Fødsler (obstetrik)

De læger på fødeafdelingen, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 3. og 4. maj 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på fødeafdelingen, <****>, der var involveret i information af <****> den 3. og 4. maj 2000, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

De læger på børneafdelingen, <****>, der var involveret i information af <****> i perioden fra den 3. til den 11. maj 2000, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

De jordemødre på fødeafdelingen, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 3. maj 2000, har ikke overtrådt lov om jordemødre.

De jordemødre på fødeafdelingen, <****>, der var involveret i informationen af <****> den 3. maj 2000, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

var 22 år og 2. gangsfødende med fødselstermin den 1. maj 1999. Svangerskabet var ukompliceret.

Den 3. maj 1999 kl. 11.30 var i 41. graviditetsuge, og hun henvendte sig på fødegangen og oplyste, at hun ikke havde mærket liv siden dagen forinden, og havde følt at livmoderen havde været spændt lige siden. blev undersøgt af jordemoder . Kl. 13.30 foretog 1. reservelæge en ultralydsundersøgelse.

Ved undersøgelsen kl. 14.20 fandt jordemoder livmodermunden 2 fingersbredde åben. Ved hindesprængning udtømtes mørkt, blodigt fostervand.

Kl. 16.30 konstaterede læge , at der ikke havde været fremgang i fødslen siden hindesprængningen og der blev opsat vestimulerende drop (S-drop).

Kl. 22.00 vurderede reservelæge , efter at have konfereret tilstanden med 1. reservelæge , at der på grund af mistanke om randløsning samt manglende fremgang i fødslen, var indikation for akut, men ikke hastende kejsersnit.

Kl. 22.42 blev en levende pige fremhjulpet fra uspecifik hovedstilling. Moderkagen blev af den tilstedeværende jordemoder beskrevet som løsnet svarende til en tredjedel af overfladen. Barnet blev overgivet til tilstedeværende børnelæge, som målte barnets tilstand ved Apgar-score til 3 efter 1 minut, 7 efter 5 minutter og 9 efter 8 minutter (3/1, 7/5 og 9/8). Fødselsvægt var 3500 g, fødselslængde var 51 cm. Det blev forsøgt at tage en navlesnors pH, men dette mislykkedes. Der blev givet kunstigt åndedræt og hjertemassage.

Barnet blev overflyttet til børneafdelingen.

Den 5. maj 1999 anmodede ifølge børneafdelingens journal om en lægesamtale. Læge , børneafdelingen, informerede derefter om forløbet og barnets aktuelle tilstand.

s pige, , døde den 17. marts 2000 efter flere svære sygeperioder, som følge af svære hjerneskader ved fødslen. Obduktion bekræftede tilstedeværelsen af svære hjerneskader.

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling, herunder at hun ikke hurtigere fik foretaget et akut kejsersnit.

Der er ligeledes klaget over, at ikke fik tilstrækkelig information om, hvilken betydning fostervandets farve havde for barnet, og om barnets tilstand umiddelbart efter det foretagne kejsersnit.

Patientklagenævnet finder, at de læger på fødeafdelingen, , der var involveret i s fødsel den 3. og 4. maj 1999 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Patientklagenævnet finder, at de jordemødre på fødeafdelingen, , der var involveret i s fødsel den 3. og 4. maj 1999 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af journalen den 3. maj 1999 kl. 11.30 fremgår, at jordemoder ved undersøgelse for fosterhjerte- og veaktivitet med CTG fandt normale forhold undtaget fosterbevægelser. Jordemoder fandt livmoderen lidt spændt, men uøm. Efter at jordemoder havde konfereret tilstanden med 1. reservelæge , blev indlagt til observation.

Nævnet kan oplyse, at CTG (cardiotocografi) er samtidig registrering af fosterets hjertefrekvens og veaktiviteten.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 3. maj 1999 kl. 12.15 fremgår, at jordemoder fandt livmoderhalsen 1 cm åben, livmodermunden 1 finger åben, og barnets hoved stod dybt i bækkenindgangen med en hindeblære foran. Hun påsatte elektronisk overvågning og observerede kun en enkelt registrering af fostrets bevægelse.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 3. maj 1999 kl. 13.30 fremgår, at 1. reservelæge fandt et levende foster med upåfaldende hjerteaktion, men CTG viste nu periodevist indskrænket variationsbredde og herefter en deceleration. Tilstanden blev konfereret med en overlæge, som ordinerede hindesprængning.

