Klage over manglende diagnostik af brud på bådbenet

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 23. november 1999 på røntgenafdelingen, <****>.

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 10. december 1999 på røntgenafdelingen, <****>.

Den 23. november 1999 blev af en praktiserende læge henvist til røntgenundersøgelse af højre håndled/håndrod, efter at han under boldspil var blevet skubbet ind i en væg, hvorved hans højre hånd var blevet bøjet bagud og medførte smerter i håndroden til følge.

Røntgenundersøgelsen blev foretaget den 23. november 1999 på , og beskrevet af overlæge . Han fandt intet abnormt, herunder intet brud i håndrodsknoglerne. fik anlagt en forbinding.

Ved konsultation hos en praktiserende læge den 6. december 1999 var fortsat generet af ømhed, svarende til den bådformede knogle i håndroden, hvorfor den praktiserende læge henviste ham til fornyet røntgenundersøgelse.

Røntgenundersøgelsen blev foretaget den 10. december 1999 og blev beskrevet af overlæge , der fandt normale forhold ved bådbenet og leddene omkring knoglen og dermed ikke tegn på brud eller ledskred.

Ved efterfølgende henvendelse hos praktiserende læge den 11. februar 2000 angav , at han fortsat havde gener fra højre hånd, herunder nedsat bevægelighed. Den praktiserende læge fandt ved undersøgelsen af , at han havde svind af de små håndmuskler, og ordinerede genoptræning med bolde og håndvægte.

Ved fornyet henvendelse til praktiserende læge den 31. august 2000 angav fortsat gener med belastningsudløst hævelse på tommelfingersiden af håndleddet og hånden samt nedsat bevægelighed. Den praktiserende læge henviste til en speciallæge i ortopædkirurgi, som henviste til knoglescintigrafi af højre håndrod (radioisotopundersøgelse med henblik på påvisning af knoglebrud).

Undersøgelsen blev foretaget den 9. oktober 2000 og viste ifølge speciallægen øget aktivitet nederst på højre håndrods bådben, tydende på, at der formentlig havde foreligget brud der. Speciallægen fandt, at fortsat havde smerter ved brug af hånden, og henviste til videre behandling på ortopædkirurgisk afdeling, .

Der er klaget over, at lægerne på røntgenafdelingen, , i november 1999 ikke undersøgte tilstrækkeligt, idet de ikke konstaterede brud på hans håndled.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge s behandling af
den 23. november 1999.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen den 23. november 1999 fra praktiserende læge fremgår, at kom til skade med bagoverbøjning af højre håndled ved skub imod en væg. Det sagde knæk i tommel og pegefinger. Det fremgår endvidere, at egen læge ved undersøgelsen af fandt, at der var ringe hævelse, men direkte og indirekte ømhed i højre håndrod, og direkte ømhed i den lille fordybning ved roden af tommelfingeren. Han var ikke i stand til at sprede eller samle fingrene. På mistanke om brud på bådbenet i højre håndrod (scafoideum dxt) ordinerede egen læge røntgenundersøgelse heraf.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af røntgenbeskrivelsen af den 23. november 1999 fremgår, at overlæge fandt, at højre håndrod ikke viste tegn på brud.

Det er nævnets opfattelse, at røntgenundersøgelsen den 23. november 1999 viser normal stilling mellem håndrodens knogler, og at der ikke er synligt brud eller ledskred.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge s behandling af den 10. december 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen den 6. december 1999 fra praktiserende læge fremgår, at henvendte sig på grund af smerter i håndroden, hvorefter der blev ordineret et kontrolrøntgen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at overlæge sammenholdt røntgenundersøgelsen den 10. december 1999 med tidligere røntgenundersøgelse den 23. november 1999 og fandt, at der ikke var tegn på brud eller ledskred.

Det er nævnets opfattelse, at røntgenundersøgelsen den 10. december 1999 viser normal stilling mellem håndrodens knogler, og at der ikke er synligt brud eller ledskred.

Nævnet kan oplyse, at et brud på bådbenet ofte er meget svært at se, da knoglen har en speciel opbygning. Det er almindelig procedure, at man ved fortsatte smerter omkring 10. dag efter skadetidspunktet foretager kontrolfotografering. Hvis der, på trods af normale røntgenbilleder, vedvarende er smerter i håndroden er det sædvanlig praksis at foretage en knoglescintigrafi eller en magnetscanning for at vurdere eventuelle ikke synlige skader på knogler eller bløddele. Disse metoder er mere følsomme og kan afsløre følger efter brud, der ikke er synlige ved røntgenundersøgelse.

Patientklagenævnet finder derfor ikke, at overlæge og overlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres vurderinger af røntgenbillederne henholdsvis den 23. november og den 10. december 1999.