Klage over manglende diagnosticering af sukkersyge under indlæggelse til operation

Den læge, der gik stuegang den 11. maj 1998 på <****>, har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****>.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge <****> til orientering.

1. reservelæge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 15. maj 1998.

De læger på <****>, der i øvrigt var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 11. maj 1998 til den 22. januar 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

Den 11. maj 1998 blev indlagt på , på grund af en inficeret pilonidalcyste (dvs. et hulrum i kors-halebensregionen, hvor der kan være rester af hår fra tidlig udvikling, omgivet af nydannet væv, eventuelt med direkte forbindelse fra hulrummet til hudoverfladen) med henblik på operativ behandling af denne.

havde som barn haft sukkersyge, men blodsukkeret havde normaliseret sig, efter at han havde tabt sig.

Reservelæge sørgede ved indlæggelsen for, at der blev taget blodprøver, herunder akut blodsukker, samt foranstaltet tilsyn af en narkoselæge, forinden blev bedøvet.

De akutte laboratorieprøver viste et blodsukker på 13,4 mmol (normalområdet er 6-7 mmol), og en undersøgelse af urinen med stix viste to plusser for æggehvidestof (albumin) og tre plusser for sukker.

s narkose blev gennemført svarende til en patient, der ikke havde sukkersyge. Operationen blev udført af reservelæge . fik åbnet bylden og renset hulrummet og blev startet på antibiotisk behandling. Han blev udskrevet den 15. maj 1998 af 1. reservelæge til forsat sårskiftning gennem hjemmeplejen og kontrol i s ambulatorium, hvilket skete den 5. juni og den 19. juni 1998 ved administrerende overlæge , og han blev endelig afsluttet den 22. juli 1998.

Den 7. september 1998 genindlagde s læge ham til behandling for fornyet bylddannelse omkring samme sted som tidligere. Reservelæge fandt, at der ikke var yderligere organspecifikke klager. Senere på dagen tilså og vurderede 1. reservelæge , og han fandt grundlag for operativ behandling. Der blev ikke taget blodsukker eller undersøgt urin ved denne eller de følgende indlæggelser.

Den 8. september 1998 blev der foretaget en operativ behandling af bylddannelsen og efterfølgende syning af såret under antibiotikadække. Narkosen blev gennemført efter samme retningslinier som tidligere, idet der ikke var oplysning om symptomer, der tydede på, at en egentlig sukkersyge var til stede. blev udskrevet den 9. september 1998 til fortsat ambulant kontrol og behandling.

Efterfølgende kom der på ny betændelse i området, og blev den 18. september 1998 set af administrerende overlæge , der indlagde ham i afdelingen den efterfølgende dag. Narkosen blev gennemført efter samme retningslinier som tidligere, og s sår blev renset op og siden skiftet dagligt. Den 6. oktober 1998 blev han udskrevet til ambulant kontrol og endeligt afsluttet den 28. januar 1999, hvor såret var helet.

I juli 1999 var indlagt på på grund af synsforstyrrelser og fik her konstateret "gammelmandssukkersyge" med senkomplikationer. Han blev udskrevet med sukkersygemedicin.

Der er klaget over, at lægerne ikke i perioden fra indlæggelsen den 11. maj 1998 og til behandlingsforløbets afslutning den 22. januar 1999 opdagede, at frembød symptomer på fuldt udviklet sukkersyge.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den læge, der gik stuegang den 11. maj 1998, for manglende opfølgning på det forhøjede blodsukker.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge til orientering.

Patientklagenævnet finder endvidere grundlag for at kritisere 1. reservelæge for manglende opfølgning på det forhøjede blodsukker ved udskrivelsen den 15. maj 1998.

Nævnet har lagt vægt på, at primært blev indlagt med betændelse i en pilonidalcyste.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at behandlingsforløbet ved en pilonidalcyste kan være særdeles langvarigt og med tilbøjelighed til tilbagefald trods korrekt kirurgisk behandling, og at det ikke i sig selv giver grund til at mistænke underliggende sygdom som f.eks. tilstedeværelse af sukkersyge.

Nævnet har lagt vægt på, at der i forbindelse med den første indlæggelse blev foretaget en blodsukkerundersøgelse og en urinundersøgelse, da der i barnealderen hos var fundet tegn på sukkersyge, og at laboratorieprøverne viste et blodsukker på 13,4 mmol.

Nævnet kan oplyse, at normalområdet for blodsukker er 6-7 mmol.

Det er nævnets vurdering, at den høje blodsukkerværdi indikerede, at havde sukkersyge, og at der burde have været iværksat opfølgning/yderligere udredning af de høje blodsukkerværdier.

Af partshøringssvaret af 18. januar 2002 fra overlæge fremgår det, at afdelingens ansvarsplacering angående indlagte patienter altid har været, at døgnets laboratoriesvar, røntgensvar, dyrkningssvar etc. skal ses af stuegangslægerne (dag + aften) med henblik på, at den nødvendige konsekvens af svarene bliver taget. Herudover skal den læge, der dikterer og underskriver epikrisen, sikre endnu en gang, at der bliver ageret rigtigt på blodprøvesvarene.

På denne baggrund finder nævnet, at stuegangslægen den 11. maj 1998 og 1. reservelæge , der udskrev den 15. maj 1998, burde have iværksat opfølgning/yderligere udredning af de høje blodsukkerværdier.

Patientklagenævnet finder på baggrund af ovenstående ikke i øvrigt grundlag for at kritisere lægerne på , i forbindelse med deres behandling af i perioden fra den 11. maj 1998 til den 22. januar 1999.