Nævnet kan oplyse, at indskrænket variationsbredde betyder små udsving i barnets hjertefrekvens, som kan være et tegn på begyndende iltmangel hos fosteret. Man bør derfor efter nævnets opfattelse skærpe opmærksomheden, men tilstanden giver ikke umiddelbar indikation for kejsersnit.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at det af journalen den 3. maj 1999 kl. 15.30 fremgår, at jordemoder konstaterede uregelmæssige sammentrækninger i livmoderen, som virkede irritabel. Fosterhjertelyden (FHR) viste i perioder øget variationsbredde og periodevis hurtig hjerterytme (tachycardi) med nedsat variationsbredde. Der var sparsom blødning fra skeden.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at nedsat variationsbredde kan være et tidligt tegn på truende iltmangel hos fostret. Den almindeligste årsag til nedsat variationsbredde er dog, at fostret sover. Det afgørende er, om der ind i mellem er tegn på aktivitet hos fostret.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af reservelæge udtalelse til sagen fremgår, at hun ca. kl 15.45 blev kaldt til fødegangen med henblik på at vurdere CTG. Hun fandt CTG-udskriften påfaldende og konfererede den med 1. reservelæge og afdelingslæge , som vurderede at det kunne dreje sig om en randløsning af moderkagen, og at man skulle fortsætte fødselsforløbet.

Nævnet kan oplyse, at randløsning af moderkagen er en akut indtrædende komplikation til graviditeten. Randløsningen kommer uden forvarsel og er karakteriseret ved let blødning og smerter. Fosterets tilstand kan være truet alt efter omfanget af randløsningen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der fra kl. 16.15 til kl. 18.15 var varierende veaktivitet. Herunder konstaterede man flere gange, at fosterhjertelyden blev påvirket, men rettede sig igen. Man konstaterede endvidere lidt blødning fra skeden. I forløbet konfererede jordemoder regelmæssigt tilstanden med reservelæge .

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder tilkaldte lægen kl. 19.40 og igen kl. 20.30 på grund af hjertelyden.

Det er nævnets opfattelse, at CTG –registreringen fra kl. 14.30 til kl. 18.30 i det store hele var normal, og der var ingen sikre CTG-tegn på truende iltmangel hos barnet. Nævnet finder derfor, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at forsætte observationen.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at det af journalen den 3. maj 1999 kl. 18.40 fremgår, at jordemoder påsatte elektrode til måling fra fosterhovedet (caputelektrode), hvilket giver et mere nøjagtigt billede af barnets tilstand. Det fremgår ligeledes af journalen, at reservelæge kl. 20.45 atter konfererede CTG-udskrifterne med 1. reservelæge , som vurderede, at der ikke var tegn på iltmangel hos barnet, og at man kunne se forløbet an endnu 1 time. Såfremt der da ikke var fremgang i fødslen, skulle man foretage kejsersnit.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at man omkring kl. 22.00 besluttede sig for at foretage kejsersnit, da der i et par timer forinden havde været fald i fostrets puls, som kunne være forårsaget af tryk på fosterets navlesnor, og da en snarlig vaginal fødsel ikke var mulig, idet der ikke var fremgang i fødslen, og livmodermunden alene var åben for 2 fingre.

Nævnet kan oplyse, at det er en jordemoders pligt, når hun har mistanke om eller finder forhold, der er afvigende fra det normale forløb, at henvise til eller tilkalde læge.

For så vidt angår klagen over manglende information, har nævnet lagt vægt på, at har oplyst til sagen, at hun blev informeret om, at der var lidt blod i fostervand og i hendes urin, men hun blev ikke informeret om, hvilken betydning dette havde for hendes barn.

For så vidt angår klagen over information om barnets tilstand, har nævnet lagt vægt på, at har anført, at hun, da hun vågnede op, ikke kunne få information om sit nyfødte barns tilstand. Ved en samtale med en jordemoder fik hun blot oplyst, at barnet havde det godt omstændighederne taget i betragtning.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af cardex den 4. maj 1999 kl. 12.30 fremgår, at havde talt med en jordemoder om barnets situation, men at hun ikke virkede helt informeret om barnets dårlige tilstand.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af cardex den 4. maj 1999 kl. 20.45, at havde været på børneafdelingen og talt med personalet, der havde sagt, at barnet havde haft iltmangel og måske havde en hjerneskade. Det virkede ifølge cardex ikke som om, alvoren var gået op for hende.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 3. maj 1999 kl. 23.45 fremgår, at en overlæge fra børneafdelingen orienterede fader og moder om barnets tilstand. Ifølge var det barnets far og mormor, som var tilstede.

Nævnet kan oplyse, at det ofte umiddelbart efter fødslen vil være meget svært at vurdere hvorvidt et nyfødt barn får mén af selve fødselsforløbet. Ofte vil dette kræve yderligere undersøgelser og tid til at observere barnet.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet ikke grundlag for at antage, at ikke fik tilstrækkelig information om sin egen og barnets tilstand.