Psykiatriske ankesager

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 3. januar 2001, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, , ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet.

Sagsnummer:

0125201

Offentliggørelsesdato:

20. september 2003

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 3. januar 2001, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>, ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet.

er en 55-årig kvinde, der ikke førend den 18. november 2000 har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Hun blev indlagt via psykiatrisk skadestue, hvor hun henvendte sig i en tilstand præget af især bizarre kropslige forestillinger, men også tankeforstyrrelser og manglende sygdomserkendelse. Hun var hertil, som følge af sin psykiske sygdom, svært underernæret med heraf følgende skader på det perifere nervesystem, hud samt havde svære hungerødemer.

Efter forudgående medicinsk tilsyn, der i det væsentlige udelukkede legemlig lidelse, blev der på vital indikation og uden opsættende virkning påbegyndt tvangsbehandling med antipsykotisk medicin, hvilket medførte en vis stabilisering af tilstanden.

Det Psykiatriske Patientklagenævn i godkendte den 13. december 2000 ovennævnte tvangsbehandling.

Aktuelt blev efter et fald, hvor hun brækkede hoften og operativt blev behandlet den 19. december 2000 på , tilbageflyttet til den psykiatriske afdeling, Hospital. Hun var under den kortvarige indlæggelse på ophørt med den antipsykotiske behandling og accepterede efter tilbageflytningen til i et par dage at indtage antipsykotisk medicin frivilligt.

Den 22. december 2000 fandt man hende uændret psykotisk, og da hun ikke længere frivilligt ville tage den antipsykotiske medicin, traf overlægen samme dag beslutning om tvangsmedicinering med mixtur Cisordinol 12 mg eventuelt stigende til 20 mg dagligt eller injektion Cicordinol 6 mg eventuelt stigende til 12 mg dagligt reguleret efter behov og bivirkninger.

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 3. januar 2001 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling. Der blev som begrundelse anført, at var psykotisk, og at det ville være uforsvarligt ikke at behandle hende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid ikke, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at den godkendte tvangsbehandling af blev ophævet under indlæggelsen på , og at hun efter tilbageflytning til frivilligt havde modtaget den antipsykotiske behandling, men at hun, da hun ikke længere ønskede denne, blev givet den ved tvang efter kun i et døgn at have været forsøgt motiveret for frivillig behandling. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at på dette tidspunkt havde fået det fysisk bedre, og at der således ikke var samme akutte behov for behandling af denne grund.

Betingelserne for tvangsbehandling var således ikke opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 3. januar 2001, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at beslutningen om tvangsmedicinering den 22. december 2000 ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.