Klage over manglende diagnosticering af borreliainfektion

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> i perioden fra den 4. til den 19. december 2000 i sin konsultation.

, der var 43 år, konsulterede den 15. november 2000 praktiserende læge på grund af blod i urinen. Der blev foretaget stixundersøgelse og dyrkning af urinen, der ikke viste tegn på urinvejsinfektion.

var i 1969 samt i 1983 opereret for bylddannelse i venstre hjernehalvdel. Han havde efter dette haft følgevirkninger i form af let kraftnedsættelse i højre arm og ben, let talebesvær samt epilepsi, som blev behandlet medicinsk.

På grund af nyopståede smerter i arme og ben og efterhånden også i ryggen konsulterede den 24. november 2000 på ny læge . Der kunne ikke konstateres objektive sygdomstegn, og blev sat i behandling med et smertestillende middel (Ibuprofen).

Behandlingen hjalp ikke, og konsulterede den 29. november 2000 igen læge . Da der nu tillige var smerter i de store led, ordinerede blodprøver til undersøgelse for gigtlidelser (rheumaprøver), og der blev endvidere foretaget en HIV-test.

Behandlingen havde fortsat ingen effekt, og konsulterede igen den 4. december 2000 læge . Han oplyste ved denne konsultation, at han i august 2000 var blevet bidt af en skovflåt, men at han i denne forbindelse ikke havde udviklet rødme omkring bidstedet. Læge anså derfor ikke borreliadiagnosen for umiddelbart sandsynlig.

Ved fornyet konsultation den 18. december 2000 blev der på grund af urinvejs- og ledsymptomerne foretaget chlamydiatest og gonorrépodning.

Samme aften udviklede føleforstyrrelser i højre mundvig og blinken af det ene øje, og næste morgen var der yderligere tegn på ansigtslammelse. Han konsulterede derfor den 19. december 2000 læge , der fandt tegn på ansigtslammelse, hvorfor han henviste akut til speciallæge i øre-, næse- halssygdomme.

blev samme dag set af en speciallæge i øre-, næse- halssygdomme, og da han oplyste om skovflåtbiddet, blev han akut indlagt på neurologisk afdeling, . Der blev her foretaget blodprøve og lumbalpunktur, der viste en borreliainfektion, hvorfor blev sat i behandling med antibiotika. Han blev efterfølgende henvist til udredning af urinvejsproblemerne.

Der er klaget over, at ikke iværksatte de nødvendige undersøgelser, idet senere ved blodprøve og rygmarvsprøve fik konstateret borreliainfektion.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge ved sin undersøgelse og behandling af har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at den 24. november 2000 henvendte sig til praktiserende læge på grund af rygsmerter, og blev undersøgt af en lægestuderende under praktiserende læge s supervision. Ved undersøgelsen blev der fundet tegn til ukompliceret lændehold, og der blev iværksat behandling med smertestillende medicin.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at den 29. november 2000 henvendte sig på ny, idet hans gener nu også omfattede smerter i de store led. Der blev ordineret blodprøver med henblik på at belyse, om der forelå en medicinsk ledsygdom.

Videre har nævnet lagt vægt på, at den 4. december 2000 på ny henvendte sig til praktiserende læge med oplysninger om, at han måneder forinden var blevet bidt af en skovflåt, hvorfor han nu ønskede sig undersøgt med henblik på, om hans nuværende gener kunne sættes i relation til insektbiddet.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der i forbindelse med insektbiddet ikke var iagttaget hudforandringer i tilknytning til biddet, hvorfor læge ikke anså sammenhængen for sandsynlig.

Nævnet kan oplyse, at følger efter en borreliainfektion kan være mangfoldige, herunder give anledning til affektion af centralnervesystemet med hjerne- og hjernehindebetændelse, samt ledaffektion enten som enkelt ledangreb (monartrit) eller flere ledangreb (polyartrit). Den hyppigste følge efter skovflåtbid er lokal rødme (erythema migrans), der opstår i dage til uger efter hændelsen, oftest svarende til bidstedet. Senfølger til borreliainfektion forudsætter imidlertid ikke tidligere tilstedeværelse af erythema migrans.

Det er nævnets vurdering, at hudforandringer i forbindelse med skovflåtbid ikke altid behøver at komme, hvorfor nævnet finder, at læge burde have foranlediget en undersøgelse for borreliainfektion.