. juli 2000 har nævnet lagt vægt på, at s søn til sagen har oplyst, at ikke fik information om, hvilke forholdsregler hun skulle tage vedrørende betændelsestilstanden eller om sæbebade.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at speciallæge til sagen har oplyst, at i lighed med alle øvrige patienter havde modtaget skriftlig information om forholdsregler i forbindelse med operationen, herunder at kontakte speciallægen ved forværring i symptomer eller ved tvivlsspørgsmål, men speciallæge blev ikke kontaktet af .

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fra den 20. juli 2000 fremgår, at speciallæge gav råd om sæbebade.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ikke fik information om sin tilstand den 20. Juli 2000.