Information og samtykke samt journalføring heraf

På grund af uønsket hårvækst i ansigtet blev i perioden fra den 2. marts til den 7...

Sagsnummer:

0124218

Offentliggørelsesdato:

20. december 2003

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Plastikkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

På grund af uønsket hårvækst i ansigtet blev <****> i perioden fra den 2. marts til den 7...

På grund af uønsket hårvækst i ansigtet blev i perioden fra den 2. marts til den 7. september 2000 laserbehandlet på af speciallæge i hudsygdomme samt to andre speciallæger i klinikken - efter instruktion af speciallæge .

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han, forinden behandlingen af blev påbegyndt den 2. marts 2000, såvel mundtligt som ved udlevering af klinikkens informationsfolder om ”Hårfjernelse laserepilering med selektiv termokinesi” informerede hende om behandlingen.

Det fremgår af journalen fra , at ved behandling den 20. marts 2000 havde udviklet ”bumser” (follikulitis) svarende til det behandlede område, hvorfor hun blev sat i behandling med Fucidincreme samtidig med, at der blev ordineret nedsat laserdosis ved de efterfølgende behandlinger.

Videre fremgår det af journalen, at der ved behandling den 27. april 2000 stadig kunne konstateres mange hår, hvilket blev tilskrevet den ordinerede nedsatte laserdosis, som derefter blev øget. Da på ny udviklede ”bumser”, blev hun igen den 8. maj 2000 sat i behandling med Fucidincreme, ligesom laserdosis blev reduceret i konsekvens heraf.

I forbindelse med behandling den 9. august 2000 fremgår det af journalen, at blev tilbudt yderligere behandling uden betaling, - 2 behandlinger til af overlæbe og 1 behandling til kinder - på grund af, at det i forløbet havde været nødvendigt at behandle med nedsat laserdosis.

Det fremgår af journalen, at den 7. september 2000 ved afslutningen af den supplerende behandling klagede over en utilstrækkelig behandlingseffekt, mens der efter speciallæge s skøn var en bedring på 75%.

Der er klaget over, at speciallæge ikke informerede om det antal behandlinger, der var påkrævet for at fjerne den uønskede hårvækst, samt at den givne behandling ikke i tilstrækkeligt omfang har afhjulpet den uønskede hårvækst.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af speciallæge s information af henholdsvis før og under behandlingen af hende i perioden fra den 2. marts til den 7. september 2000 i .

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge i sin udtalelse til sagen anfører, at fik udleveret klinikkens skriftlige informationsfolder, ligesom han mundtligt i overensstemmelse hermed orienterede hende om, at det var vanskeligt på forhånd at udtale sig om antallet af behandlinger ved fjernelse af uønsket hårvækst, da dette var afhængigt af bl.a. den pågældende patients hudtype, pigmenteringsgrad, tætheden af hårstråene samt disses tykkelse og farve.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte behandlinger blev orienteret om forløbet af disse.

Patientklagenævnet finder imidlertid grundlag for kritik af speciallæge i forbindelse med journalføringen af informationen af inden påbegyndelsen af behandlingen i .

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge ikke har journalført, at han - som anført i sin udtalelse til sagen - forud for behandlingen af udleverede klinikkens skriftlige informationsfolder og mundtligt orienterede hende om, i hvilket omfang det var vanskeligt på forhånd at vurdere antallet af behandlinger ved fjernelse af uønsket hårvækst.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af speciallæge i forbindelse med selve behandlingsforløbet.

Nævnet har herved lagt vægt på, at behandlingsforløbet blev kompliceret af, at udviklede ”bumser” i form af follikulitis, hvorfor hun måtte behandles med Fucidincreme, samtidig med at laserdosis i perioder måtte reduceres i konsekvens heraf.

Vedrørende selve effekten af den gennemførte behandling anfører i sin klage, at behandlingen ikke i tilstrækkeligt omfang har afhjulpet den uønskede hårvækst.

Speciallæge anfører i sin udtalelse til sagen, at der ved en vurdering af effekten på s hårreduktion må konstateres en reduktion på ca. 75 %, hvilket han henviser til også er anført overfor i et brev af 20. september 2000 fra .

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om effekten af den foretagne hårfjerningsbehandling. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at behandlingen af i perioden fra den 2. marts til den 7. september 2000 ikke i tilstrækkeligt omfang har afhjulpet den uønskede hårvækst.