Fødsler (obstetrik)

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 26. august 1999 på fødeafdelingen, .Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af i forbindelse med hendes nedkomst den 26. august 1999 på fødeafdelingen, .Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 11. maj 2000 på .

Sagsnummer:

0124123

Offentliggørelsesdato:

21. december 2005

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger, Jordemødre

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 26. august 1999 på fødeafdelingen, <****>.

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i forbindelse med hendes nedkomst den 26. august 1999 på fødeafdelingen, <****>.

Speciallæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 11. maj 2000 på <****>.

var 31 år, andengangsfødende og 18 dage over terminen, da hun den 26. august 1999 kl. 4.07 fødte en levende pige på 4710 gram efter to træk med en blød sugekop på grund af forlænget presseperiode.

I forbindelse med fødslen konstaterede overlæge , at der var en bristning af endetarmens lukkemuskel, som han syede sammen, hvorefter jordemoder syede resten af bristningen.

På grund af den læderede lukkemuskel i endetarmen blev udskrevet med henblik på kontrol i gynækologisk ambulatorium 1 måned efter fødslen. Ved denne lejlighed fandt overlæge efter en undersøgelse, at skulle komme til kontrol 6 måneder senere.

blev dog henvist fra egen læge allerede 4 måneder senere, idet hun blandt andet var meget generet af luftafgang fra skedeindgang og småpletblødninger. Overlæge ordinerede efter en undersøgelse den 21. januar 2000 korrigerende operation.

Speciallæge foretog denne operation den 11. maj 2000 og dagen efter blev udskrevet med aftale om kontrol, hvor man fandt at resultatet ikke var acceptabelt, hvorfor der blev aftalt ny vurdering i begyndelsen af november 2000.

Den 13. november 2000 foretog speciallæge en undersøgelse af , som fortsat følte sig generet af luftafgang fra skeden og altfor åben. Der blev aftalt tid til ny indlæggelse med genoprettende operation.

Der er klaget over, at overlæge efter s fødsel den 26. august 1999 ikke syede sprængningen korrekt sammen.

Endvidere er der klaget over, at speciallæge ved en operation den 11. maj 2000 ikke var tilstrækkelig omhyggelig.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere overlæge for hans behandling af den 26. august 1999.

Nævnet har i ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at i august 1996 fik foretaget kejsersnit ved sin første fødsel på grund af underkropstilling og at ved sin anden fødsel den 26. august 1999 havde en forlænget presseperiode trods medicinsk stimulation af veerne.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder den 26. august 1999 kl. 3.30 tilkaldte overlæge som fandt, at barnet burde forløses med en blød sugekop på grund af lang presseperiode. Der blev lagt en pudendusblokade og trukket to gange med sugekoppen hvorefter der kl. 4.07 blev født en levende pige med fuld Apgar Score.

Videre har nævnet lagt vægt på, at der ikke blev anlagt klip i mellemkødet forinden anlæggelsen af sugekop. Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at klip i mellemkødet i dag kun anvendes, hvis der er tegn til, at hovedet ikke kan komme ud, på grund af at mellemkødet holder på det. Klip i mellemkødet beskytter ifølge mange videnskabelige undersøgelser ikke mod svære læsioner af fødselsvejen, specielt overrivning af lukkemusklen.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge kl. 4.30 fandt en tredjedel skarp bristning af endetarmens lukkemuskel, som han syede sammen (med madrassutur, vicryl 0), og at han ligeledes syede endetarmensåbningens ydre slimhinde (knuder vicryl i analmucosa).

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at overlæge til sagen har oplyst, at jordemoder efter aftale syede resten af bristningen, som inddrog mellemkødet og skeden, samt at denne arbejdsfordeling mellem jordemoder og læge ikke er usædvanlig.

På baggrund af ovennævnte er det nævnets opfattelse, at overlæge foretog sammensyningen i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere jordemoder for hendes behandling af den 26. august 1999.

Indledningsvis kan nævnet oplyse, at nævnet har forstået klagen således, at er utilfreds med den behandling, som hun fik i forbindelse med syningen.

