Identifikation af patient i forbindelse med telefonisk konsultation

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 4. og den 6. september 2000 i sin klinik.

Den 4. september 2000 var til konsultation hos praktiserende læge , idet han skulle have udfærdiget en helbredsattest til brug ved ansættelse i . Der var alene afsat tid til en almindelig konsultation, hvilket ikke var tilstrækkelig til udfærdigelse af en helbredsattest, idet der skulle foretages en del undersøgelser. Dog indvilligede læge i at udfærdige helbredsattesten.

Ved undersøgelsen fandt læge , at havde påskyndet uregelmæssig hjerterytme og et let forhøjet blodtryk, hvorfor han foreslog fornyet blodtrykskontrol suppleret med elektrokardiogram (EKG) den 8. september 2000. Læge fremhævede samtidig, at han ikke umiddelbart troede, at der var tale om en hjertelidelse, idet det formentlig skyldtes stress og nervøsitet.

Den 6. september 2000 fik læge forelagt et elektrokardiogram med en rytmeforstyrrelse, som han umiddelbart mente kunne passe på . Han ringede derfor til s hjemmeadresse og meddelte s forlovede resultatet med henblik på en fornyet undersøgelse. Umiddelbart efter at samtalen var afsluttet, blev læge opmærksom på, at resultaterne vedrørte en anden patient, hvorfor han uden ophold ringede tilbage og oplyste dette samt beklagede forvekslingen.

Der er klaget over, at læge den 4. september 2000 foretog en undersøgelse af s blodtryk og hvilepuls, uden at han fik lejlighed til at slappe af forinden.

Endvidere er der klaget over, at læge ved en telefonsamtale den 6. september 2000 med s forlovede forvekslede med en anden patient

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge s behandling af den 4. august 2000

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at læge i forbindelse med undersøgelsen fandt, at havde en let rytmeforstyrrelse ved hjertet, samt at blodtrykket lå i overkanten af det tilladelige.

Nævnet finder på denne baggrund, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge anbefalede supplerende undersøgelse, herunder elektrokardiagram .

Nævnet finder herefter, at læge ved sin behandling den 4. september 2000 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet finder, at læge ikke kan kritiseres for ved en telefonsamtale den 6. september 2000 med s forlovede, at have forvekslet med en anden patient.

Nævnet har lagt vægt på, at læge den 6. september 2000 fik forelagt et elektrokardiagram, der viste en rytmeforstyrrelse i hjertet, og at han fejlagtigt antog, at det hidrørte fra .

Nævnet har videre lagt vægt på, at læge telefonisk rettede henvendelse til s hjemmeadresse, og at han informerede s forlovede om undersøgelsesresultatet, idet ikke var hjemme.

Endelig har nævnet lagt vægt, at læge kort tid efter konstaterede, at elektrokardiagrammet stammede fra en anden patient, hvorfor han straks ringede tilbage for at rette misforståelsen.

Nævnet finder således, at læge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet han umiddelbart efter den telefoniske henvendelsen blev opmærksom på forvekslingen, hvorfor han straks ringede tilbage og orienterede herom. Patientklagenævnet finder dog, at det havde været hen-sigts-mæs-sigt, om læge havde sikret sig, at elektrokardiogrammet stammede fra , inden han tog telefonisk kontakt.