Fødsler (obstetrik)

Afdelingslæge og reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af den 4. oktober 1999 på fødeafdelingen, .Afdelingslæge og reservelæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved deres information af den 4. oktober 1999 på fødeafdelingen, .

Sagsnummer:

0123710

Offentliggørelsesdato:

20. december 2003

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Afdelingslæge <****> og reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <****> den 4. oktober 1999 på fødeafdelingen, <****>.

Afdelingslæge <****> og reservelæge <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved deres information af <****> den 4. oktober 1999 på fødeafdelingen, <****>.

var 40 år, fjerdegangsfødende og i uge 40, da hun den 4. oktober 1999 kl. 9.50 henvendte sig på på grund af veer med 2-4 minutters interval. En jordemoder fandt livmoderhalsen udslettet og livmodermunden 9 cm åben (fuldt åben er 10 cm). Kl. 10.40 blev der foretaget fosterhindepunktur med udtømmelse af rigeligt klart fostervand.

Jordemoderen kontaktede kl. 12.00 vagthavende læge, reservelæge , på grund af manglende fremgang i fødslen, og igen kl. 12.40 med henblik på en vurdering af fostrets rotation.

Kl. 13.40 ordinerede reservelæge efter en undersøgelse vestimulerende drop, hvilket han havde konfereret med sin bagvagt afdelingslæge . Kl. 14. 20 foretog afdelingslæge selv en undersøgelse af og kl. 15.00 ordinerede hun anlæggelse af en sugekop, hvor hun i første træk fremhjalp hovedet. Herefter var der problemer med fastsiddende skuldre, inden der blev forløst en levende dreng kl. 15.10. Drengen brækkede den ene overarm ved fødslen, og blev senere overflyttet til pædiatrisk afdeling på .

Der er klaget over, at man ikke foretog kejsersnit, når var blevet visiteret til specialafdeling på grund af mekaniske forhold og kejsersnit ved den forrige fødsel.

Endvidere er der klaget over, at man under fødselsforløbet ikke lagde en plan for det videre

forløb og ikke orienterede om denne.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere den behandling, som modtog af afdelingslæge og reservelæge den 4. oktober 1999 i forbindelse med fødslen af hendes søn.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det fremgår, at tidligere havde født tre gange. De to første gange, i 1986 og 1989, på ved vaginale fødsler og tredje gang i 1997, på ved kejsersnit i uge 41.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 4. oktober 1999 kl. 8.45 henvendte sig på fødegangen på med veer siden kl. 6.00 og at en jordemoder fandt veer med ca. 10 minutters interval, tegnblødning og ingen afgang af fostervand. Ifølge journalen fandt jordemoderen endvidere et foster i længdeleje med hovedet fast i bækkenindgangen, fin hjertelyd og et fosterskøn på 4500 g. Ved en indvendig undersøgelse fandt jordemoderen, at livmoderhalsen var udslettet og livmodermunden 5-6 cm åben. Efter undersøgelsen på blev hun - som aftalt - henvist til . Det fremgår af sagen, at overflytningen var planlagt, da s tredje fødsel endte med kejsersnit på grund af manglende fremgang i fødslen, da livmodermunden var godt 9 cm åben.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at ankom til den 4. oktober 1999 kl. 9.50, og at hun havde veer med 2-4 minutters interval. Den undersøgende jordemoder fandt ifølge journalen, at livmodermunden var 9 cm åben, og en stor spændt hindeblære.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoderen kl. 10.40 foretog hindepunktur med udtømmelse af rigeligt klart fostervand efter aftale med forvagten, reservelæge .

