Klage over utilstrækkelig bedøvelse i forbindelse med plastikkirurgisk indgreb

Speciallæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 28. marts 2000 i speciallægeklinikken.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge <****>, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.

Sygeplejerske <****> har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 28. marts 2000 i speciallægeklinikken.

Det skal desuden indskærpes overfor sygeplejerske <****>, at hun udviser større omhu i sit fremtidige virke.

havde den 29. september 1999 på fået fjernet en seneknude. Hun blev senere af egen læge henvist til speciallæge i plastikkirurgi <***> på grund af meget arvæv under foden, som medførte, at hun ikke kunne støtte fuldt ud på venstre fod.

Den 11. januar 2000 blev undersøgt af speciallæge i dennes klinik. Speciallægen fandt et ca. 5 cm lang og 3-4 mm bredt, fast, fortykket, længdeforløbende ar under foden, som var ømt ved fast tryk. Det blev aftalt, at det fortykkede ar skulle fjernes, idet samtidig understregede, at der også kunne opstå problemer med det nye arvæv.

Ved operationen, som blev foretaget den 28. marts 2000, anlagde lokalbedøvelse med 3-4 ml Lidokain omkring arret. Da der imidlertid ikke var virkning efter ca. 5 minutter blev der yderligere anlagt 3-4 ml lokalbedøvelse.

anfører i sin klage, at hun på dette tidspunkt stadig ikke mente, at hun var bedøvet, mens der ifølge speciallæge s journaloptegnelser tilsyneladende var normal bedøvelse - bedømt ved kanylestik.

Da speciallæge efterfølgende lagde et 2 cm langt snit i huden parallelt med arret, fik så kraftig en smertereaktion, at operationen blev afbrudt, og hun fik lagt en steril forbinding.

Speciallæge oplyste derefter om, at han ikke kunne operere hende, og at hun eventuelt kunne blive henvist til sygehus for at blive opereret i fuld bedøvelse.

Speciallæge kontaktede efterfølgende 3-4 timer efter operationen, da han opdagede, at der ved en fejl var optrukket Lidokain ½ % med hyperton saltvand fremfor den sædvanlige Lidokain 1 % med Noradrenalin og fysiologisk saltvand.

blev derefter tilbudt fortsat operation samme dag, og hun mødte efter et par timer i klinikken, hvor der ifølge hendes oplysninger til sagen igen blev anlagt lokalbedøvelse.

Speciallæge oplyser til sagen, at han ikke fandt, at operationen kunne fortsættes samme dag, da det senere viste sig, at s venstre fod var hævet med begyndende dødkød af huden omkring det lagte snit. Han indsprøjtede derfor lokalbedøvelse i form af 1% Lidokain med fysiologisk saltvand, for derved at give akut lindring af smerterne og om muligt fortynde den tidligere indsprøjtede lokalbedøvelse.

Speciallæge anbefalede daglig vask af det skadede område med vand og sæbe, samt sterile forbindinger og efterfølgende kontrol.

Ved kontrol den 30. marts 2000 var der uændret hævelse af venstre fod samt et ca. én-krone stort område med dødkød omkring det lagte snit. Der var nedsat følsomhed svarende til 2. og 3. venstre tå.

Ved næste kontrol den 3. april 2000 var hævelsen aftagende, og der var ingen tegn til at dødskødsdannelsen bredte sig, mens der fortsat var nedsat følsomhed svarende til 2. og 3. venstre tå.

Den 4. april 2000 meddelte speciallæge , at hun ikke ønskede at fortsætte kontrollen hos ham, og hun gik derefter til fortsat kontrol hos egen læge.

Speciallæge har i øvrigt i sin udtalelse til sagen nærmere redegjort for speciallægeklinikkens procedure i forbindelse med bedøvelsen. Det fremgår således, at operationssygeplejersken ved arbejdsdagens begyndelse fra hætteglassene optrækker den skønnede nødvendige mængde lokalbedøvelse i 2, 5 eller 10 ml sterile engangssprøjter med steril lyserød kanyle. Injektionssprøjterne monteres herefter med steril grå kanyle og lægges ved siden af hætteglasset, som lokalbedøvelsen er optrukket fra, på en bestemt plads på bordet i instrument- og klargøringsrummet. Herfra tager den opererende læge selv den nødvendige mængde lokalbedøvelse og kontrollerer hætteglasset, det er optrukket fra, eller får den overbragt i operationsstuen af sygeplejersken sammen med hætteglasset, der er optrukket fra, til kontrol.

