Information og samtykke samt journalføring heraf

De læger, der i perioden fra 9. september 1997 til den 2. april 1998 behandlede <****> på <****>, har ikke overtrådt lægeloven.

Overlæge <****>, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> i perioden fra den 3. juni 1999 til den 17. november 1999.

havde i mange år haft forhøjet blodtryk og gik til kontrol herfor hos sin egen læge. Ved kontrol den 2. maj 1997 oplyste , at han var meget træt, hvorfor der blandt andet blev foretaget en urinundersøgelse, der påviste ikke synligt blod i urinen. blev herefter henvist til en ultralydundersøgelse af urinvejene på radiologisk afdeling, og efterfølgende til yderligere undersøgelse på , som fandt sted den 9. og den 30. september 1997.

Såvel administrerende overlæge som overlæge har i deres efterfølgende redegørelser anført, at der ved de undersøgelser, der blev udført i september 1997 blev fundet tegn på kræft i blærehalskirtlen (prostata) med en udbredelse, så helbredende behandling ikke var mulig.

blev den 12. februar 1998 undersøgt på da der fortsat var blod i urinen. Den 23. marts 1998 fik han foretaget kikkertundersøgelse af blæren, hvorved der blev fundet en lille fliget tumor nederst ved prostata. s undersøgelsesforløb blev herefter afsluttet den 2. april 1998, da lægerne fandt, at der ikke var grund til yderligere kontrol.

blev indlagt akut på , den 23. april 1999 på grund af vedholdende blod i urinen og lav blodprocent. Det viste sig, at havde 1,6 liter urin i blæren efter vandladning og som følge deraf besværet urinafløb fra nyrerne til blæren og nedsat nyrefunktion. Nyrefunktionen normaliseredes dog under behandling med dræn i blæren (kateter). PSA-tallet blev den 27. april 1998 målt til 16,3. For at genskabe normalt afløb fra blæren blev der den 18. maj 1999 foretaget afskrælning af prostatavæv gennem kikkertrør indført igennem urinrøret.

Resultatet af den mikroskopiske undersøgelse af det fjernede væv forelå den 31. maj 1999. Det viste kræft i prostata (lavt differentieret prostatacancer), og blev indkaldt til ambulant samtale den 3. juni 1999, hvor han blev informeret om sygdommen.

s hustru har i sin redegørelse anført, at hun og hendes fik at vide, at det var "gammelmandskræft", og at det var en sygdom, man ikke døde af, men kunne leve med i mange år. har i sin redegørelse anført, at dette er ukorrekt, idet man ikke vil udtale sig sådan, når der er tale om en udbredt, aggressiv kræftform.

Den 20. juni 1999 blev informeret om, at kræften havde spredt sig til knoglesystemet.

Den 3. november 1999 blev indlagt akut på på grund af manglende vandladning, og der blev oplagt rør i blæren (kateter) med udtømmelse af 1,5 liter blodig urin. Der blev derefter den 17. november 1999 på ny foretaget afskrælning af væv fra prostata gennem kikkertrør indført gennem urinrøret.

Ifølge journalen blev og hans ægtefælle dagen efter indgrebet af administrerende overlæge informeret om, at der igen var fjernet kræftvæv, og at det var denne kræft, der havde bredt sig gennem blod- og lymfebaner til knoglerne. På forespørgsel om sygdommen fortsat skulle opfattes som en fredelig gammelmandskræft, oplyste overlæge , at man nok måtte opfatte sygdommen som mere aggressiv end først omtalt.

blev genindlagt den 30. januar 2000 med blodmangel. Han sløjede hurtigt af og døde den 3. februar 2000.

Der er klaget over, at lægerne på , i perioden fra den 9. september 1997 til den 2. april 1998 ikke reagerede med yderligere undersøgelser på, at havde forstørret prostata, blod i vandet samt forhøjede PSA-værdier.

Der er endvidere klaget over, at der den 2. april 1998 blev truffet beslutning om, at der ikke var indikation for yderligere kontrol, herunder af PSA-værdier.

Der er herudover klaget over, at overlæge telefonisk den 20. juni 1999 orienterede om, at kræften havde spredt sig til knoglerne, samt at han aldrig informerede ham om, at kræften også var i blod og lymfebaner. Dette blev først oplyst af administrerende overlæge i forbindelse med operationen den 17. november 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på for deres undersøgelse og behandling af i perioden fra den 9. september 1997 til den 2. april 1998.

Nævnet har lagt vægt på, at ultralydundersøgelsen, foretaget den 25. juni 1997, viste en godartet vandblære (cyste) i venstre nyre og en moderat forstørret prostata.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ved undersøgelsen på ambulatoriet, , den 9. september 1997 oplyste, at han på selve undersøgelsesdagen selv havde set blod i urinen. En af afdelingens overlæger foretog sammen med en reservelæge kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi), hvorved der blev fundet nogle udvidede blodkar svarende til blærehalskirtlen (prostata), hvorfra det tilsyneladende havde blødt. Ved undersøgelse af prostata med en finger i endetarmen føltes prostata forstørret og dårligt afgrænset med vingedannelse. Der blev herefter planlagt blodprøvetagning og røntgenfotografering af nyrerne.

