Klager inden for neurokirurgi

Den 29. september 1999 blev <****> undersøgt af afdelingslæge <****> på neurokirurgisk afdeling...

Den 29. september 1999 blev undersøgt af afdelingslæge på neurokirurgisk afdeling, , med henblik på en operation for et carpal tunnel syndrom og som følge af lændesmerter. Gennem ca. fem år havde hun lidt af smerter i nakken, ned mellem skulderbladene, udover venstre skulder, ned i venstre arm og ud i to fingre, samt havde haft smerter i lænden. Man besluttede, at der ikke forelå operationsindikation og fokuserede i stedet på hendes lændesmerter.

En MR-scanning foretaget den 4. oktober 1999 viste arvævsforandringer ud for niveauet L4/L5, men der var ingen prolaps eller rodpåvirkning, hvorfor der ikke kunne tilbydes operativ behandling.

Den 24. januar 2000 var til ambulant kontrol, og der blev i den forbindelse besluttet at foretage en MR-scanning af halshvirvelsøjlen for at finde ud af, om der var sammenhæng mellem hendes smerter i nakken samt venstre arm og eventuelle forandringer i nakken.

Den 3. marts 2000 gav udtryk for, at hun var interesseret i en operation

(Frykholm og Clowardteknik), hvorfor hun blev skrevet op med henblik på dette.

Den 27. juli 2000 blev indlagt på s neurokirurgiske klinik, med henblik på operation. Den 28. juli 2000 blev hun opereret af afdelingslæge .

Den 3. august 2000 da blev udskrevet til genoptræning, havde hun det betydeligt værre end, inden hun blev opereret, idet der var lammelse af venstre albue- og skulderled.

Ved ambulant undersøgelse den 4. december 2000 hos afdelingslæge var der fortast udtalt lammelse af venstre arm svarende til skulderled og albueled, men ikke svarende til håndled.

Der er klaget over, at operationen den 28. juli 2000 ikke blev foretaget med tilstrækkelig omhu.

Patientklagenævnet finder, at afdelingslæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet har herved lagt vægt på, at den 24. januar 2000 blev undersøgt af afdelingslæge , hvor der blev foretaget en gennemgang af hendes symptomer, og der blev foretaget en klinisk undersøgelse. På baggrund af de kliniske fund var der mistanke om, at kunne have et tryk på nerverødderne i nakken. Hun blev derfor henvist til MR-scanning af halshvirvelsøjlen. Skanningen viste to forsnævringer, som trykkede på nerverødderne.

Nævnet har videre lagt vægt på, at ved ambulant undersøgelse blev tilbudt operation, og afdelingslæge forklarede hende om forskellige operationsmuligheder. erklærede sig interesseret i operation.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at operationen forgik uden komplikationer, men men på grund af særdeles trange pladsforhold var aflastningen af den nederste nakkenerverod (C6) ifølge journalen vanskelig. Efter operationen var der bedring af smerterne i venstre arm, men der opstod svær kraftnedsættelse i armen.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der er efterfølgende blev foretaget en opfølgning med blandt andet neurofysiologisk undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at ved operation for slidgigtforandringer i nakken er der en lille risiko for beskadigelse af nerverødderne. Da pladsen i rodkanalen er snæver netop på grund af slidgigtforandringer, er der en risiko for tryk på nerven fra de instrumenter, der anvendes til at udvide rodkanalen. Sådanne komplikationer er sjældne.

Ifølge blev hun ikke forinden operationen informeret om risici.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen den 28. juli 2000 fremgår, at inden operationen af afdelingslæge blev orienteret om operationen og risici.

Nævnet finder det således godtgjort, at forud for operationen blev informeret om risici. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge havde journalført, hvilke risici han informerede om.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for kritik af afdelingslæge operation og information af , og nævnet finder således, at han har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.