Der er klaget over den operation med fjernelse af arvæv under foden, som fik foretaget af speciallæge den 28. marts 2000, herunder at der ikke blev foretaget en korrekt lokalbedøvelse, hvilket resulterede i, at indgrebet ikke kunne gennemføres tilfredsstillende, samt at huden under foden er død, hvorfor en hudtransplantation vil være nødvendig.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af speciallæge i forbindelse med, at han påbegyndte operationen den 28. marts 2000 uden forinden i tilstrækkeligt omfang at sikre sig, at lokalbedøvelsen virkede.

Nævnet har herved lagt vægt på, at efter eget udsagn overfor speciallægen tilkendegav, at hun stadig havde smertefornemmelse i området trods anlæggelse af lokalbedøvelse i to omgange.

Nævnet har således lagt vægt på, at det kan være vanskeligt at bedøve et område med arvæv tilstrækkeligt, da lokalbedøvelsen undertiden kan have vanskeligt ved at gennemtrænge arvævet.

På denne baggrund finder nævnet, at når stadig havde smerter i området selv om speciallæge havde bedøvet to gange, burde operationen ikke være påbegyndt.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af speciallæge i forbindelse med, at han ved operationen den 28. marts 2000 ikke kontrollerede den optrukne injektionssprøjte før indgivelsen af lokalbedøvelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ved injektion af et lægemiddel altid skal foretages en kontrol af den ampul, hvorfra lægemidlet er udtrukket.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af speciallæge i forbindelse med, at han ved operationen den 28. marts 2000 ikke kontrollerede den anvendte lokalbedøvelse umiddelbart efter s kraftige smertereaktion.

Nævnet har herved lagt vægt på, at s smertereaktion efter det i sagen oplyste ikke var forventet. Udfra sin erfaring som speciallæge i plastikkirurgi burde speciallæge derfor have foretaget en kontrol af, om det var det rigtige præparat, der var blevet indsprøjtet.

Vedrørende spørgsmålet om de injektioner, der blev foretaget med forkert lokalbedøvelse, kunne have forårsaget vævsnekrose og føleforstyrrelser, finder Patientklagenævnet, at dette ikke kan udelukkes.

Nævnet har herved lagt vægt på, der er anvendt Lidokain ½ % med hyperton saltvand, hvilket er en magistrel opløsning, uden at det fremgår hvor stærk saltopløsningen var. Da opløsningen imidlertid specifikt bruges til at lukke lidt større blodkar i huden, har den haft en såkaldt toksisk effekt og derved kunnet lukke så effektivt for blodkarrene, at der kunne opstå nekrose af huden under s fod. Ligeledes vil det ikke kunne udelukkes, at injektionsvæsken kunne forårsage påvirkning af nerverne, hvilket dog ville være af midlertidig karakter.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af speciallæge i forbindelse med den måde han afsluttede operationen af den 28. marts 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge , så snart han havde erkendt at bedøvelsen ikke virkede, ophørte med yderligere forsøg på behandling og pakkede foden sterilt ind.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af speciallæge i forbindelse med hans behandling af med lokalbedøvelse, da hun kom igen senere samme dag, og speciallægen ved denne lejlighed aflyste operationen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge havde konstateret, at der var anvendt forkert middel til lokalbedøvelse, og at han klinisk observerede, at s fod var hævet, ligesom hun var smertepåvirket. Nævnet finder det således i overensstemmelse med almindelig anerkendt lægefaglig praksis, at speciallæge afstod fra yderligere operation, og i stedet forsøgte at afhjælpe tilstanden med indsprøjtning af Lidokain 1% med fysiologisk saltvand for derved, at fortynde de tidligere indsprøjtede præparater.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet imidlertid, at speciallæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i sin behandling af den 28. marts 2000.

Nævnet skal samtidig indskærpe overfor speciallæge , at han viser større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af sygeplejerske i forbindelse med hendes klargøring af sprøjten med lokalbedøvelse til den 28. marts 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at sygeplejerske udfra sin udtalelse til sagen ved en fejl optrak forkert lokalbedøvelse.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det er almindelig anerkendt sygeplejefaglig praksis, at en sygeplejerske ved medicingivning har et selvstændigt ansvar for bl.a. at sikre sig, at der udleveres det korrekte præparat og i korrekt dosis. Ved medicingivning foregår denne kontrol således, både når medicinen tages ud af medicinskabet, når den ophældes / optrækkes og når den indgives.

Patientklagenævnet finder således, at sygeplejerske ved sin handlemåde har udvist manglende omhu og samvittighedsfuld, og det indskærpes derfor overfor hende, at hun udviser større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke.