Klage om mangelfuld hygiejne ved gennemskylning af centralt venekateter

Hjemmesygeplejerske <****> har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 27. juni 2000.

, der led af myelomatose, var i kemoterapeutisk behandling, styret fra , og hun fik den 14. juni 2000 indopereret et centralt tunneleret venekateter (VAS-kateter) i højre side af brystkassen, som skulle benyttes til indgift af kemoterapi. Kateteret havde 2 ben, et rødt og et blåt.

Ved udskrivelsen fra den 18. juni 2000 blev der etableret kontakt til hjemmesygeplejen i Kommune vedrørende skylning af kateteret, som skulle foretages 2 gange ugentligt.

I den første periode efter udskrivelsen fik symptomer på forkølelse med løbende næse og hoste, men hun havde ikke nogen temperaturstigning.

Den 27. juni 2000 foretog hjemmesygeplejerske skylning af kateteret og skift af forbinding. Ca. 10 minutter efter at hjemmesygeplejersken var gået, fik kulderystelser og temperaturstigning til 40 grader og blev bragt til , hvor det blev konstateret, at hun havde blodforgiftning og lungebetændelse. Ved efterfølgende undersøgelser fandt man den samme bakterie i det blå kateterben, som man også havde påvist i blodet, mens der ikke var bakterier i det røde kateterben.

Der er klaget over, at hjemmesygeplejerske ikke lagde en spritserviet under kateteret og ikke sprittede kateter-benene af, inden hun påbegyndte gennemskylningen,

Der er endvidere klaget over, at hjemmesygeplejersken ikke forsøgte at fjerne det gamle blod fra det blå kateterben, samt at hun bad om at holde et stykke steril gaze på det område, hvor kateteret blev ført ud.

Nævnet finder grundlag for at kritisere den behandling, modtog af hjemmesygeplejerske den 27. juni 2000 i forbindelse med gennemskylning af kateteret samt skiftning af kateter-forbinding.

Nævnet har lagt vægt på, at fik en meget detaljeret instruktionsbog med retningslinier for plejen af centrale venekatetre med hjem fra til brug for hjemmesygeplejen, da hun blev udskrevet, hvori det blev understreget, at det var uhyre vigtigt at instruksen blev fulgt, og at der blev overholdt en streng kontrolleret hygiejne, fordi infektioner, som opstår omkring kateterets indstikssted og åbning, i mange tilfælde føres direkte ind i blodbanen.

Nævnet kan oplyse, at de udleverede retningslinier efter nævnets vurdering er udtryk for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at har oplyst, at hjemmesygeplejerske forsøgte at trække væsken tilbage fra det blå kateterben, men at der ikke kom noget som helst, hvorefter hun sprøjtede kateterbenet igennem med saltvand, og nævnet har videre lagt vægt på, at hjemmesygeplejerske har oplyst, at hun mener, at hun fjernede gammelt blod fra det ene ben.

Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der blev fjernet gammelt blod/Heparin fra begge kateterben, selvom det fremgår af instruksen, at der minimum skal trækkes 2 ml. blod/Heparin ud af begge kateterben før gennemskylning.

Herudover har nævnet lagt vægt på, at hjemmesygeplejerske har oplyst, at hun til sidst bad om at holde på et stykke sterilt gaze ca. 8 cm. over indstikstedet, hvor der var nogle sting.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at har oplyst, at kateteråbningerne samt kateterbenene ikke blev sprittet af på noget tidspunkt, samt lagt vægt på at en 1. reservelæge fra har oplyst, at det er overordentlig sandsynligt, at årsagen til den efterfølgende infektion er, at der er påført bakterier i forbindelse med manipulering af kateteret.

Nævnet finder det herefter godtgjort, at de hygiejniske principper, der skal overholdes ved skylning af katetre samt ved skift af kateterforbinding, ikke er overholdt godt nok.

Ifølge blev den lille spritserviet, som skulle lægges under kateterbenene, inden gennemskylningen blev påbegyndt, ikke pakket ud og således ikke benyttet.

Hjemmesygeplejerske har anført, at hun mener, at hun brugte spritservietten under kateterbenene.

Der foreligger således modstridende oplysninger om, hvorvidt der blev lagt en spritserviet under kateterbenene. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I tilfælde hvor der foreligger modstridende oplysninger gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode, hvorfor nævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hjemmesygeplejerske ikke brugte en spritserviet under kateterbenene.