Klager over utilstrækkelig undersøgelse samt manglende ordination af akut scanning

Afdelingslæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 13. juli 2000 på neurologisk afdeling, <****>.

havde i november 1999 i forbindelse med arbejde fået et vrid i nakken. I perioden fra januar til maj 2000 fik han tiltagende føleforstyrrelser i armene og konstante smerter, og i begyndelsen af maj 2000 blev han af egen læge henvist først til kiropraktor, derefter til fysioterapeut og i slutningen af maj 2000 til reumatologisk afdeling, .

Den 13. juli 2000 blev undersøgt på reumatologisk afdeling, , af en 1. reservelæge. På baggrund af s sygehistorie og en neurologisk undersøgelse vurderede 1. reservelægen, at der var tegn på afklemning af rygmarven i halsdelen af halshvirvelsøjlen (cervikalt tværsnitssyndrom). Hun henviste derfor til neurologisk afdeling, , med henblik på en neurologisk vurdering.

I modtagelsen på blev samme dag undersøgt af afdelingslæge , der fandt, at der ikke var tegn på afklemning af rygmarven i halsdelen af halshvirvelsøjlen. Afdelingslæge vurderede som følge heraf, at der ikke var indikation for akut MR-scanning, men bestilte ambulant MR-scanning.

Den 11. september 2000 fik foretaget en MR-scanning af halshvirvelsøjlen på <***>. Denne viste to store diskusprolapser svarende til mellemrummet mellem 4. og 5. og 5. og 6. halshvirvel. Diskusprolapserne trykkede på rygmarven, som var betydelig komprimeret.

Den 12. september 2000 kontaktede afdelingslæge og informerede ham om fundene ved MR-scanningen. Samme dag foretog afdelingslæge en undersøgelse af i neurologisk ambulatorium, hvor han fandt, at symptomerne var yderligere forværret, idet muskulaturen i overarmene var blevet svagere, og to af reflekserne på overarmene var ophævet. Endvidere fandt han diskret kraftnedsættelse i venstre ben.

Samme dag blev indlagt på neurokirurgisk afdeling, , hvor han blev opereret akut.

Der er klaget over, at afdelingslæge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling af s nakke, herunder ordinerede akut scanning.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge s behandling af den 13. juli 2000.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at den 13. juli 2000 blev undersøgt af afdelingslæge , idet han var blevet akut henvist fra reumatologisk afdeling, , hvor han var blevet undersøgt af en 1. reservelæge, der havde fundet tegn på afklemning af rygmarven i halsdelen. Ved henvisningen var journalen blevet medsendt.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgik af den medsendte journal, at siden slutningen af marts 2000 havde haft nakkehold, sovende fornemmelser i flere fingre, og at han aktuelt havde snurrende fornemmelser i arme og ben samt kroppen. Endvidere havde han tiltagende potensproblemer, vanskelighed med at styre vandladning samt styringsbesvær af hænder og ben.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af den medsendte journal fremgik, at der ved 1. reservelægens undersøgelse blev konstateret stød ved bagud- og venstre sidebøjning af nakken, nedsat kraft i arme og ben, men normale senereflekser. Endvidere fandtes manglende fodsålsreflekser, balanceusikkerhed, nedsat følesans i endetarmsomgivelserne samt nedsat spænding i endetarmens lukkemuskel.

Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at afdelingslæge foretog en gennemgang af sygehistorien, hvor <***> gentog hvad han allerede havde oplyst til 1. reservelægen på reumatologisk afdeling, , dog med en supplerende oplysning om, at tendensen til stød i kroppen var kommet efter manipulationsbehandling hos en kiropraktor.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at afdelingslæge foretog en neurologisk undersøgelse, hvor han konstaterede, at der ikke fandtes en såkaldt Babinskis fodsålsrefleks, hvilket er en abnorm opadbøjning af stortåen ved strygning af fodsålen, og at bugvægsrefleksen (abdominalrefleks) var bevaret.

Nævnet kan oplyse, at Babinskis fodsålsrefleksen, er en refleks, der findes ved afklemning af rygmarv eller andre skader opad i centralnervesystemet, og at bugvægsrefleksen forsvinder ved disse skader.

Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at afdelingslæge ved undersøgelsen fandt, at kraften i armene var nedsat, hvorimod der ikke var nedsat kraft i benene, og at der fandtes variabel forbipegning ved fingerplacering på næsen, og at han vurderede, at der ikke var indiktion for akut MR-scanning, men derimod ambulant MR-scanning, der fandt sted den 9. september 2000.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at afdelingslæge alene anførte på henvisningssedlen, at MR-scanningen skulle foretages ambulant, der var således ikke angivelse af ønskede undersøgelsesdato eller seneste dato for, hvornår undersøgelsen burde foretages.

Nævnet finder, at til trods for at ikke ved undersøgelsen havde alle de symptomer, der indikerede afklemning af halsrygmarven, så var der dog en række forhold, såsom smerter i nakken, stød ved bevægelser i nakken, vandladnings- og potensforstyrrelser, føleforstyrrelser i krop, arme og ben, styringsbesvær i arme og ben, nedsat følesans og spænding endetarmsåbningsområdet, som pegede på en lidelse i halsrygmarven.

Samlet finder nævnet på denne baggrund, at sygehistorien og undersøgelsen ikke nødvendiggjorde en akut MR-scanning, men at afdelingslæge burde have foranlediget, at MR-scanningen blev foretaget inden for få dage.