Klage over fejlagtig operation for grå stær med nethindeløsning til følge

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere øjenlæge for hans behandling af i perioden fra den 26. januar 1999 til den 29. november 2000 på .

Sagsnummer:

0126010

Offentliggørelsesdato:

20. december 2001

Speciale:

Øjensygdomme (oftalmologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 26. januar 1999 til den 29. november 2000 på <****>.

Hændelsesforløb


Den 26. januar 1999 blev undersøgt af øjenlæge . Øjenlægen stillede efter undersøgelsen diagnosen grå stær mest udtalt på højre øje (cataracta senilis nuclearis in prim dxt.). De fastsatte i fællesskab kontrol 1 år senere.

Ved kontrollen den 31. januar 2000 var den grå stær tiltaget på højre øje. Stæren havde derimod ikke udviklet sig på venstre øje.

Ved en undersøgelse den 17. oktober 2000 havde stæren på højre øje udviklet sig yderligere, og øjenlæge tilbød derfor en operation, som han accepterede. Operationen blev udført af øjenlæge den 29. november 2000 og havde et kompliceret forløb. Dette førte til fjernelse af en del af glaslegemet (forreste vitrectomi), fjernelse af en del af regnbuehinden (iridectomi) samt isættelse af en erstatningslinse (implantation af forkammerlinse).

En måned senere den 19. december 2000 blev synet målt til 0,3 med den bedst mulige korrektion. Endnu en måned senere optrådte der nethindeløsning (amotio retinae), hvorfor øjenlæge akut henviste til , med henblik på en operation. Den opererende læge fik placeret nethinden rigtigt, hvilket efterfølgende førte til genvinding af en meget nedsat synsstyrke, som dog ikke kunne forbedres.

Klagen


Der er klaget over følgende:

At øjenlæge ikke undersøgte tilstrækkeligt grundigt og derfor fejlagtigt opererede ham for grå stær.

har hertil anført, at øjenlæge ikke skulle have opereret ham, idet pupillen ikke ville udvide sig. har fremført den opfattelse, at øjenlægen ved operationen forårsagede en nethindeløsning.

Nævnets afgørelse af klagen
Øjenlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 26. januar 1999 til den 29. november 2000.

Begrundelse

Nævnet finder, at øjenlæge s undersøgelser af forud for operationen den 29. november 2000 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Øjenlæge udførte ifølge journalen undersøgelser af øjets hornhinde, forreste øjenkammer, øjelinsen og regnbuehinden, inklusive pupillen (spaltelampebiomikroskopi) samt en undersøgelse med indblik til nethinden, inklusive dennes gule plet, macula (oftalmoskopi), ligesom han foretog en beregning af styrken på den kunstige linse. I journalen af 17. oktober 2000 er det eksplicit anført, at var dilateret (undersøgt med udvidet pupil), og øjenlæge sikrede sig således, at pupillen lod sig udvide på dette tidspunkt.

Nævnet finder, at der var indikation for at foretage operationen den 29. november 2000.

Øjenlæge konstaterede allerede den 26. januar 1999, at havde et betydeligt nedsat syn på sit højre øje (0,4 svarende til godt 6/18). Ved de efterfølgende undersøgelser henholdsvis den 31. januar og 17. oktober 2000 fandt øjenlægen støt aftagende synsstyrke begrundet i grå stær på højre øje, hvorimod synsstyrken på venstre øje forblev uændret (0,7 svarende til 6/9).

Ved undersøgelsen den 17. oktober 2000 var synsstyrken nede på 0,2 (svarende til 6/36).

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at en synsstyrke på 0,2 kun er en linie over "blindegrænsen".

Nævnet kan endvidere oplyse, at det slørede syn på stærøjet forstyrrer samsynet, når det andet øje ser godt. Et forstyrret samsyn kan give problemer med afstandsbedømmelsen.

Nævnet finder således, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at øjenlæge den 17. oktober 2000 anbefalede en operation.

Nævnet finder, at operationen den 29. november 2000 blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at styrken af såvel de tråde, som øjelinsen er ophængt i (zonulatråde) som øjelinsens kapsel (der omgiver det uklare linseindhold, den "grå stær"), varierer betydeligt fra menneske til menneske. Derfor kan der en sjælden gang opstå bristning, som i s tilfælde.

Nævnet kan videre oplyse, at der bag linsen ligger en geleagtig, klæbrig substans (glaslegemet), som ved næsten enhver bristning af zonulatrådene eller linsekapslen vil presse sig frem i det forreste øjenkammer, foran linsen. Glaslegemet har hos de fleste mennesker en tæt forbindelse til nethinden, og derfor sker det, at der i de første måneder efter selv en ukompliceret stæroperation opstår en udrift i nethinden, hvorefter væske fra glaslegemet trænger ind under denne, og der udvikles en nethindeløsning. Efter komplicerede operationer for grå stær med glaslegemefremfald udvikles nethindeløsning noget hyppigere.

Nævnet finder således, at det faktum, at der efter operationen opstod en nethindeløsning, ikke er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med øjenlæge s operation af , men må betegnes som en kendt komplikation.

Da der under operationen den 29. november 2000 optrådte et glaslegemefremfald fjernede øjenlæge straks den fremfaldne del af glaslegemet fra øjets forkammer og regnbuehinde (forreste vitrektomi). Ligeledes foretog han et klip i regnbuehinden (iridektomi) for at forebygge en stigning i øjets indre tryk.

Nævnet finder således, at øjenlæge under operationen forsøgte at forebygge en nethindeløsning i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder ikke at kunne kritisere, at øjenlæge ikke forsøgte at fjerne rester af linsen bag pupillen (corticalis rester), idet disse efter nævnets opfattelse sædvanligvis med tiden forsvinder af sig selv og forsøg på fjernelse uværgeligt medfører træk på glaslegemet og dermed risiko for udrift i nethinden.

Nævnet finder endvidere, at øjenlæge på relevant vis undlod at forsøge at indsætte den kunstige linse bag den lille pupil og i stedet valgte at placere den kunstige linse i det forreste øjenkammer (forkammerlinse).

Endelig finder nævnet, at øjenlæge på relevant vis dryppede med pupiludvidende dråber gentagne gange under operationen. Nævnet finder i den forbindelse ikke at kunne kritisere, at speciallægen opererede på trods af, at pupillen ikke ville udvide sig.

Nævnet kan hertil oplyse, at nogle pupiller ikke lader sig udvide samt at en lille pupil ikke udgør et særligt problem i forbindelse med en operation, som den fik foretaget.

Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at øjenlæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af i perioden fra den 26. januar 1999 til den 29. november 2000.