Klager over diagnostik af brystkræft

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 30. maj 2000.

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling og undersøgelse af <****> den 8. februar 2000.

Afdelingslæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 18. januar 2000 på radiologisk afdeling, <****>.

, der i 1997 havde fået indlagt siliconeproteser i begge sine bryster, henvendte sig den 10. januar 2000 til sin praktiserende læge , fordi hun havde følt en knude i brystet.

Læge henviste hende til mammografi, og hun blev den 18. januar 2000 undersøgt på radiologisk afdeling på , hvor man ikke fandt mistanke om kræftknuder i brystvævet eller omkring protesen.

henvendte sig efterfølgende henholdsvis den 8. februar og den 30. maj 2000 til læge , hvor hun blev orienteret om, at han på baggrund af undersøgelsesresultatet fra ikke fandt grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelse af brystet.

blev den 15. juni 2000 opereret af den speciallæge i plastikkirurgi, som tidligere havde indopereret proteserne, og ved operationen fjernede speciallægen protesen og en stor tumor. Mikroskopi af det fjernede væv viste brystkræft, og blev derfor henvist til med henblik på fortsat behandling.

Der er klaget over, at man på den 18. januar 2000 ikke foranledigede anden undersøgelse af brystet end scanning. har i klagen anført, at der burde have været foretaget mammografi.

Der er endvidere klaget over, at læge den 8. februar og den 30. maj 2000 afviste at foranledige yderligere undersøgelse eller behandling af s knude i brystet.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling, modtog af afdelingslæge den 18. januar 2000 på radiologisk afdeling på .

Nævnet har herved lagt vægt på, at af egen læge var blevet henvist til mammografi for at få undersøgt en knude i venstre bryst.

Nævnet kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen i vejledning af 25. oktober 1999 ved mistanke om brystkræft anbefaler at følge princippet for såkaldt triplediagnostik, som er en kombination af udvendig brystundersøgelse, mammografi, som ofte suppleres med ultralydscanning, samt vævsprøve, hvis der findes en lokaliseret forandring eller knude i brystet, som selve billeddiagnostikken ikke giver en sikker forklaring på.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at man på radiologisk afdeling foretog en udvendig undersøgelse af venstre bryst og herefter en ultralydscanning i stedet for mammografi. På grund af protesens beliggenhed i brystet var det således ikke muligt at foretage mammografi, da det faste, lidt knudrede område, som afdelingslæge kunne føle, ikke kunne fotograferes frit af skyggen fra protesen. Nævnet har videre lagt vægt på, at ultralydscanningen ikke viste nogen knudedannelser eller andet, som kunne give mistanke om ondartede forandringer i brystvævet. Et lille mørkt område under det knudrede parti, man kunne føle, blev tolket som en udposning på siliconeprotesen.

Nævnet skal bemærke, at der kræves en ret betydelig sammenpresning af brystet for at få diagnostisk brugbare billeder ved mammografi. Dette indebærer en risiko for at beskadige protesen, som desuden altid vil skygge for dele af brystkirtlen, hvorfor man hos patienter med siliconeproteser ofte må undlade at foretage mammografi.

Nævnet finder herefter, at det var lægefagligt velbegrundet og også i overensstemmelse med afdelingens vanlige procedure for patienter med indopererede brystproteser at foretage udvendig undersøgelse og ultralydscanning af brystet og således at undlade at foretage en mammografi.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere, at man afstod fra at tage en vævsprøve, da man på baggrund af ultralydsscanningen havde fundet en sandsynlig forklaring på det knudrede parti i brystet.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling, modtog af læge den 8. februar 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at konsulterede læge den 10. januar 2000, da hun havde følt en knude i sit venstre bryst, og at lægen henviste hende til mammografi på .

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge den 18. januar 2000 fra radiologisk afdeling, modtog besked om, at man havde foretaget en ultralydsundersøgelse, da mammografi ikke teknisk kunne udføres på grund af protesen, at undersøgelsen viste, at der var tale om en lille udposning på protesen, og at der ikke var nogen mistænkelige områder i brystvævet eller omkring protesen.

Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke kan kritiseres, at læge ved konsultationen den 8. februar 2000 vurderede, at der ikke skulle foretages yderligere undersøgelser af brystet. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var blevet aftalt en opfølgende konsultation, som kunne have imødekommet s bekymring og utryghed.

Nævnet finder grundlag for at kritisere den behandling, modtog af læge den 30. maj 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at efter den 8. februar 2000 opsøgte den speciallæge i plastikkirurgi, som tidligere havde indsat proteserne. Nævnet har videre lagt vægt på, at under konsultationen den 30. maj 2000 overfor læge oplyste, at speciallægen havde fortalt hende, at hun ikke følte sig sikker på, at der var tale om en udposning fra protesen.

Nævnet finder, at læge på baggrund af de oplysninger han modtog den 30. maj 2000, ikke burde have fastholdt, at der ikke var grund til at foretage yderligere undersøgelse eller behandling af s knude i venstre bryst. Nævnet finder således, at læge burde have kontaktet speciallægen i plastikkirurgi eller foranlediget at der blev foretaget en supplerende undersøgelse ved for eksempel en brystkirurgisk afdeling.

Der er i forbindelse med høring over sagen indgået bemærkninger af 14. februar 2001 fra læge , som har oplyst, at ved konsultationen den 30. maj 2000 oplyste, at hun var i behandling hos den speciallæge i plastikkirurgi, som havde indsat proteserne, og at hun skulle have foretaget en vævsprøve hos plastikkirurgen som opfølgende behandling. Da således var i behandling hos praktiserende speciallæge i kirurgi, vurderede han, at det ikke var nødvendigt, at hun kom til samtale hos ham, da hun i forvejen var i speciallægehænder.

Dette fremgår ikke af journalen. I stedet fremgår det af journalen, at læge under henvisning til ultralydsbeskrivelsen vurderede, at der ikke var nogen grund til at foretage yderligere.

har i brev af 16. marts 2001 anført, at det er korrekt, at hun ved henvendelsen til læge den 30. maj 2000 fortalte, at hun havde været hos speciallægen, men at hun også fortalte ham, at speciallægen ikke kunne gøre mere, og at læge måtte tage over. Det havde aldrig været på tale, at speciallægen skulle tage en vævsprøve.

Ifølge journalen fra speciallægen i plastikkirurgi blev undersøgt den 9. marts, den 6. april og den 9. maj 2000. Ved konsultationen den 9. maj anbefalede speciallægen ifølge journalen at gå til egen læge.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ved konsultationen den 30. maj 2000 overfor læge oplyste, at hun var i behandling hos speciallægen i plastikkirurgi og havde aftalt med denne, at der skulle tages en vævsprøve. De fremsendte bemærkninger har derfor ikke givet nævnet anledning til en ændret vurdering af sagen.