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoderen kl 12.00 kontaktede reservelæge på grund af manglende fremgang og igen kl. 12.40 med henblik på en vurdering af fostrets rotation. Kl. 12.40 fandt jordemoderen ifølge journalen livmodermunden 10 cm åben.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelæge kl. 13.40 foretog en undersøgelse af , hvor han blandt andet fandt god hjertelyd, hovedet over spinae (to små knoglefremspring ca. midt i bækkenet) og acceptabel plads i bækkenet, hvorefter han ordinerede vestimulerende drop og indsprøjtning med Petidin. Det fremgår af journalen, at reservelæge konfererede med sin bagvagt, afdelingslæge om forløbet.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelæge kl. 14.15 gav en indsprøjtning med Petidin, og at jordemoderen kl 14.20 fandt, at havde pressetrang med tiltagende veer både i styrke og frekvens.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at afdelingslæge kl. 14.20 foretog en undersøgelse af og fandt fostrets hoved over spinae, men under spinae ved let pressen, samt fandt CTG med vesynkrone dyk og god variation. Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at CTG er et apparat, der sættes fast på moderens mave og som kan måle fostrets puls og livmoderens sammentrækninger. Vesynkrone dyk er dyk i fostrets puls under veerne, hvilket ikke er et unormalt fænomen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at jordemoderen ifølge journalen tilkaldte reservelæge kl. 14.45, idet var afkræftet, og at reservelæge godkendte CTG kurven. Kl. 15.00 fandt jordemoderen ifølge journalen, at pressede fint og at hun ønskede hjælp til det sidste.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at afdelingslæge kl. 15.00 foretog en undersøgelse af , fandt hovedet næsten på bækkenbunden samt udmattet og ordinerede anlæggelse af sugekop på grund af manglende fremgang i fødselsforløbet. Ifølge journalen blev der anlagt en blød sugekop og i første træk blev hovedet født. Hagen kom langsomt frem, men kom helt fri. Afdelingslæge trak ned for forreste skulder, som ikke kom til syne. Herefter blev der ifølge journalen foretaget flere forskellige håndgreb til afhjælpning af fastsiddende skuldre (Mc Roberts, symfyse og fundustryk og omvendt Løvset) hvorefter der kl.15.10 blev født en levende dreng, som blev afnavlet og lagt på et bestemt børnebord, hvor han blev suget og ventileret. Der blev tilkaldt pædiater og narkoselæge.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den nyfødte dreng vejede 4600 gram og fik Apgar score 4 efter 1 minut og 7 efter 5 minutter.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maksimale Apgar Score er 10.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at der blev anlagt sugekop kl 15.00 på grund af manglende fremgang, når fostrets hoved var så langt fremme.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at fastsiddende skuldre til tider er svært at behandle, og at den manglende effekt af den første procedure (McRobert's) gør det nødvendigt at rotere skuldrene og herefter forløse disse (en såkaldt ”omvendt Løwset", hvor man drejer den bageste skulder fortil).

Dette kan medføre, at armen brækker, men er en nødvendig manøvre, hvis man skal undgå, at barnet kommer til at lide af iltmangel.

Nævnet kan oplyse, at fastsiddende skuldre optræder meget sjældent, og at det ikke er muligt

at forudsige, om denne situation vil optræde. Selv om visse forhold (f.eks. stort barn) øger risikoen, har man aldrig kunnet finde en måde til at forudsige denne risiko med så stor sikkerhed, at det er rimeligt at foretage kejsersnit.

For så vidt angår klagen over informationen, har nævnet lagt vægt på, at til sagen har oplyst, at hun ikke fik information om, hvad der skulle ske såfremt hindepunkturen ikke gav fremgang i fødslen, eller fik korrekt information om Petidin. har oplyst, at hun på et tidspunkt efter kl. 14.20 igen spurgte om kejsersnit og fik oplysning om, at der var klart fostervand og god hjertelyd, hvorfor der ikke var noget, der talte for at ordinere kejsersnit.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at reservelæge til sagen har oplyst, at han efter ordinationen af Petidin orienterede om at dosis var relativt lille, og at man havde en slags modgift i beredskab, hvis det skulle blive nødvendigt. Det fremgår videre af udtalelsen, at reservelæge efter ordinationen af sugekoppen orienterede om, at det var muligt meget hurtigt at ”sadle om” og ty til kejsersnit, hvis det blev nødvendigt.

Nævnet kan oplyse, at mange af de ting, der sker på en fødestue, sker relativt akut af hensyn til fremdriften i fødselsforløbet og af hensyn til moderen og barnets helbred. Informationen bliver derfor også afstemt efter forholdene.

På baggrund af det anførte finder nævnet samlet ikke grundlag for at antage, at ikke fik den fornødne information om forløbet.