Klage over mangelfuld undersøgelse af blære

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 29. november 1999 på <****>.

Overlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 26. oktober 1999 på <****>.

1. reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> i perioden fra den 22. til 28. marts 2000 på <****>.

blev den 20. april 1999 henvist til , til undersøgelse af sin blære på grund af usynligt blod i urinen (mikroskopisk hæmaturi), hyppig vandladning (pollacisuri), natlig vandladning (nycturi), påtrængende (imperiøs) vandladning, slap stråle og igangsætningsbesvær. Overlæge A undersøgte ham samme dag og fandt blærehalskirtlen (prostata) godartet forstørret. Ved en kikkertundersøgelse fandtes blærehalskirtlen meget stor med en del overfladiske blodårer (vener), der blødte efter undersøgelsen. Overlægen fandt oversigten god og fastslog i journalen, at der ikke sås større svulster.

Den 9. september 1999 foretog en overlæge en funktionsundersøgelse af blæren (tryk-flow), som viste tegn på afklemning af afløbet fra blæren, og blev tilbudt en operation via urinrøret (TUR-P). Desuden blev han informeret om bivirkninger i form af sædafgang til blæren, forsnævring af urinrøret samt en minimal risiko for urinsiven (inkontinens).

Den 25. oktober 1999 blev indlagt til operation via urinrøret. I mellemtiden havde han haft synlig blod i urinen nogle gange. Den 26. oktober 1999 blev han opereret af overlæge A, der atter fandt en del overfladiske blodårer ved blærehalskirtlen. Operationen omfattede dels forbedring af åbningen til blæren (meatotomi) samt afskrælning af blærehalskirtlen (resectio prostatae transurethralis). Efter et i øvrigt ukompliceret forløb blev udskrevet den 31. oktober 1999.

Ved en ambulant kontrol den 29. november 1999 blev undersøgt af overlæge A, som i den forbindelse noterede i journalen, at der var nogen blødning ved vandladning. Overlægen orienterede om, at det ikke var usædvanligt efter en operation som den, han havde gennemgået, fordi sårskorperne afstødes efter en vis tid, hvilket kan give anledning til blødning.

Den 22. februar 2000 blev undersøgt af 1. reservelæge , som fandt at der var grundlag for at foretage en kontrastundersøgelse af nyrer og urinveje - efterfulgt af en ny kikkertundersøgelse.

Den 28. marts 2000 foretog 1. reservelæge en kikkertundersøgelse og påviste herved en stor (papillomatøs) svulstdannelse i højre side og helt ned i blærebunden. Herefter aftaltes indlæggelse til en ny operation (TUR-B).

Der er klaget over, at lægerne på ved operationen den 26. oktober 1999 ikke undersøgte s blære tilstrækkeligt grundigt.

Der er endvidere klaget over, at lægerne på i perioden fra den 29. november til den 28. marts 2000 ikke undersøgte i tilstrækkeligt omfang.

Klageren har hertil anført, at han flere gange var i ambulatoriet efter at være blevet henvist af egen læge på grund af blod i urinen, og at han først den 4. juli 2000 fik anlagt en brickerblære på .

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den behandling, som modtog af overlæge A den 26. oktober 1999.

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlæge A i journalen beskrev, hvorledes forholdene i blæren så ud, herunder at oversigten var tilfredsstillende, at der ikke var større tumores, at blæren var upåfaldende samt at der var let trabekulering/synlige muskelbundter under slimhinden.

Nævnet har videre lagt vægt på, at kikkertundersøgelsen foretaget den 20. april 1999 samt de øvrigt foretagne undersøgelser entydigt tydede på, at s symptomer skyldtes en forstørret blærehalskirtel.

Nævnet finder således ikke at kunne kritisere, at overlæge A den 26. oktober 1999 vurderede, at s symptomer skyldtes en forstørret blærehalskirtel.

Nævnet finder, at det ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge A afsluttede ved den ambulante kontrol den 29. november 1999 uden at sikre videre kontrol af blod i urinen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at fortsat havde blod i urinen.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det i den af Dansk Urologisk Selskab udarbejdede blærecancerbetænkning og i Prostatarådets anbefalinger pointeres, at blod i urinen eller opståen eller beståen af nedre vandladningssymptomer efter medikamentel eller kirurgisk behandling af prostataforstørrelse (hyperplasia prostatae) bør få urologen til at tage diagnosen op til fornyet overvejelse og mistænke, at der kan foreligge en blæresvulst eller forstadier til en blæresvulst (carcinoma in situ) i blæren.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge A den 29. november 1999 burde have aftalt en fornyet kontrol efter ca. en måned og ved fortsat blødning (hæmaturi) have iværksat supplerende undersøgelser i form af en urincytologisk undersøgelse (undersøgelse af urinen for svulstceller) og/eller en fornyet kikkertundersøgelse.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den behandling, som modtog af 1. reservelæge i perioden fra den 22. februar til den 28. marts 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at var blevet henvist af egen læge på grund af vedvarende makroskopisk hæmaturi (synligt blod i urinen) samt tiltagende smerter i venstre flanke.

Nævnet finder således, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at 1. reservelæge den 22. februar 2000 iværksatte et undersøgelsesprogram bestående af en røntgenundersøgelse af urinvejene (intravenøs urografi) efterfulgt af en kikkertundersøgelse af blæren.

Nævnet har videre lagt vægt på, at 1. reservelæge den 28. marts 2000 foretog kikkertundersøgelsen og herved påviste en stor (papillomatøs) svulstdannelse i højre side og helt ned i blærebunden. Hun foranledigede herefter indlæggelse til en ny operation (TUR-B) og prøvetagning fra svulsten med henblik på mikroskropisk diagnose.

Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at 1. reservelæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af i perioden fra den 22. februar til den 28. marts 2000.