Klage over utilstrækkelige undersøgelser af dreng med grøn stær

Øjenlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> i perioden fra den 20. marts 1998 til den 19. januar 1999 i sin klinik.

var arveligt disponeret for grøn stær (glaucom) og var efter øjenbetændelse i august 1997 generet af lysfølsomhed.

Den 20. marts 1998 blev set af øjenlæge . Han var meget bange, hvilket vanskeliggjorde undersøgelserne, men øjenlæge fandt, at han var lyssky på begge øjne.

Den 26. maj 1998 var til kontrol hos øjenlæge , der ved berøring af øjnene fandt trykket i disse normalt. Der kunne ikke blive udført en spaltelampeundersøgelse, og undersøgelsen var i det hele taget fortsat vanskeliggjort af, at han var bange. Der blev dog observeret skelen.

Den 23. november 1998 var atter til kontrol hos øjenlæge . Det var fortsat svært at udføre undersøgelserne, men lysskyheden blev fundet mindre udtalt, og skelen blev fundet forekommende i perioder.

Den 19. januar 1999 så øjenlæge igen , og som tidligere var det ikke i tilstrækkeligt omfang muligt at udføre undersøgelserne.

Den 16. juni 1999 blev af s øjenklinik henvist til s øjenklinik, idet en undersøgelse af øjenbaggrundene viste svære forandringer i disse.

På blev i 2 omgange opereret for medfødt grøn stær. Ved undersøgelse i bedøvelse den 15. september 1999 blev trykket i begge øjne fundet normaliseret, men der var ret udtalte forandringer af øjenbaggrundene, især på højre side. Han blev endvidere behandlet for skelen og ved sidste undersøgelse på s øjenklinik den 13. december 2000 blev der fundet nedsat syn på højre øje, men næsten normalt syn på venstre øje.

Der er klaget over, at øjenlæge ikke foretog de nødvendige undersøgelser for at stille en korrekt diagnose og derfor ikke opdagede, at havde grøn stær.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere øjenlæge i forbindelse med hendes behandling af i perioden fra den 20. marts 1998 til den 19. januar 1999.

Nævnet kan oplyse, at nogle ganske få børn er født med grøn stær, og at dette kan vise sig ved, at øjet er forstørret og hornhinden uklar. Et typisk symptom på grøn stær hos småbørn er lysfølsomhed, eventuelt ledsaget af tåreflåd. Grøn stær er en samlet betegnelse for adskillige forskellige lidelser med visse fællestræk. En gruppe af disse lidelser er karakteriseret ved at være arvelige med såkaldt autosomalt dominant arv. Ved disse lidelser er afløbsforholdene for kammervæsken (der produceres uafbrudt) anlagt forkert i fostertilstanden med det resultalt, at øjentrykket stiger på et eller andet tidspunkt i tilværelsen. Hos nogle af disse børn stiger trykket i løbet af de første leveår, hos andre kommer trykstigningen først efter 10 års alderen eller efter 20 års alderen.

Nævnet kan yderligere oplyse, at denne slags grøn stær ubehandlet som oftest fører til betydelig synsnedsættel-se, eventuelt blindhed. Blindheden fremkommer hos en del patienter først ret sent i livet. Hvis trykket kan holdes normalt, er der en god synsprognose for disse patienter. Hvis sygdommen er autosomalt dominant arvelig, betyder det, at der er ca. 50%?s risiko for, at et barn får lidelsen, hvis en af forældrene har den.

Endvidere kan nævnet oplyse, at skelen hos børn kan udvikle sig uden at der i øvrigt er nogen øjensygdom tilstede, og at mange børn kommer til at se dårligt med det ene øje, fordi de skeler. På den anden side er det imidlertid også sådan, at børn ofte kommer til at skele, hvis synet på det ene øje eller på begge øjne er meget dårligt.

Nævnet kan endelig oplyse, at lysskyhed kan skyldes forskellige tilstande, men også er et kendt symptom på grøn stær i barnealderen, og at grøn stær i barnealderen indebærer en risiko for blindhed, hvorfor man som øjenlæge kun kan tillade sig at bruge en begrænset tid til gentagne konsultationer for at få gennemført en regelret øjenundersøgelse.

Nævnet har lagt vægt på, at øjenlæge fik oplyst, at s mor var blevet opereret for grøn stær i 5 års alderen, og at der var grøn stær af 3 generationer i hendes familie, herunder 2 af hendes søskende.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at øjenlæge ved undersøgelsen den 20. marts 1998 fandt, at var lyssky på begge øjne, men at undersøgelsen i øvrigt ikke kunne foretages.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at øjenlæge ved en fornyet undersøgelse 2 måneder senere fandt, at der var tilkommet tidvis udadskelen, men i øvrigt heller ikke her kunne gennemføre en regelret undersøgelse.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der blev forsøgt undersøgelse den 23. november 1998 og den 19. januar 1999 med beskedent udbytte, da modsatte sig undersøgelserne, og at der blev bestilt kontrolundersøgelse i april 1999, som dog ikke blev gennemført, da moderen i mellemtiden havde bestilt tid hos en anden øjenlæge.

Det er nævnets opfattelse, at øjenlæge på baggrund af oplysningerne om grøn stær hos moderen og i moderens familie sammenholdt med s lysfølsomhed hurtigt efter første konsultation burde have sikret sig, at der blev gennemført undersøgelser til at fastslå, om der rent faktisk forelå grøn stær. Da s alder og tilstand ikke tillod, at hun selv gennemførte alle de relevante undersøgelser, burde hun have sikret sig, at undersøgelserne kunne foregå andetsteds, f.eks. under narkose på en øjenafdeling.