Klage over manglende tandregulering

<****> blev den 26 marts 1998 i en alder af 10 år undersøgt af specialtandlæge <****> med henblik på...

blev den 26 marts 1998 i en alder af 10 år undersøgt af specialtandlæge med henblik på tandreguleringsbehandling. Konklusionen var, at s tandstilling ikke umiddelbart gav grundlag for tandregulering i kommunalt regi.

Specialtandlæge fandt ved undersøgelse den 11. marts 1999 ikke indikation for at foretage tandregulering i kommunalt regi, da der ikke var sket ændringer.

Ved konsultation den 12. december 2000 fastholdt specialtandlæge sin beslutning fra de to tidligere visitationer. Der blev desuden taget aftryk til studiemodeller (gipsmodeller).

Der er klaget over, at specialtandlæge den 12. december 2000 fandt, at ikke opfyldte kriterierne for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Patientklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at de tre foretagne undersøgelser viser, at der er tale om en bidafvigelse, hvor sammenbiddet i siderne er forskudt mod overbid i kombination med let øget horisontalt overbid (i vandret retning) og med udpræget trangstilling i overkæbefronten.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at s tandstilling i overkæbefronten er præget af pladsmangel, som hænger sammen med det forskudte sammenbid i siderne mod overbid, samt at 1 + 1 har brede kroner. Dette bevirker, at de fleste for- og hjørnetænder står med indbyrdes modsat rettede hældninger og dermed i forskelligt niveau. Den afvigende tandstilling har især ramt +2 (venstre lille fortand i overkæben), hvis hældning er udpræget fremadrettet, og som derfor risikerer at blive fanget af underlæben med yderligere fremadvandring til følge.

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 8. Juni 1994 med bilag ?Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer? skal der tilbydes vederlagsfri tandregulering, hvis der er risiko for skader på tænder og tandkød, risiko for funktionsforstyrrelser eller psykosociale belastninger, eller hvis der er risiko for senskader. Det er endvidere anført, at ?kombinationer af tandstillingsfejl, der hver især er mindre alvorlig, men hvis alvorlighedsgrad i kombinationen svarer til ovenstående? kan give grundlag for vederlagsfri tandregulering.

Nævnet finder, at s tandstilling og bid opfylder kriterierne for vederlagsfri tandregulering i henhold til det foregående afsnits sidste del. Der er således tale om udpræget trangstilling af for- og hjørnetænder i overkæben med dertil hørende psykosocial belastning – uden at tilstanden dog kan betegnes for invaliderende. Videre har nævnet vurderet at der er en betydelig risiko for senskader i form af tiltagende afvigende tandstilling i overkæben – specielt fremadvandring af +2. Mekanismen bag en forværring kan være den generelle, aldersbetingede tendens til trangstilling, yderligere kollaps af fortandsbiddet og læbefang af +2.

Sammenfattende finder nævnet således anledning til kritik af specialtandlæge for den foretagne undersøgelse og behandling af , idet nævnet finder, at den beskrevne tandstillingsfejl og bidfejl ikke aktuelt er forbundet med risiko for skader eller funktionsforstyrrelser, men at der aktuelt og især på længere sigt kan være risiko for psykosociale belastninger, idet fortandstilling og –bid forventes at udvikle sig til det værre.