Klage over fodbehandling

Fodterapeut <****> har overtrådt lov om fodterapeuter § 7 i forbindelse med efterbehandlingen af <****> den 28. maj 1999 på <****>.

Fodterapeut <****> har overtrådt lov om fodterapeuter § 7 i forbindelse med journalføringen af behandlingen af <****> den 28. maj 1999 på <****>.

Fodterapeut <****> har ikke overtrådt lov om fodterapeuter ved selve behandlingen af <****> den 28. maj 1999 på <****>.

havde gennem flere år haft insulinkrævende sukkersyge samt ledegigt og havde gået regelmæssigt til fodbehandling hver 5. og 6. uge.

Den 28. maj 1999 blev fodbehandligen foretaget af fodterapeut . Herved opstod der et sår på venstre storetå, som fodterapeuten rensede.

Umiddelbart herefter ringede fodterapeut til fodterapeut <***>, som bad hende kontakte for at anmode ham om at komme til eftersyn 3 dage efter. Dette skete imidlertid ikke, og henvendte sig først til fodterapeuten efter cirka 6 uger.

Fodterapeut har oplyst, at hun med havde aftalt, at han, hvis såret ikke ville hele eller udviklede sig, skulle komme forbi klinikken eller kontakte egen læge. Denne oplysning er ikke bekræftet af .

fik efterfølgende foretaget forfodsamputation.

Der er klaget over, at fodterapeut den 28. maj 1999 skar hul på s venstre storetå, hvilket medførte, at han efterfølgende fik amputeret sin venstre forfod.

Ifølge fodterapeut kom hun under behandlingen til at snitte i hans venstre storetå i forbindelse med fjernelse af overliggende hård hud ved negleomgivelserne.

har oplyst, at han aldrig har haft hård hud på venstre storetå og har anført, at det som følge af snittet opståede sår i tåen, skyldtes fejlbehandling fra fodterapeut s side.

Behandlingen er ikke journalført, og der foreligger ikke andre oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet i modsætning til domstolene ikke kan afhøre vidner.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode. Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at snittet i tåen skyldtes en fejl fra fodterapeut s side.

Patientklagenævnet finder imidlertid grundlag for at kritisere, at behandlingen af den 28. maj 1999 ikke er journalført tilstrækkeligt.

Nævnet har herved lagt vægt på, at journalen efter almindelig anerkendt faglig standard burde have indeholdt oplysninger om at , udover at være diabetiker, led af leddegigt, samt oplysninger om pulsationsforhold. Endvidere burde journalen have indeholdt nærmere oplysninger om det nævnte sår.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af fodterapeut s behandling af i forbindelse med efterbehandlingen.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at fodterapeut efter behandlingen den 28. maj 1999 undlod at kontakte .

Nævnet kan oplyse, at der er risiko for, at sårheling for patienter med sukkersyge og leddegigt ikke er tilfredsstillende. Ved disse patienter er det således vigtigt at kontrollere sårhelingen og sætte ind med lægelig behandling, hvis ikke tilstanden er tilfredsstillende.

Nævnet finder på denne baggrund, at fodterapeut burde have indkaldt til eftersyn 3 dage senere, således som det blev tilrådet af klinikkens ejer.