Klage over behandling af et nyfødt barn med brok

De læger på kirurgisk afdeling, sygehus A, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 24. til den 26. juli 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på børneafdelingen og intensiv afdeling, sygehus A, der var involveret i behandlingen af <****> den 25. og 26. juli 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

De sygeplejersker på intensiv afdeling, sygehus A, der var involveret i behandlingen af <****> den 24. juli 2000, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

blev født den 15. marts 2000 på sygehus A , ca. 3 måneder før tiden. 3 dage efter fødselen blev han overflyttet til sygehus B, fordi hans mavefunktionen ikke ville gå i gang. På sygehus B fik lavement over en nat, hvorefter maven gik i gang, og den 18. marts 2000 blev han flyttet tilbage til sygehus A.

På sygehus A konstaterede man, at havde et brok, og forældrene blev lært
at påpladssætte brokket, hvorefter blev udskrevet den 22. maj 2000. Hjemme blev brokket reponeret 3-4 gange om ugen, men den 23. juli 2000 kunne brokket ikke sættes på plads, hvorfor blev indlagt på børneafdeling, sygehus A.

Den 24. juli 2000 fik foretaget en brokoperation, idet overlæge konstaterede, at brokket havde været indeklemt i ca. et døgn. vejede på det tidspunkt 3525 g.

Den 25. juli 2000 var utilpas, idet han havde kvalme og opkastninger. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse, der viste luft i tarmene. Da s tilstand blev forværret den 26. juli 2000, blev han overflyttet til sygehus B, hvor han atter blev opereret.

Der er klaget over, at lægerne på sygehus A opererede til trods for, at ikke vejede 5 kilo.

Endvidere er der klaget over, at lægerne ikke sendte til sygehus B, men foretog operationen, uanset at ekspertisen til at operere små børn forefindes på sygehus B. Der er hertil anført, at det har medført, at nu har et ar, der strækker sig på tværs af maven til brystkassen.

Ligeledes er der klaget over, at lægerne ikke dagen efter operationen sendte til sygehus B, idet han havde det dårligt.

Endelig er der klaget over, at lægerne ikke gav noget smertestillende på et tidligere tidspunkt på operationsdagen.

For så vidt angår klagerne over, at overlæge opererede til trods for, at han ikke vejede 5 kg, og at ikke blev overflyttet til sygehus B med henblik på en operation, har nævnet lagt vægt på, at blev født med en fødselsvægt på 726 g, og at det efter fødselen blev konstateret, at han havde et brok.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 23. juli 2000 blev indlagt akut på børneafdelingen, sygehus A, idet forældrene ikke kunne sætte et højresidig lyskebrok på plads. En procedure som forældrene forinden havde foretaget 3-4 gange om ugen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at den 23. juli 2000 fik foretaget en objektiv undersøgelse, hvor brokket blev sat på plads ved andet forsøg, og at der blev fundet indikation for operation, hvilket skulle ske den følgende dag.

Herudover har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge den 24. juli 2000 opererede , der vejede 3525 g, for højresidigt vandbrok (hydrocele), og at operationen forløb uden komplikationer.

Nævnet finder, at som følge af at brokket måtte sættes på plads 3-4 gange om ugen, og at forældrene ikke kunne sætte brokket på plads, samt at på daværende tidspunkt vejede 3525 g, var der indikation for, at der skulle foretages en brokoperation.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer herom, at operationer (planlagte som akutte) på børn under 2 år med lyskebrok, kan foregå på sygehuse, hvor der findes en selvstændig børneafdeling.

Nævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere, at overlæge den 24. juli 2000 opererede , idet der ikke var forhold, der begrundede, at operationen skulle have fundet sted på sygehus B.

For så vidt angår klagen over, at lægerne ikke dagen efter operationen sendte til sygehus B, idet han havde det dårligt, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 25. juli 2000 blev tilset af såvel børnelæger som kirurger, idet han havde kvalme og kastede op, og at der blev fortaget objektive undersøgelser af maven samt en røntgenundersøgelse af bughulen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at undersøgelserne gav mistanke om tarmslyng, hvorfor man iværksatte behandling herfor, idet man anlagde en sonde til maven samt gav væsketilførelse, og at da fortsat kastede op den 26. juli 2000, konfererede man med sygehus B, med hvem det blev aftalt, at der skulle ske overflytning.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det på sygehus B, blev konstateret, at havde afklemning af kartilførslen til et område af tyktarmen.

Nævnet kan oplyse, at afklemning af kartilførslen til et område af tyktarmen er en kendt, men overordentlig sjældent komplikation efter påpladssætning af lyskebrok hos et barn i s alder, idet påpladssætningen var sket inden for et døgn.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere de læger fra kirurgisk afdeling, sygehus A, der var involveret i behandlingen af efter operationen den 24. juli 2000, idet der blev fortaget relevante undersøgelser, vurderinger og behandlinger. Da tilstanden ikke blev forbedret, var det i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at overflytte til en mere specialiseret afdeling, idet der var mistanke om, at havde tarmslyng på grund af, at hans lyskebrok havde været indeklemt.

For så vidt angår klagen over, at lægerne ikke gav noget smertestillende på et tidligere tidspunkt på operationsdagen, har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af sygeplejekardex, at efter operationen fik ordineret (stærkere smertestillende) 0,5 morfin mg/kg legemsvægt. Dette blev givet af en anæstesilæge 11 timer efter operationen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der efter operationen blevet foretaget observation af s tilstand, hvor en sygeplejerske fandt, at var klar, vågen og vejtrækningen og hjerterytmen var normal.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af sygeplejekardeks, at s moder senere på dagen oplyste, at hun havde indtryk af, at havde lidt ondt, når han sank, og at det på baggrund heraf blev aftalt, at skulle have lidt morfin ved næste måltid.

Nævnet finder, at det på baggrund af fundene ved observation af s tilstand var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at man vurderede, at der ikke var behov for smertestillende før 11 timer efter operationen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere de læger og sygeplejersker fra intensiv afdeling, der var involveret i behandlingen af den 24. juli 2000.