Nævnet har videre lagt vægt på, at ved ambulant kontrol den 30. september 1997 angav, at han havde det fuldstændig godt. Det fremgår af journalen, at røntgenundersøgelsen af nyrerne viste normale forhold, og at blodprøven viste et PSA-tal på 5,9 mikrogram/liter. En af afdelingens 1. reservelæger har i sit journalnotat anført, at PSA-tallet var helt marginalt forhøjet, og at det blev taget efter cystoskopi og undersøgelse af prostata med en finger i endetarmen, og at han derfor ikke syntes, at der var grund til at gøre yderligere.

Nævnet kan oplyse, at PSA er en blodprøve, der måler noget om prostata, og som kan være forhøjet ved f.eks. godartet forstørrelse af prostata, kræft i prostata, betændelse i prostata, efter indføring af rør og instrumenter i urinrør og blære, pludseligt urinstop og andre situationer. Et forhøjet PSA-tal er således ikke entydigt for kræft i prostata. Den øverste normalværdi på 4,0 er at betragte som en arbejdsværdi og ikke en absolut skilleværdi mellem normalt og unormalt.

Nævnet har videre lagt vægt på, at den 17. december 1997 henvendte sig til egen læge på grund af kraftig blødning i urinen. Der blev taget blodprøver, og PSA-tallet var nu 12. fik svar på blodprøven den 29. december 1997, og da der i øvrigt fortsat var synligt blod i urinen, sendte egen læge samme dag en henvisning til . Ved indlæggelsen den 12. februar 1998 blev der taget blodprøve, bl.a. til måling af PSA-tallet. Det er usikkert, hvornår svaret herpå forelå, men det fremgår af et senere laboratorieskema, at PSA-tallet var 4,7.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at han på ny blev indlagt den 20. marts 1998 med henblik på en kikkertundersøgelse af blæren, som blev foretaget den 23. marts 1998. Blæren blev fundet normal, mens der i den del af urinrøret, der er omgivet af prostata, blev fundet en lille, polypagtig svulst. Denne blev fjernet til vævsundersøgelse, og der blev også taget vævsprøver fra blæren. Ved undersøgelse af prostata med finger i endetarmen fandtes prostataen dårligt afgrænset med vingedannelse mod venstre. En af afdelingens reservelæger har anført i journalen, at der formentlig burde tages vævsprøver fra prostata på mistanke om kræft.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at ved ambulant kontrol den 2. april 1998 ifølge journalen angav, at han var velbefindende, og at der ikke mere var blod i urinen. Han blev af en af afdelingens reservelæger informeret om, at vævsprøverne viste normal blæreslimhinde. Efter konferering med administrerende overlæge blev der ikke fundet grund til yderligere kontrol, og blev opfordret til at henvende sig til egen læge, hvis der opstod problemer. Ifølge administrerende overlæge blev behandlingsforløb afsluttet, da man ikke havde fundet noget forklaring på, at der i perioder var blod i urinen, og der ikke var vandladningssymptomer eller andre symptomer, der kunne kræve lindrende behandling af en eventuel prostatakræft.

Det er nævnets vurdering, at de målte PSA-værdier i forløbet ikke har givet et entydigt billede, da de har vist meget varierende værdier, og at den sidst målte værdi på 4,7 ikke har bestyrket en eventuel mistanke om prostatacancer. Nævnet har endvidere vurderet, at de foretagne undersøgelser af prostata med finger i endetarmen ikke har været entydige, men at de har givet mistanke om kræft i prostata.

Nævnet finder det således ikke godtgjort, at havde kræft i prostata på det tidspunkt, hvor der blev foretaget undersøgelser for blod i urinen, det vil sige fra den 9. september 1997 til den 2. april 1998.

Da det ikke er muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den sundhedsperson, som havde ansvaret for behandlingen, sendes afgørelsen til sygehuset ved administrerende overlæge , parenkymkirurgisk afdeling, til orientering.

Patientklagenævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans information om sygdommen og dens behandling, herunder at han gav informationen telefonisk.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalnotatet af 3. juni 1999 fremgår, at overlæge informerede og hans ægtefælle om, at der var kræft i blærehalskirtlen (lavt differentieret prostatacancer), og at han samtidig informerede om sygdommen og behandlingsmulighederne samt udleverede skriftlig information om sygdommen i form af en brochure fra Kræftens Bekæmpelse. Overlæge oplyste overfor , at der skulle foretages en undersøgelse af knoglesystemet den 15. juni 1999, og det fremgår også af journalen, at overlægen ville kontakte ham, når resultatet af knogleundersøgelsen forelå, og at man herefter ville gå i gang med behandlingen, der formentlig ville være medicinsk.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at knogleundersøgelsen viste, at kræften havde spredt sig til knoglesystemet, og at overlæge den 20. juni 1999 telefonisk informerede herom samt om iværksættelse af medicinsk behandling.

Nævnet finder under hensyntagen til den samtale, som overlæge havde med og hans ægtefælle den 3. juni 1999, at det ikke kan kritiseres, at blev informeret om resultatet af knogleundersøgelsen telefonisk, og om, at den aftalte behandling skulle iværksættes.

Nævnet finder endvidere ikke, at det kan kritiseres, at der ikke på et tidligere tidspunkt blev givet information om, at canceren også havde bredt sit til blod og lymfebaner.

Nævnet har herved lagt vægt på, at kræft i prostata spreder sig til knoglesystemet gennem blodet og/eller lymfebaner. Det er ikke almindeligt at informere specifikt herom, da det dels er en indbygget forudsætning for spredningen, dels ikke har praktiske konsekvenser.