Nævnet har derfor lagt vægt på den hændelse, der er klaget over, nemlig at syningen ikke blev foretaget korrekt. På denne baggrund har nævnet også inddraget jordemoder i sagen, selvom der ikke direkte er klaget over hende.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder anlagde lokalbedøvelse i området og fandt vævet meget læderet med 2 lange bristninger i hver side af skeden, hvilket hun sydede med fortløbende tråd. Underhuden blev ifølge journalen syet med fortløbende sting godt ud i siderne. Mellemkødet blev syet i huden (intracutant). Efter syningen undersøgte jordemoder ifølge journalen om der var syninger i endetarmen.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder er uddannet til at sy bristninger, som er overskuelige og i dette tilfælde har lægen syet endetarmens lukkemuskulatur og jordemoderen syet det efterfølgende og afsluttet ved at føle efter i endetarmen for at sikre sig, at der ikke var syet ned i denne.

Endvidere kan nævnet oplyse, at det er kendt, at en tilsyneladende vellykket syning kan hele op med følger i form af et meget lavt mellemkød og med gener i form af luftafgang fra skeden.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere speciallæge s behandling af den 11. maj 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at på grund af den læderede lukkemuskel i endetarmen blev udskrevet efter fødslen med henblik på kontrol i gynækologisk ambulatorium 1 måned efter fødslen. Ved denne lejlighed konstaterede overlæge , at lukkemusklen fungerede normalt, men at skedens udmunding var gabende, og mellemkødet var lavt (dvs. forkortet afstand mellem bageste skedevæg og endetarmsåbning).

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at overlæge til sagen har oplyst, at da bristnings-reperationsprocesser i skede og mellemkød foregår over en længere periode, blev der aftalt ny kontrol efter ½ år, for at vurdere s behov for en korrigerende operation.

Videre har nævnet lagt vægt på, at allerede 4 måneder senere af egen læge blev henvist til fremskyndet kontrol, idet hun var meget generet af luftafgang fra den åbentstående skedeindgang og småpletblødninger og turde ikke genoptage seksuallivet. Overlæge foretog da en undersøgelse den 21. januar 2000, hvor han fandt skedeindgangen gabende med en øm, voldformet arvævsdannelse, svarende til den tidligere bristning i skeden. Skedens bagvæg mod endetarmen var tynd og mellemkødet let forkortet, hvorfor blev henvist til korrigerende operation.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at speciallæge tilså den 11. maj 2000 umiddelbart før operationen. Ved undersøgelsen fandt speciallæge en gabende skedeindgang, moderat lavt mellemkød, let blødende slimhinde lige indenfor skedeindgangen, hvor der også sås arvævsdannelse (granulationsvæv), som strakte sig op i højre side af skeden. Speciallæge foretog ifølge journalen en plastisk operation på bagvæggen af skeden, idet hud og slimhinde bagtil blev bortklippet, og det tynde parti indeholdende ardannelsesvævet blev bortklippet. Der blev sat ekstra forstærkede tråde svarende til muskelhinde mellem endetarm og skede, med henblik på at genopbygge et højt mellemkød.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at dagen efter blev udskrevet med henblik på kontrol. Ved denne kontrol fandt undersøgende læge, at en del af s gener var aftagende, men at hun fortsat følte sig åben med ufrivillig luftafgang. Da resultatet således ikke var acceptabelt, blev aftalt ny vurdering i begyndelsen af november 2000. Speciallæge 13. november 2000 og fandt ved en gynækologisk undersøgelse en gabende indgang til skeden og lavt mellemkød med en lille smule ardannelsesvæv ved indgangen til skeden. Der var god kniberefleks og lukkemusklen var intakt. Der blev aftalt tid til ny indlæggelse med genoprettende operation (kolpoperineoplastik og opbygning af høj bagvæg).

På baggrund af ovennævnte er det nævntes opfattelse, at operationen den 11. maj 2000 blev foretaget i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet kan oplyse, at ved fjernelse af arvæv i en sådan situation kan give problemer med helingen efter operationen. Det er således nævnets opfattelse, at dette kan have været årsagen til, at helingen efter operation den 11. maj 2000 ikke var god nok, hvorfor der stadig efter operationen var problemer med et for lavt mellemkød.