Klage over udsættelse af operation for svær forkalkning af hjertekranspulsårene

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 1. november 2000 på <****>.

De læger på <****>, der var involveret i behandlingen af <****>, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved deres information af <****> den 1. november 2000.

, der var 73 år, blev ved en forundersøgelse og efterfølgende konference den 26. september 2000 vurderet på og indstillet til operation efter normal ventetid på .

fik i den mellemliggende periode symptomer som medførte, at den planlagte operation blev rykket frem til den 1. november 2000.

blev indlagt den 31. oktober 2000 på med svær forkalkning i hjertekranspulsårene med stabil tilstand. var i behandling med hjertemedicin og herunder blodfortyndende medicin (tabletter Magnyl 100 mg), og det blev i journalnotat af 31. oktober 2000 oplyst, at i 10 dage havde holdt pause med indtagelse af Magnyl.

Operationen den 1. november 2000 blev aflyst på grund af kapacitetsproblemer, og blev tilbudt overførsel til dagen efter med tilbud om operation den 6. november 2000.

tog derefter sidst på dagen den 1. november 2000 hjem til , og om natten indtraf der en forværring af tilstanden. havde brystsmerter og åndenød, og han blev i ambulance transporteret til . Der blev udviklet rytmeforstyrrelser, hvorefter genoplivning var forgæves. Døden indtrådte den 2. november 2000 kl. 03.20.

Der er klaget over, at lægerne vurderede, at den planlagte by-passoperation kunne udsættes, og hjemsendte .

Der er endvidere klaget over, at lægerne ikke informerede om, at den tidligere medicinering skulle genoptages i den fornyede ventetid.

For så vidt angår klagen over, at lægerne vurderede, at den planlagte by-passoperation kunne udsættes og hjemsendte , har Patientklagenævnet ved afgørelsen lagt vægt på, at blev indlagt med henblik på by-passoperation. Operationsindikationen blev stillet ved en hjertekonference den 26. september 2000 efter vurdering af de undersøgelser, der var fortaget. Der blev anbefalet en hjerteoperation med normal ventetid, hvilket lokalt ville sige 6 til 7 måneder.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af udtalelse fra administrerende overlæge fremgår, at patienter vurderes i forskellige kategorier fra akut operationsbehov til operation med normal ventetid. Normal ventetid vurderes i de tilfælde, hvor der er den mindste sandsynlighed for, at der optræder komplikationer i ventetiden. Endvidere har han oplyst, at selv om man ved hjertekonference og i aflysningssituationer forsøger at prioritere patienter med den største risiko først, er det umuligt at foretage en helt sikker lægefaglig vurdering, idet hjertesygdomme og herunder især iskæmiske hjertesygdommes forløb kan være helt uforudsigelige.

Videre har nævnet lagt vægt på, at den 26. september 2000 havde en EF (uddrivningsfraktion som er et udtryk for hjertets evne til at pumpe) på 58%.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at der var tale om en væsentlig afkortning af ventetiden, da blev tilbudt operation allerede 5 uger efter, at beslutningen om operation blev truffet.

Endvidere kan nævnet oplyse, at hvis man står i en arbejdsbetinget situation, hvor det kan være nødvendig at foretage en aflysning af en operationspatient, bør det være den patient, der udsættes for mindst risiko ved en udsættelse.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at det er oplyst, at afdelingen har en procedure, hvor man ved hjertekonferencer i aflysningssituationer forsøger at prioritere patienter med den største risiko først, og der foretages således en konkret prioritering af patienterne.

Sammenfattende finder nævnet således ikke anledning til kritik af den prioritering, der blev truffet i den konkrete situation.

Patientklagenævnet finder endvidere ikke anledning til kritik af overlæge i forbindelse med planlægningen af et nyt operationstilbud til .

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlæge arrangerede, at kunne opereres 5 dage senere på .

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der blev planlagt overflytning til til den 2. november 2000, det vil sige dagen efter, at operationen blev aflyst.

Nævnet finder således ikke anledning til kritik af, at operationen blev udsat i 5 dage.

For så vidt angår klagen over, at lægerne ikke informerede om, at den tidligere medicinering skulle genoptages i den fornyede ventetid, har Patientklagenævnet ved afgørelsen lagt vægt på, at det af materiale udleveret til forud for operationen fremgik, at der skulle holdes pause med Magnylbehandlingen i 7 dage før operationsdatoen.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig anerkendt, at man skal ophøre med indtagelse af Magnyl en uge til 10 dage inden en operation for at undgå blødningskomplikationer. Risikoøgningen ved ikke at få Magnyl er omkring 2 % årligt for at få en blodprop i hjertet.

Ifølge udtalelse fra administrerede overlæge blev tilbudt direkte overflytning til , men han valgte selv at tage hjem og overnatte.

Ifølge klageren blev ikke tilbudt en sådan overflytning, idet der blev sagt, at kunne tage en taxa til stationen og toget videre derfra til .

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge om, hvorvidt blev tilbudt direkte overflytning til . Der foreligger ikke i sygeplejekardex yderligere oplysninger, der kan understøtte overlæge s forklaring. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at blev tilbudt direkte overflytning til . Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for kritik heraf.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet således ikke anledning til kritik af de læger, der gav information om indtagelse af Magnyl. Nævnet finder videre, at det var forsvarligt, at undlade Magnylbehandling hos i yderligere 5 døgn med det formål, at mindske en blødningskomplikation ved den forventede operation.