Information og samtykke samt journalføring heraf

Overlæge <****>, reumatologisk afdeling, <****>, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 23. april 1998.

Den 20. april 1998 blev af egen læge indlagt på reumatologisk afdeling, , på grund af mistanke om en discusprolaps. Både i forbindelse med indlæggelsen og ved gennemgangen den 21. april 1998 samt ved den efterfølgende undersøgelse foretaget af overlæge den 23. april 1998 blev det vurderet, at havde en discusprolaps i lænderyggen (højresidig L-5 prolaps).

Ved stuegangen den 23. april 1998 konkluderede overlæge , at det ikke var aktuelt at tilbyde operation, idet symptomforløbet var relativt kort, og patienten var i bedring. Ifølge journalnotat samme dag ville derfor kunne udskrives et par dage senere med samtidig fysioterapi og ambulant kontrol. Overlæge behandlede med en blokade ved injektion af 40 mg Depomedrol og 8 ml Lidokain givet i nedre del af ryggen over leddet mellem hofte- og halebenet.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge vurderede han, at trods sprogvanskeligheder forstod, at han var i færd med at give en injektion. Dels forklarede han formålet med injektionen og dels overværede forberedelserne til injektionen og vendte sig selv på opfordring på maven for at gøre injektionen teknisk mulig.

Den 24. april 1998 blev udskrevet til hjemmet med ambulant behandling og kontrol.

Den 1. maj 1998 blev genindlagt med symptomer på discusprolaps, denne gang med venstresidige symptomer.

havde herefter et langvarigt behandlingsforløb.

Der er klaget over, at overlæge ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved sin injektionsbehandling af , idet lægen herved gjorde skade på hendes nervesystem. Videre er der klaget over, at overlæge ikke forudgående indhentede s samtykke til injektionen.

Patientklagenævnet finder ikke, at overlæge har overtrådt lægeloven i forbindelse med blokadebehandlingen med Depomedrol og Lidokain af den 23. april 1998.

Nævnet har ved sin afgørelse heraf lagt vægt på, at blev indlagt akut af egen læge på reumatologisk afdeling, , den 20. april 1998 på mistanke om discusprolaps. Af journalen fremgår, at hun for flere år tilbage havde haft en lignende episode, hvor symptomerne svandt i løbet af få uger. Hun havde nu gennem 5 dage haft smerter i lænden med udstråling til højre ben, og de undersøgende læger fandt den 20. og den 21. april 1998 mistanke om lumbal discusprolaps.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge den 23. april 1998 indhentede en tilstrækkelig sygehistorie, ligesom han foretog en objektiv undersøgelse af , der underbyggede mistanken om discusprolaps. Der fandtes således smerter, positiv Lasegue på højre side ved 35 grader og presseeksacerbartion. Der var ingen pareser, og reflekserne var normale.

Nævnet finder herefter ikke at kunne kritisere, at overlæge fandt grundlag for at tilbyde blokade med Depomedrol og Lidokain til symptomatisk behandling af patientens smerter.

Nævnet kan oplyse, at dette er ganske normal procedure ved patienter med discusprolaps i lænden og svære muskelsmerter.

For så vidt angår spørgsmålet om overlæge s indhentelse af samtykke til at foretage denne blokade, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at behandlingen af foregik uden hendes samtykke.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af udtalelse til sagen fra overlæge fremgår, at der var lette kommunikationsproblemer med patienten, men at han forsøgte at informere hende omkring hendes sygdom, hvad angår symptomer og behandling, herunder også blokadebehandlingen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af overlæge s udtalelse fremgår, at overværede forberedelserne til blokaden og selv lagde sig på maven for at modtage blokaden i ryggen. Der er således heller ikke i journaloptegnelserne noget, der tyder på, at behandlingen skulle være foregået uden at patienten havde givet samtykke hertil.