Klage over manglende henvisning til undersøgelse på grund af muskelsmerter

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 22. og 27. november 2000 i sin konsultation.

, der var 36 år, henvendte sig den 22. november 2000 hos praktiserende læge , idet hun gennem længere tid havde haft smerter i hele kroppen, svedeture, skiftevis dårlig mave og forstoppelse samt træthed og murren i brystet.

Forud for denne henvendelse havde i september 2000 henvendt sig til læge med lændesmerter og smerter i venstre skulder. Hun blev henvist til fysioterapi, hvilket ifølge udskrivningskort fra fysioterapeuten bedrede tilstanden. Fysioterapeuten angav som diagnose muskelspændinger i lænd og nakke.

Praktiserende læge havde endvidere den 6. november 2000 henvist til en række laboratorieundersøgelser.

Læge orienterede den 22. november 2000 om resultatet af de foretagne laboratorieundersøgelser, herunder at hendes blodprøver var fine, og at der kun var en, der skilte sig lidt ud fra de andre, men at dette ofte var tilfældet, når der blev taget så mange, hvorfor det ikke betød noget.

henvendte sig telefonisk den 27. november 2000 til læge og bad om en henvisning til en speciallæge i reumatologi, hvilket lægen ikke fandt indikation for.

Der er klaget over, at læge ikke har foranlediget de nødvendige undersøgelser foretaget.

Patientklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at læge var bekendt med, at var meget svært overvægtig, at hun var blevet anbefalet vægttab, at hun tidligere havde haft vekslende muskel- og ledsmerter og i september 2000 havde modtaget fysioterapeutisk behandling herfor med god effekt, samt at hun i forbindelse med pensionssag af psykiater havde fået stillet diagnosen forstyrret personlighedsstruktur. var endvidere i 1998 blevet undersøgt af en speciallæge i intern medicin på grund af angivet febril tilstand uden, at der kunne konstateres noget unormalt.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der forud for konsultationen den 22. november 2000 var ordineret en række laboratorieundersøgelser, herunder blodprøver for blodprocent, infektion, blodsukker, blodets saltindhold og nyrefunktionen, samt lever- og nyrefunktionen og blodets fedtindhold samt elektrokardiogram. Der blev ved disse prøver ifølge journalen fundet en let forhøjet sænkningsreaktion på 31 mm/time (normalt 2-20 mm/time, uspecifik prøve for infektion/betændelse) og i øvrigt normalt elektrokardiogram, normalt blodsukker og normal blodfedt analyse, samt normale lever- og nyretal.

Videre har nævnet lagt vægt på, at der blev aftalt en kontrol af det let forhøjede sænkningstal efter 3 måneder.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af udtalelse fra læge , at han på det foreliggende grundlag ikke fandt holdepunkt for en såkaldt inflammatorisk gigtlidelse, hvorfor han heller ikke fandt indikation for at henvise til speciallæge i reumatologi.

Sammenfattende finder nævnet således ikke anledning til kritik af læge for hans undersøgelse og behandling af , idet han på det foreliggende grundlag ikke havde anledning til at antage, at en reumatologisk speciallægeundersøgelse kunne have hverken en diagnostisk eller behandlingsmæssig konsekvens for , hvorfor der ikke var indikation for at henvise til en speciallæge.