Klage over manglende opfølgning af udvidelse af hovedpulsåre

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> i perioden fra 1996 til 1998.

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin journalføring af behandlingen af <****>, i perioden fra 1996-1998.

havde igennem mange år haft forhøjet blodtryk og fik i den forbindelse fjernet en skrumpenyre i 1994. Efter operationen var fortsat i behandling og fik kontrolleret sit blodtryk hos praktiserende læge . Siden 1993 blev desuden behandlet for forhøjet kolesterol i blodet med kostvejledning og kolesterolsænkende medicin, ligesom han regelmæssigt blev kontrolleret ved, at der blev taget blodprøver hos egen læge. Efter det oplyste har kontrolmålingerne af blodtryk og kolesterol i blodet været tilfredsstillende.

I forbindelse med operationen i 1994 fandt man en udposning på hovedpulsåren i underkroppen efter afløbet af blodkar til nyrerne. Der blev tilrådet kontrol heraf ved ultralydsundersøgelse af hovedpulsåren en gang årligt. blev af sin praktiserende læge henvist til ultralydscanning af underkroppen i september 1995, november 1996, april 1998 og november 1999.

Ved ultralydsundersøgelsen af hovedpulsåren i underkroppen i april 1998 fandtes tegn på at udposningen på hovedpulsåren også strakte sig op i brysthulen. I forbindelse med en røntgenundersøgelse af lungerne i juni 1998 fandtes ligeledes mistanke om udposning af hovedpulsåren i brysthulen. Der var ikke kontakt mellem og praktiserende læge angående dette fund. I følge det oplyste blev heller ikke orienteret om mistanken om, at udposningen strakte sig op i brysthulen ved senere konsultationer, og der blev ikke taget initiativ til en nærmere udredning.

Størrelsen af udposningen på hovedpulsåren i underkroppen fandtes nogenlunde konstant indtil, der ved ultralydsscanningen i november 1999 fandtes tydelig vækst. I forbindelse hermed blev CT-scaning tilrådet og praktiserende læge henviste til karkirurgisk afdeling, Sygehus 1. CT-scanningen viste udposninger af hovedpulsåren både i brysthulen og i underkroppen, hvorfor blev henvist til Sygehus 2 med henblik på operation. I efterforløbet til operation på Sygehus 2 fik pludselig hjertepumpesvigt og døde trods forsøg på genoplivning.

Af praktiserende læge journal fremgår, at han havde samtaler med tre gange i februar og tre gange i marts 2000 heraf to hvor også s ægtefælle deltog. Under samtalerne drøftedes resultaterne af de videre undersøgelser og den planlagte behandling på Sygehus 2.

Der er klaget over, at læge ikke noterede og handlede på en alarmerende røntgenundersøgelse fra Sygehus 3.

Patientklagenævnet finder anledning til at kritisere den behandling, modtog af læge i forbindelse med, at han blev ultralydscannet i 1996 og 1998 samt røntgenundersøgt i 1998.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at scanningen i 1996 gav anledning til mistanke om løsning af den inderste del af karvæggen (intimaløsning), og at det i svaret fra sygehuset blev omtalt, at tilstanden formentlig kunne belyses nærmere ved en CT-scanning. Ultralydscanningen i 1998 antydede, at der sandsynligvis var begyndende påvirkning af den øverste del af hovedpulsåren, og muligheden for CT-scanning blev igen omtalt af sygehuset.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i juni 1998 blev lavet en røntgenundersøgelse af brystkassen, i hvilken forbindelse der blev konstateret en kraftig breddeforøgelse af den øverste del af hovedpulsåren.

Nævnet finder, at det i situationer, hvor undersøgelsesresultater repræsenterer en umiddelbar helbredsmæssig risiko, eller hvor et svar indeholder en yderligere anbefaling, påhviler den praktiserende læge på eget initiativ at foretage yderligere.

I betragtning af, at undersøgelserne i 1996 og 1998 viste, at aneurismet var tiltagende, finder nævnet, at læge burde have henvist til yderligere undersøgelser med henblik på kirurgisk indgriben.

Nævnet kan i denne forbindelse oplyse, at der i tilfælde, hvor et aneurisme tiltager i omfang og udbredelse er der risiko for, at pulsårer til vitale organer medinddrages med organsvigt til følge samt pludselig bristning af aneurismet. Risikoen for pludselig død er i sådanne tilfælde overhængende.

Der er endvidere klaget over, at s blodtryk ikke blev målt i tilstrækkeligt omfang, herunder at læge ikke behandlede ham, så det lå lavt. Yderligere er der klaget over, at der ikke blev iværksat tilstrækkelig behandling med henblik på at sænke kolesteroltallet.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere den behandling, modtog af læge i relation til behandlingen af blodtryk og kolesteroltal.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der jævnligt blev målt blodtryk, og at behandlingen blev justeret, ligesom kolesteroltallet også blev kontrolleret og behandlet.

Der er endelig klaget over, at lægejournalen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger omkring s helbredstilstand, behandlingsplan og undersøgelsessvar, samt hvilken information han fik.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge ? journalføring.

Nævnet har til brug for vurderingen gennemgået journalen, og det er nævnets opfattelse, at notaterne vedrørende information, behandling og s helbredstilstand er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, for så vidt angår de krav, der stilles til praktiserende lægers journalføring.